søndag den 17. juni 2018

FAMILIENS FÆTTER/KUSINE FEST.

Det var så i går at jeg skulle til Fætter/Kusine fest i Viborg, arrangeret af og hos min kusine Helle. 

Der fik jeg dette gamle foto der viser dem der er årsagen til, at vi kunne arrangere denne Fætter/Kusine fest.

Kvinden i brudekjole er min mor, hun sidder imellem min Mormor og Morfar, som jeg kun husker svagt da han døde i 1964.
Fra venstre ses Moster Lis, Onkel Vagn, Moster Tove, Moster Anny ( der døde af kræft i 1967), og Onkel Henning. Fælles for disse familiemedlemmer er, at de alle er døde. Den eneste på billedet der stadig lever, er den lille knægt der står foran min mor, det er Onkel Anders, som naturligvis var med til festen i går . 
Vagn og Henning fik ingen børn, min mor og Anny fik et barn hver, Lis og Anders fik 2 børn, mens Tove fik hele 9 børn.
De 9 børn er dem der fylder mest i familien, og den eneste jeg sådan har rigtig kontakt med er min Kusine Helle som er datter af Moster Tove.

Mine fætre og kusiner er i dag voksne mennesker, som for længst har fået børn, og nogle af deres børn har også fået børn. Og deres børn er nu så store at jeg gætter på, at næstegang vi mødes til Fætter/Kusine Fest, så har de fået børn. 
Vi blev enige om i går, at festen var så god at det ikke må være første eneste og sidste gang vi arrangere sådan en fest, det behøver ikke at ske hvert år, men engang hver fjerde år.
Hvis vi skal mødes til Fætter/Kusine Fest hver fjerde år, kommer det til at passe med min 60 års fødselsdag. For nu er der faktisk kun 4 ½ år til jeg runder de 60, så jeg overvejer allerede nu, at gøre min runde fødselsdag til en Fætter/Kusine fest. 
Vi var inviteret til kl.12:30, og jeg havde købt en værtindegave naturligvis indeholdende 2 øl fra Struer Håndbryg. 

Jeg var godt nok spændt på at skulle møde de her mennesker, nogle af dem dukkede op til min mors bisættelse sidste år, og en del flere kom til Onkel Hennings bisættelse her i Marts, og det skyldes at Onkel Henning var børnenes favorit onkel. 
Men til Fætter/Kusine festen i går, ville der komme nogle det er flere år siden jeg har set, og nogle af de nye som jeg aldrig har mødt. 
Min Kusine Helle og hendes mand Jakob bor på en stor gård, så de er dem i familien som har bedst plads til fest af denne størrelse, hvor vi var samlet over 40 personer.

Festen kom ganske godt fra start hvor vi indledte festen med et par sange fra Højskolesangbogen, oppe på loftet var bordene dækket op til os.
Vi fik noget virkelig lækker mad, sådan lidt forskelligt men også
Lady & Vagabond menuen. 

Her faldt jeg i snak med min fætter Rene som sad sammen med sin kone, og en ung pige jeg aldrig har mødt, det er Rene's datter som havde sin kæreste med. 
Hun og kæresten bor i Aarhus, så kunne vi rigtigt snakke sammen da jeg ofte har og stadig af og til kommer til Aarhus. Og da jeg sagde jeg syntes godt om at komme på Die Kleine Bierstuber, er det også stedet hvor de går i byen, ligesom de også kan li' de engelske pubber der ligger overfor. 
Jeg fortalte også jeg som oftest tager til Festugen, og er at finde i musikteltet på Telefontorvet, og de andre fest telte rundt om i byen.
De deltager ofte også i Festugen, og vil også til det i år. Så er det lidt noget øv jeg ikke kan tage til Festugen i år, for i lige præcis den weekend hvor Festugen begynder og i den weekend hvor Festugen slutter, er jeg for længst optaget. 
Så det bliver først til næste år, at vi kan lave en aftale om at mødes nu man er i Aarhus. 

Så var der min kusine Lene og hendes mand Arne som jeg også faldt godt i snak med, begge deres børn er i dag over 30, så det er i hvert fald et sted i mellem 10 og 14 år vi sidst har set hinanden. Dengang havde de en BMW 320, i dag har de bare en Toyota. 

Lene og jeg voksede op i Struer, hun er nogle år ældre end jeg, altså hun var ung da The Beatles kom frem, mens jeg var ung da ABBA udgav deres allerførste LP i 1973, så kan I regne aldersforskellen ud. 
Lenes mor var Moster Anny, og hendes far var Købmand Peter Thaysen.
Der hvor der i dag er Gimsing kiosk og Gimsing Take a Way, er Lenes barndomshjem.
Det var også det jeg sagde til Lene i går, at det fandeme er en underlig fornemmelse at komme ind i den Take a Way og bestille en Pizza. For så står jeg lige midt i onkel Peters stue, og kan endnu se for mig, bordet hvor onkel Peter sad sammen med Børge og min far og drak øl.
Lene og jeg  fik talt om alle de mennesker der kom i Onkel Peters garage, der stod de og drak øl. Det er ene af gode minder fra en svunden tid, da vi var børn og unge i 60'erne og begyndelsen af 70'erne. 

Jeg kom også i snak med mange af mine andre kusiner, og nogle af deres børn. Derfor fik jeg mere ud af denne Fætter/Kusine Fest end jeg enlig havde regnet med, og en ting kunne jeg mere end tydeligt mærke, og det er at selv om jeg kun er adoptivbarn, er jeg bestemt ikke dømt ude af denne familie, jeg er stadig en af deres. 

Da vi var færdige med at spise skulle vi udendørs og se hestene, og bagefter var kaffen klar.
Der fik vi lagkager med friskplukkede Danske Jordbær, så blev der sunget et par sange mere og kigget i fotoalbums. 
Og kl.18 var der skrub af suppe, det var en lækker home made Karrysuppe. 

Og så var det på tide for mig, at tage afsked og komme hjem af. 









2 kommentarer:

  1. Dejlig oplevelse at møde familien. Altid spændende at læse om dine oplevelser Lasse

    SvarSlet
  2. Tak Keld, for din kommentar.

    SvarSlet