søndag den 11. august 2024

NOGLE BAJERE FREDAG FLERE BAJERE LØRDAG

 

Fredag eftermiddag, skulle der være fest på DET LILLE APOTEK. Anledningen var, at nu har Værtsparret haft værtshuset i 5 ÅR. 

Vi fik mad og en kage, så jeg er spændt på hvad de byder på næste år, da har de jo 6 ÅRS JUBILÆUM, mon vi så får et stykke med bart ?


Det var et Forbandet møgvejr, da jeg skulle af sted Fredag eftermiddag. Det øsregnede, og var indstillet på, hvis jeg ikke kunne få en GUL TAXA, måtte jeg køre i BLONDINEN op til DET LILLE APOTEK. Så måtte den overnatte deroppe, men det var jeg også bekymret for, for så skulle den stå oppe i Vestergade til Søndag morgen, altså i 2 dage. Fordi jeg også skulle til fest, i Vinderup om Lørdagen. 

Men der var nu ingen ko på isen, jeg fik en GUL TAXA, så jeg kunne komme op til DET LILLE APOTEK kl.14.

Der var ingen kære mor, vi skulle ud at sidde i Gårdhaven, i regn og storm. 

Vi fik noget go mad, og dejlige kolde 

Fadøl til 30 kr. stykket. 


Og så kom duoen 2 TO GO, for at underholde os.

Så de første par timer, lagde man ikke mærke til at det var en smule koldt at sidde der. 

Det var først hen ad aftenstunden, man begyndte at mærke det nok var bedre at sætte sig indendørs. 

Da jeg kom ind til baren, stod der en Taxachauffør og fik sig en kop kaffe.

Jeg sagde til ham: Så kan det ikke betale sig at ringe til dig. Nej !

Så jeg blev kørt hjem. 


Lørdag ville jeg til KYLLING FESTIVAL i Vinderup.

Min plan var, jeg ville til Viborg først, og spise smørrebrød. Men også om Lørdagen, regnede det. Så gad jeg ikke at tage til Viborg, jeg satser på, vi når at få en Lørdag med tørvejr, inden efteråret og vinteren kommer. 

Og det bliver sådan en Lørdag, hvor jeg vil til Viborg, og spise smørrebrød.


BLONDINEN fik lov at blive hjemme denne Lørdag, i stedet gik jeg til Banegården.

Men det begyndte at regne, nå men 


klokken var blevet 10, og CENTER PUBBEN havde lige åbnet døren. Så kunne jeg da sætte mig derind ind til det blev tørvejr.

Det blev henad eftermiddagen, før jeg kom med Futteren til Vinderup.

Da var boderne med Kyllingeretter lukket, men HOLM'S BAGERI havde stadig åbent.


Så kunne jeg få en lækker bolle med Kebab, og en kage til dessert.


Nu var det hen til Æ BETTE BAR. 

Vejret var klaret op og solen skinnede, så kunne man sætte sig ud i Gårdhaven.


Her var der en god stemning, og flinke mennesker man kunne drikke nogle øl, sammen med.


Men jeg ville indendørs og høre musik fra Juke Boxen. 

Her fik man flere øl, og så røg der sørme også,


nogle UNDERBERG indenbords, og en Vodka sjus.


Så jeg var pæn pyntet da jeg tog toget hjem.

 I Struer sluttede jeg af hvor jeg begyndte, på CENTER PUBBEN. Med en god nat bajer, mens jeg ventede på en GUL TAXA, så jeg kunne komme hjem i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar