lørdag den 13. september 2014

TRUCKER TRÆF VED JESPERSHUS BLOMSTERPARK

Så var det lige man havde sagt til sig selv, at dette skulle være en rolig weekend. Men så hørte jeg i Radio Skive, at der skulle være Trucker træf ved Jespershus Blomsterpark.
Jeg dampede afsted ved halv ni tiden imorges, og det tager ikke mere end en god times tid at køre op til Mors.

At man både kan se blomster og lastbiler, kunne få folk til at forlade deres hjem og drage afsted. Så jeg ville ikke op og parkere på P-pladsen, hvor pladsen er trang både når man ankommer og ikke mindst når man vil afsted igen.
Kun et par stenslag fra Parken er der et lille skovområde, og her kunne man parkere sin bil.
Prisen for at komme ind er 150 kr., men der var sandelig også noget at se på.
De flotteste lastbiler der køre rundt på de danske landeveje, var udstillet. At lastbiler ikke kun er for drengerøve, kunne ses, i det der også var en del ret så hotte tøser som havde fundet vej.
Så der var på mere end en måde, store flotte runde forlygter at kigge på.
En tur rundt i parken skulle jeg da også lige, nu jeg var kommet afsted. Og der er jo flot også på denne årstid, åbenbart holdt spisestederne lukket på sådan en dag, jeg ville ellers gerne have haft en kop kaffe.
Kun et traktørsted var åben, men jeg syntes nu nok det var noget af en pris, for en enkelt kop kaffe med en beskeden kage til, så jeg lod være.
I stedet gik jeg en tur hos dyrene, og de er jo altid søde at kigge på.
Udenfor hegnet ved P-pladsen skete der også en del, og her havde man opstillet en pølsevogn. Så kunne jeg da få en hotdog og en cola, og lige få set de lastbiler der holdt udstillet der.
Det blev lige et par timer på Mors, så kunne jeg smutte hjemad igen.

Og nu kan jeg få ordnet en tøjvask, og når jeg har set Olsen Banden i aften, vil jeg sikkert en tur på Bubsi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar