MORTENSAFTEN PÅ SKIPPERKROEN.

I går var ikke blot en torsdag, men den torsdag før Morten Bisp og hvor man i den an(d)ledning spiser and. Det er dog ikke en tradition jeg plejer at fejre, men mit stamværtshus SKIPPERKROEN i Struer havde et godt tilbud:

Andesteg og ris ala mande 98 kr.

Vi var nu mange der dukkede op og det vækkede begejstring at se de pyntede borde, og maden var der heller ikke nogen der blev skuffet over.

Der var andesteg med både brune, hvide og franske kartofler, rødkål, og en brun sovs i den rette jyske tykkelse.

Det smagte godt, og gav en god stemning ved bordene.

Ris ala manden gik jeg glip af, det skyldes det var en almindelig hverdags aften, hvor min sengetid er kl.19. Den tid var overskredet så den gik ikke at vente på desserten. Men til næste år, må det jo blive en fredag vi skal spise and, så der må jeg kunne nå at få det hele med.

Det var så anden gang i denne uge jeg var på Skipperkroen for at spise, jeg var der også i tirsdags.

Om tirsdagen arrangere Skipperkroen hyggeaften, hvor man kan komme og få et måltid mad for 20 kr.

Dette arrangement deltager jeg i hver tirsdag, det er så rart at komme hjem fra arbejde og ikke skulle tænke på mad den aften, og man slipper for en opvask. Og så er det altså hyggeligt lige at opleve den times tid med lidt at spise, og en enkelt øl, og socialt samværd.

Så er der nogle der siger: Jamen social samværd har man da også på sit arbejde. Nej det har man ikke !

Ligheden på kollegaer og familie er, at det er mennesker man ikke selv har valgt. Familien kan man da snyde sig udenom undtagen ved de lejligheder hvor man er nød til at dukke op, men kollegaerne er man pisket til at være sammen med hver eneste dag. Der er ofte stress ikke kun imens man arbejder men også i pauserne, hvor man skal nå på WC, nå at spise, nogle skal nå at ryge, og man skal også nå at læse sin avis. Jeg siger ikke at vi ikke har det rart sammen, for naturligvis har vi det, men man kan aldrig kalde en arbejdsdag socialt samværd.

Det er derfor jeg ser frem til tirsdag aften, hvor jeg kan tage på kroen og lige nyde en times afslapning. Få en bajer og et måltid mad, og falde  i snak med folk jeg selv har valgt at sidde til bords med.

Det sætter jeg pris på.