lørdag den 20. oktober 2018

GIN SMAGNING PÅ IRISH PUB.

Fredag aften var der på Irish Pub i Vinderup, Gin smagning.

Jeg havde tilmeldt mig, og aftenen skulle begynde kl.18.

Lige som sidst der var Gin smagning på Irish Pub i Vinderup, var det igen Trine fra Vin forretningen i Herning som  skulle lede os igennem denne aften.

Denne aften havde Trine taget sin mor med, da hun gerne ville opleve sin egen datter optræde. 
Moren fik som sin datter klapsalver og en fin velkomst, og vi mænd kunne ikke lade være med at uddele roser, da moren er lige så sexet som sin datter.

Der sad nogle stykker der syntes Trine taler for meget og for længe, og spurgte om ikke vi snart skulle drikke. De blev lige sat på plads af det øvrige publikum, for handlede en Gin smagning kun om at drikke, kunne pubben jo lige så godt bare holde Happy Hour og sætte flaskerne på bordet, og lad folk drikke til de ligger i hegnet.
Men en aften som denne handler ikke om at drikke sig fuld, det er en aften der handler om at præsentere et spiritus produkt, hvor man skal smage på varerene, men også hører historien om denne spiritus. 
Og det har Trine virkelig styr på, og på en interessant og intelligent måde med et gran humor i blandet får vi hele beretningen om Gin.
I hvilket årstal Gin blev opfundet, hvordan det bliver produceret og ikke nok med det, så kender hun også producenterne. Og har producenten en hund, kender hun endda også racen på hunden og hundens navn.

Vi skulle smage på 6 forskellige Gin, og efter nummer 3 holdt vi en spisepause, hvor vi fik smørrebrød.

Og så videre med de 3 sidste Gin, det var slut omkring kl.22.

Sidst der var Gin smagning, fandt jeg ud af jeg aldrig bliver Gin fanatiker. Derfor tog jeg med denne gang for at se om jeg har ændret mening.
Nej det har jeg ikke, det ligegyldigt om jeg får den ren, med isterninger, eller Tonic. Jo jeg kan drikke en enkelt Gin, men fandeme heller ikke flere. Der er jeg mere til en Whisky, og selvfølgelig Rom & Cola.

Marius skulle komme og optræde, jeg nåede at høre lidt af hans optræden. Jeg skulle nå toget hjem kl.22:45, da jeg Lørdag morgen skulle tidligt op og med på en Tysklandstur.

Og denne Tysklandstur kan I læse om i morgen, her i RYGERKUPEEN. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar