søndag den 28. oktober 2018

OKTOBERFEST PÅ IRISH PUB.

Her små 2 mdr. før vi klæder os ud som nisser og Julemænd og koner, klæder vi os ud som Tyskere. Med andre ord, er det sæson for OKTOBERFEST.

I går var der Oktoberfest på Irish Pub i Vinderup, prisen for at deltage var 250 kr. Og jeg ville naturligvis deltage, i festen.

Samme fremgangsmåde som altid når turen går til Vinderup, op og med toget en time før festen blev skudt i gang. Så kunne jeg lige nå at få en øl på Vinderups nye værtshus; Den Gyldne Dame. Det virker nu også til at være et hyggeligt sted, at hænge ud.

Kl.17:30 blev dørene åbnet på Irish Pub, der var pyntet festligt op og så var der arrangeret en DJ.
Han kunne finde al den musik der gør en Oktoberfest festlig, en masse Tysk umba umba musik, men også de gode gamle Dansk Top hits og Grand Prix hits, og lige lidt Amerikansk country og en dusk heavy rock.

Med i prisen var der mad, en orn'lig Wiener Børge med hele griseriet til, det er noget der mætter.

Da vi havde spist var der nogle sjove konkurrencer, jeg deltog i den første. Her var vi en flok der skulle konkurrere mod hinanden, bl.a. løbe ud efter WC papir, og den frække, lokke en pige med op på scenen ved at holde fast i hendes BH. Den var sjov også fordi pigerne var med på ideen, og ikke tog det for mere end det er, en leg. 

Vi skulle så udpege de næste deltagere til den næste konkurrence, her skulle de danse The Støvledans from the Julekalender.
Og i den sidste konkurrence som jeg deltog i, skulle vi have 4 tamponer i munden i mens vi drak en øl. 

Da det blev midnat måtte jeg med toget hjem, nu er Sommertiden overstået. Så jeg skulle hjem og have urene stillet tilbage til normal tid. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar