Igår var sommeren på et kort visit i Struer, og når det sker på en fredag hvor det er lønningsdag så må man jo ud og nyde solen.
Jeg tog en tur i gågaden, og satte mig ved Rådhus Cafeen hvor der var liv og glade dage.
Her bestilte jeg en bøf med spejlæg og en fadøl, en øl er ikke nok når solen skinner så faldt man i vandet på denne lune eftermiddag.
Der var en stor samling af mennesker i gågaden, og de stod og ventede og ventede, og endelig kom de, dem vi stod og ventede på.
Richard Ragnvald og Det Syngende Postbud, de skulle underholde en halv times tid. De var nu så vældig festlige, og vi sang med på Kære lille mormor, og alle de andre dansk top hits.
Omme på havnen skulle der også være musik, med Moonjam. Men dem gider jeg ikke hører på.
Moonjam ville ikke optræde til Folkemødet på Bornholm, fordi Geert Wilders skulle holde en tale. Men de havde intet imod at tage til Nordkorea og optræde for landets leder, da han holdt fødselsdag.
Man vil altså gerne optræde for en mand, der undertrykker sit lands befolkning og slår dem ihjel, men nægter at optræde til et Folkemøde hvor der står en mand der blot bruger sin ret til at kunne tale og tænke frit.
Jeg støtter overhovedet ikke højrefløjen og bestemt heller ikke venstrefløjen, jeg støtter demokratiet, og den gave vi alle har fået, som er retten til at kunne tale og tænke frit, er en ret man aldrig må knægte.
Så i stedet for at tage om på havnen, tog jeg på Skipperkroen. her var der øl til en ti'er. Og til slut var jeg henne på Limfjordskroen, lige for at få en god nat bajer.
Klokken var kun omkring de 22, da jeg var hjemme i min seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar