søndag den 28. juli 2013

EN ROLIG WEEKEND.

Lysten til at tage til Aarhus og drikke øl i denne weekend var til stede, men jeg kunne styre lysten.
For august bliver en dyr måned, med tre festlige begivenheder, og i september er der en tur til København.

Så jeg venter til oktober, der vil jeg have en hygge tur til Aarhus, med brunch, museum og øl.

Denne den sidste weekend i juli måned blev en rolig weekend, hvor jeg har nøjes med at få vasket tøj og set fjernsyn.

I går lørdag kørte jeg en tur ud til Humlum Havn, hvor der ved campingpladsen var kræmmermarked.

Hvor må det være en træls hobby at være kræmmer, at skulle ligge alt det arbejde i at opstille sin bod, og pille det ned igen, og uden at få den store indtjening ud af sit slid.
For ærlig talt, hvem gider at købe et gammelt armbåndsur der ikke virker, eller en forlængst udgået mobiltelefon ?
Man vil ikke engang være bekendt at købe det som en hadegave, jo så skulle det da være til nogen man virkelig hader.

Lørdag aften sad og jeg og så Jarl Friis Mikkelsen, han har et quiz show på TV-2, kaldet "Stjerner på Stribe" og når det slutter slår man over på TV-Charlie hvor han har endnu et Quiz show. Det er nu ikke helt ringe lørdagsunderholdning, det er spørgsmål de fleste af os kan svare på.

I morges tog jeg i Bilka i Holstebro, for jeg vil slutte denne weekend af med en gang hot wings og kartoffelsalat i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar