søndag den 12. juni 2016

THE NICE GUYS

Lørdag blev en rigtig doven dag hvor jeg ikke fik udført de store gøremål, men det er nu rart engang imellem at tillade sig selv, at have sådan en dag.

Ude ved Bremdal Strand er der åbnet en cafe, bygningerne har sådan set alle dage været der men har aldrig været i brug.
Men Erling og Lilly. som engang havde Grill Pub i Gimsing, og senere Marina Club og Den Glade Pingvin, og et diskotek i Holstebro, gør nu et forsøg i denne sommer, foreløbigt kun i weekenderne.
Jeg tog en tur derud, Bremdal Strand Cafe, er bare en grill-bar hvor man kan købe pølser og burgere, og så er der sodavandsis til ungerne og fadøl til farmand.
Og så kan man få Pindebøf, naturligvis, for det var jo Erling og Lilly som opfandt denne ret.

Men at invitere sine venner derud til spisning, så ville man nok føle man var lidt nærig og de ville tænke, at det slap han sgu lidt for nemt om ved.
Jeg er dog ikke spor i tvivl om hvis man ikke tager det for mere end det er, og på en dejlig varm sommerdag kunne blive enige om at mødes på Bremdal Strand Cafe, til en grydefuld røde pølser og en hel røvfuld fadøl, at så ville det blive en rigtig festlig dag i selskab med  strandløver og bikini babes.

Og så var det tid at tage i biografen, APOLLON, for at se den nye Amerikanske action komedie : THE NICE GUYS .

Det er godt nok længe siden jeg har været i biffen, det skyldes jeg har haft nogle festlige weekender. Men nu havde jeg en ledig lørdag aften, så hvorfor ikke se en god film ?

THE NICE GUYS tager os med tilbage til de festlige tider i 70'erne, dengang da vi var frisindet og der var rigtige privatdetektiver til.
Og det er netop det fede ved filmen at den er frisindet, den er hverken puritansk eller politisk korrekt. Så der er levnet plads til en skøn sort humor der rammer tyren lige i bollerne.

Den ene detektiv ryger mange cigaretter og drikker whisky, og så har han en henrivende datter på 13 år som både er snu og næsvis. Altså hvis man var en dreng på 14 år der skulle konfirmeres på søndag, ville man drømme om at kunne få lov at holde sin Blå Mandag sammen med den tøs.

Den anden detektiv er en stor bamse med skægstubbe i hele fjæset, en dyb stemme, og så slår han først og spørger bagefter.
De tre bliver sat på en opgave med at finde en pornostjerne, så de tager bl.a til en pornofest.
Om de finder personen de leder efter vil jeg ikke løfte sløret for her.
Men vil blot fortælle dig, hvis du er træt af der i denne sommer kun bliver vist fodbold og cykelløb i fjernsynet, så smut en tur i biffen og se The Nice Guys.
Her får du lov at nyde sammen popcorn og cola, smukke topløse piger, frække samtaler, hæsblæsende action, smæk for skillingen, fed humor, Og så kan du få lov at, move your feet, til de fede disco toner fra 70'erne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar