Til daglig arbejder jeg på et fjerkræslagteri, hvor man står op det meste af dagen. Det er hårdt for ben og ryg, men også psyken.
Når jeg kommer hjem plejer jeg at tælle hvor mange gange i løbet af dagen jeg har grinet, og hvor mange gange jeg har smilet. Ofte bliver det til 0 (nul) gange, jeg føler ikke jeg kan finde det overskud der skal til, for at kunne grine.
Derfor sætter jeg stor pris på at når jeg kommer hjem fra arbejde, så kan jeg tænde for TV-3, og se "Familien Fra Bryggen", og "The Kardashians". Der får jeg lov at grine.
Bagefter tænder jeg min computer og logger på Facebook, og her underholder mine smukke, festlige og frække Facebook veninder mig med at fortælle om deres liv. Så har de lige været til en midt på ugen fest , og har fået taget nye billeder der snart kan ses, i Se og Hør og på side 9.
Så er det jeg blæser på jeg ikke rigtigt kan finde glæden når jeg er på arbejde, for jeg får jo masser af glæde når jeg kommer hjem.
Men jeg skal jo også have mig rørt. Ud at løbe, det ved jeg aldrig bliver til noget.
I motionscenter, har jeg prøvet nogle gange. Men syntes ikke rigtigt jeg fik noget ud af det, og jeg kom slet ikke i kontakt med de andre i motionscentret.
De var så travlt optaget af, at se dem selv i spejlet. Så de brød sig ikke om der stod en lille tyk mand ved siden af dem, det ødelagde jo, det perfekte spejlbillede.
Men så her forleden så jeg en annonce i Ugeposten, at nu begynder et nyt hold med Linedance i Holstebro, onsdag aften. Straks tænkte jeg, at det er da et forsøg værd.
Igår aftes var jeg afsted til første lektion.
De kalder sig: WILD STREAM LINEDANCE.
Vi er 14 nybegyndere på holdet, og jeg er ene hane i kurven.
Det syntes kvinderne kun er hyggeligt at jeg tør være ene mand sammen med dem.
Det er jo motiverende.
Det andet der motivere er:
At Linedance ikke er et egotrip.
Linedance er et fællesskab, hvor vi sammen opbygger en dans så det kommer til at se flot og legende let ud, når vi giver den gas.
Men tro nu ikke man kommer sovende til resultaterne, for Linedance er hård træning, hvor man får rørt hele kroppen, og også får trænet sine balance evner. Der er nogle dansetrin, der kræver en vis balance for at man ikke ryger på røven.
Og man puster og sveder, men samtidig oplever man også at den gode musik og fællesskabet gør, at man finder et overskud til både at få en sund latter, smile, og komme med små skæve bemærkninger.
Så Linedance er SUNDT for både krop og sjæl.
Det som også motivere er at når det foregår om onsdagen, får jeg ligesom mine Facebook veninder, en midt på ugen fest.
Og så det, at hvis jeg tog en cowboyhat på hovedet nu, ville jeg ligne en der er på vej til en Nytårs fest.
Så min gulerod er:
Den dag jeg med rette kan tage ud og købe hele udstyret; Cowboyhat, støvler, bælte og en fed,fed skjorte.
Og så stille mig ud på dansegulvet og sige:
Nu skal I bare se tøser, hvad far har fået lært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar