onsdag den 1. januar 2020

NYTÅRSAFTEN PÅ DET LILLE APOTEK

Nytårsaften 2019, fejrede jeg på Det lille Apotek i Struer.

Nytårsdag begyndte for mig kl. 6 om morgenen, hvor jeg tog til Bageren efter rundstykker.

Det blev en rolig dag, hvor jeg kunne sidde og hygge mig med, at TV-3 sendte TILBAGE TIL FREMTIDEN 1-2-3. 
Den første er helt klart den bedste, og kan til trods for man har set filmen før, stadig begejstre.
Nr. 2 var ikke så go', så der kunne jeg i mens få vasket op og komme i bad, og Tilbage til Fremtiden 3, der havde jeg sgu fået nok af Doc Brown og Marty McFly. 
Så kunne jeg zappe over på DR-K, hvor der blev fortalt hele historien om Country Musikken. 

Endelig var klokken nået hen sidst på eftermiddagen, hvor jeg skulle af sted. Vejret var så fint, at jeg valgte at spadsere op til Det lille Apotek.

Det var en vældig flot fest vi fik for de 150 kr., det koster for at deltage.
Vi var kun 30 personer, og da vi alle var ankommet blev døren låst, så der ikke kunne komme flere ind.
Hvor var det rart, der hele aftenen kun var os. Det betød vi fik en rolig og afslappet aften, hvor man ikke skulle stå som sild i en tønde. Vi kunne komme omkring hinanden, og komme til på WC, og ved baren hvor øllene i anledningen af festen kun kostede 15 kr. Og så havde værtsparret Vibsen og Karsten, og så tid til at deltage i festen. 

Nytårsfesten blev indledt med en Velkomst drink, og Dronningens Nytårstale. Da hun var forbi kom maden på bordet, når jeg har kigget i avisen hvor man kunne tage til Nytårsaften og kigger på menuen, må jeg sige det tiltaler mig ikke. For det er altid sådan noget med fint mad, meget ofte sådan noget med oksekød der er rødt og sejt at tygge i.
Men på Det Lille Apotek i Struer, var menuen noget de fleste kan lide.

Forretten var krebs og rejer, og Hovedretten Hamburgerryg. Virkelig lækkert mad, Desserten var to store fade med snolder og Citronfromage. 

Inden klokken slog 12, kunne vi nå at se: 90 Års Fødselsdagen. 
Da klokken slog 12, kom der gang i fyrværkeriet, og så var der Champagne og Ostebord.

Det Lille Apotek har kun 2-bevilling, så der skulle vi være ude.
Jeg ville bestille en Taxa, og Krølle Per spurgte om han måtte kører med, han skulle næsten samme vej ? Jo naturligvis, måtte han det.
På Det Lille Apotek har de en knap, når der trykkes på den går der en besked direkte til nærmeste Taxa.
Men nu bor vi jo i Struer, hvor vi vist nok har hele 3 Taxaselskaber, men ingen vogne på gaden.
Vibsen fortalte, at de ofte har oplevet der kun er 2 vogne på gaden Nytårsaften.

Det er nu ikke kun Nytårsaften der er mangel på vogne, jeg har ofte oplevet det en ganske almindelig Lørdag, hvor man gerne vil have en Taxa hjemmefra og til Banegården, og det kan ikke lade sig gøre fordi begge vogne er udenbys. 

Så kan man regne ud hvorledes det vil gå, når Struer Energipark i Februar får 400 gæster til Kandis fest, og igen 400 gæster til Oktoberfest i April, at så kan man ikke få nogen Taxa. 

Der kom en Taxa til Det lille Apotek, det var ikke en lokal, men sgu en Holstebro Taxa.
Chaufføren havde været i Struer med nogle kunder, og kørte uopfordret til Det Lille Apotek, for at se om der var nogle der havde brug for en vogn. 
Chaufføren fortalte, at i Holstebro har de Taxaer nok på gaden til at kunne dække behovet, og så i de nærliggende byer. 
Så det vil jeg overveje når jeg vil til Kandis fest og Oktober fest, at bestille en Holstebro Taxa. 

Jeg vil til slut, ønske alle Rygerkupeens læsere:

   VELKOMMEN I 2020 SAMT ET
          GODT NYTÅR !!


 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar