søndag den 24. juni 2018

STRUER RACING FESTIVAL.

I Struer fandt der i går hele to Festivaler sted, det ene er den årlige begivenhed: Struer Racing Festival, arrangeret af byens motorsports stjerne: Morten Dons.
Den anden Festival var Danmarks første Festival for el-biler. 

Jeg kørte ned til Havnen i min Bette Blå, for når nu det også skulle handle om el-biler, kunne jeg jo udstille mit el-køretøj. Og så var det meget praktisk at have den med, når man skulle nå at følge med i begge ender af Havnen + der også foregik en del i gågaden.

Jeg gik rundt og kiggede på de mange el-biler og faldt i snak med en sælger, hvor jeg spurgte til: At hvis nu jeg vil fra Struer til Frederikshavn i en el-bil, og den max køre 250 km på en opladning, så kniber det med at nå frem.
Så forklarede han, at så skal man blot slå ruten op på computeren, og så finder bilen frem til ladestationer undervejs. Det er jo så det der er noget møg ved el-biler, at man altid skal køre den lige vej.
Der sagde jeg så: At når jeg tager til Frederikshavn gider jeg ikke køre den lige vej, der kan jeg bedst lide at køre over Øster Hurup og videre op til færgen over til Hals, og så ellers ud omkring Dronninglund fordi det er sådan en køn tur. Men der er ikke skyggen af en ladestation på hele den tur.

Og der er der så det med de her el-bil folk og deres øko-fantasi, at så holder man da bare ind til en rar bondemand og spørger om man lige må sætte stikket i hans stikkontakt, og så sætte sig ned og nyde en kop kaffe.
Hånden på hjertet ! Hvor mange bønder tror I på vil åbne deres hjem for en flok idioter der kommer i deres el-bil for at få den ladet op, og også forventer at få serveret kaffe ?
Og gider man selv sidde der og glo en time eller to, til bilen er ladet så meget op at man kan komme videre ? Gu gør man da ej !
Så bør det indføres at samtlige danske tankstationer får opstillet ladestationer, så lige gyldigt hvilken rute man vælger at kører, kan man altid holde ind og få sin bil ladet op. 

Så skal man vælge Hybrid bilen, der var jeg ude at prøvekøre modellen fra KIA.
Det er virkelig en lækker bil at køre i, og som har alt i luksus og el. Men den er også lidt af en sladrehank, der selv holder øje med hvilken hastighed man må køre i byen og på landevejen, overskrider man de hastigheder lyder der straks en alarm i bilen.
De første 60 km. kører den på ren el, gik jeg ud og købte denne KIA, ville det fandeme blive billigt at køre til og fra arbejde hver dag. Hver dag har jeg sammenlagt 40 km. til og fra arbejde, den tur kan jeg så dagligt køre på ren el, og kan endda også nå et smut i Bilka i Holstebro og hjem igen.
Og når jeg skal på langfart er der ingen bånd der binder mig, så kan jeg køre i den retning jeg ønsker, for når de 60 km på ren el er nået og strømmen er opbrugt, slår den almindelige motor til omgående, og så kører man blot videre. 

Der var også nogle foredrag om el-biler, med bl.a. Jesper Theilgaard og Frank Hvam, og de 2 andre her på billedet.

Frank Hvam fortalte, at hans kone elsker deres el-bil, for den larmer ikke og er ikke beskidt. Og en anden fortalte at med en el-bil sparer man flere tusind kroner om året, for en almindelig bil skal jævnligt på værksted til eftersyn, have skiftet olie og reservedele, det skal en el-bil ikke, og du skal heller ikke tanke brændstof på en el-bil, den skal blot lades op. Derfor er det væsentlig billigere at køre i el-bil frem for en almindelig bil.
De kom også ind på en Tesla, der er hadet af de blå partier fordi den er for grøn, men den er også hadet af Enhedslisten, for der er ingen af dem der har råd til at købe en Tesla. Så derfor er der mange Tesla ejere i København der oplever at få deres biler ridset, fordi man mener det er de rige svin der kører i sådan en bil.
Men det er nu ikke helt rigtigt, der er flere almindelige mennesker der har investeret i en Tesla. Både fordi de ønsker at være blandt de første, og for at de ønsker at være med til at passe på miljøet.
Men det kommer ikke bag på nogen, at Enhedslisten mener det er helt acceptabelt at udøve hærværk på andres ejendom. Og at de er på tværs, kunne man forstå i mellem linjerne i et foredrag der var før disse 4 berømtheder gik på scenen. 

For der var et foredrag med nogle der ønsker at arrangere et raceløb i Københavns gader kun for el-biler, så der bliver overhovedet ikke nogen larm og ej heller forurening og benzin os.
I mange store Europæiske hovedstæder har man gennem nogle år nu, med held arrangeret disse løb kun for el-biler, ja selv i Muslimske lande har de ikke mødt nogen modstand men kun en velvillighed til at tillade racerløb for el-biler, der kommer op over de 200 km/t.
Men i København er det en tung flodhest de er oppe at danse med, for på Københavns Rådhus hersker der et politisk kaos samt en Overborgmester der vælger at krybe i flyverskjul. 

Og her kommer jeg med mine egne meninger, som de ikke skal hæftes for.
For hvad er det lige for nogle mennesker man har valgt til at sidde på det Rådhus ? Jo her har man uddelt status og Borgmesterposter til mennesker fra Enhedslisten, Alternativet, og De Radikale. Altså en flok tågehorn der ikke har en røv forstand på politik, men som pludselig har fået magt. Og denne magt bruger de på at spænde ben for nye spændende tiltag, for så kommer man jo i fjernsynet i Nyhederne, så alle kan se, at nu har Lille Lise og Lille Per sørme fået magt og en fin titel.
Jeg foreslå man til næste Kommunalvalg smider disse tågehorn på røv og albuer ud på gaden, så man kan få valgt nogle fornuftige mennesker til at varetage disse vigtige poster. For ærlig talt, lyder det som en spændende ide med et raceløb i Københavns gader for el-biler, og det ville tiltrække mange turister der ønsker at være publikum til sådan en begivenhed. 

Nu ville jeg hen i den anden ende af Havnen og se de rigtige racerbiler, her kunne man for et beløb komme med på en tur, det valgte jeg så ikke at prøve.
I stedet gik jeg ind i teltet, hvor der var en lækker frokost buffet. Jeg sagde det her var godt nok noget lækkert mad, og de sagde at der vil også være en aften buffet fra kl.17, og der skulle jeg komme i god tid da Zididada kommer og optræder.


Så kunne jeg nå at se hvad der var gang i i gågaden, her var der foruden udstilling af flotte biler, også store lastbiler og små lastbiler.

Jeg tænkte, at i aften kunne jeg nok risikere at få mere end to øl, så for en sikkerheds skyld valgte jeg at køre den Bette Blå hjem, og så gå ned i byen.

Og ganske rigtigt i spise teltet var det Zididada der skulle optræde, vi fik kun 5 numre, så kom maden på bordet, og de skulle så vidt jeg kunne forstå, videre til Skagen.

Det var Grand Hotel i Struer der stod for maden, og Struer Håndbryg der sørgede for der var rigeligt med øl i hanerne. Sikkert derfor, at maden både til frokost og til aften smagte så godt, og at humøret grundet den gode øl var lige så højt som blæsten der på denne Lørdag gik frisk over Limfjordens vande. 
Jeg fik den ide, at nu ville jeg rundt og se hvad der skete på byens værtshuse, og valgte at starte med at tage op på Det Lille Apotek.
Her var der mange festlige mennesker som jeg kender, og mine to veninder Pia og Dorte, I kan se billeder af os tre inde på Facebook.
Vi røg i nogle øl og da de var drukken, blev vi enige om at kigge ned forbi Bubsi. Her var der ikke et øje, kun Jens bag baren. Da vi havde fået en øl der, tog vi på Limfjordskroen. Her var der fest, vi blev der et par øls tid. Og ville så et smut på Skipperkroen, men hvor sørgeligt. Vi kiggede ind ad vinduet, der sad to lommetyve men luderen manglede, så hvad gør vi nu.
Lad os tage tilbage til der hvor vores rejse begyndte, så gik turen op til Det Lille Apotek igen. Her var det Vibsen bag baren, og mange sjove mennesker. Det gav en god stemning, det blev lidt sent før jeg fik tilkaldt en Taxa, så jeg kunne komme hjem i seng.






 

2 kommentarer: