Men så var det lige, at Dorte spurgte mig på Facebook, om ikke jeg ville med på Skipperkroen fredag aften til koncert med Decco ?
Så skulle jeg komme til fest hos hende, og tage det med jeg ville drikke og så giver hun pålægskagemand. Sådan en invitation er svær at sige nej til, og vi fik en festlig og hyggelig aften hos Dorte.
Decco er en populær herre som kan tømme alle de andre værtshuse for gæster, så der var fuld hus på Skipperkroen. Og vi fik hvad vi kom efter, en blandet fornøjelse med country, Kim Larsen, og heavy rock.
Inden festen var forbi gik jeg hjem fordi jeg skulle op lørdag morgen, og til byfest i Vinderup.
Jeg syntes nok der var en velkendt lyd da jeg kom op til banegården, her stod dette smukke gamle MY lokomotiv med passagervogne spændt bagpå. Hvad anledningen var aner jeg ikke, men det futtede af sted til Thisted. Og jeg tog med Arriva toget til Vinderup.
Den anden sidste lørdag i August afholdes der hvert år, VINDERUP KYLLING & COUNTRY FESTIVAL.
Her er det sørme dyrt at være afholdsmand, 20 kr. for en sodavand men kun 25 kr. for en øl. Og det kunne hurtigt løbe op hvis man drikker for mange øl, men så kunne man for 200 kr. købe et ølkort.
Forestil jer man skulle drikke for 200 kr. sodavand, så ville selv den mest standhaftige afholdsmand, ende med røvballerne på tønden med en ringmuskel der svier af sukkerchok.
Men når man er en person som mener livet er for kort til at sige nej til Djævlens fristelser, bliver man af 10 øl fordelt over en hel dag, kun lettere overrislet.
Kylling & Country festivalen har foruden musik også flere madboder hvor man kan smage forskellige retter med kylling. Man køber et armbånd til 100 kr. Men når man arbejder ude på Rose Poultry og er medlem af personaleforeningen, koster sådan et armbånd kun en 50'er.
For fem år siden da arrangementet kun hed Kyllinge Festival, var der meget lidt musik, det var Tørfisk, og så skete der sådan set ikke mere.
Men nu har de fået et stort musikprogram fra kl. 11 til midnat.
Dem jeg fik oplevet var Bibi & Snif, far og datter som i år kan fejre 15 års jubilæum. De begyndte da Bibbi kun var 15 år, i dag er hun en voksen kvinde på 30 år, men stadig yndig. Og som hun da synger godt.
Da de forlod scenen, var det Preben Jørgensen som gik på scenen. Han er også rigtig god, men jeg valgte at gå en tur.
Hen til byens nye værtshus IRISH PUB, der nu har eksisteret i et år.
Jeg kører forbi hver eneste dag til og fra arbejde, og har ofte tænkt, at en aften må jeg altså ud at se denne pub.
Der er pænt og de har lutter af gode øl, både i hanen og på flaske.
Pubben er vært med en del arrangementer i løbet af efteråret og vinteren, jeg skal til to arrangementer.
Lørdag d.21. Oktober, hvor der er Oktoberfest med stor barmede piger bag baren, og igen Lørdag d. 11. November, hvor der er hyggeaften og menuen er Stegt flæsk med persillesovs.
Så gik jeg tilbage til teltet, hvor det nu var RailWayMen der gik på scenen. De var også gode, og til slut var det hovednavnet Tamra Rosanes med band, der skulle optræde.
Hun var værd at vente på, men da jeg skulle nå toget hjem, fik jeg ikke hele hendes koncert oplevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar