Oven på en træls uge hvor jeg føler at have danset rundt med en brolæggerjomfrue, var det saft suse mig rart at kunne sætte sig ned, og bare give sig god tid til at nyde de lækre stykker brød med min favorit øl til, den franske 1664.
Og så får kinderne også den rigtige kulør igen, fordi glæden ved livet får lov at folde sig ud.
Da jeg var færdig med at spise, slog jeg et smut over på den anden side af vejen og ind på mit stamværtshus Skipperkroen.
I sidste uge var flere af kroens gæster, personale og værten på en uges ferie i Marokko. I vores moderne tider kunne man følge deres rejse på Facebook, hvor man tydeligt ku se de havde det skægt.
Det var bare en træls uge at komme igennem for os herhjemme, det betød jo hele to søndage i træk uden Sprit banko, og ingen mad tirsdag aften.
Så jo det er rart at have dem hjemme igen, og det skal fejres på søndag til Sprit banko.
Jeg har nu endelig fået mig bevæbnet med det rigtige udstyr til banko, i stedet for at sidde og fedte rundt med gamle mønter og papstumper der blæser væk hvis man kommer til at nyse.
Om de her brikker så betyder større held til at vinde ølkort aner jeg ikke en brik om, om ikke andet er det jo også hyggeligt blot at deltage.
Hvis Skipperkroen igen arrangere en tur til Marokko, vil jeg overveje om jeg skulle tage med.
Ganske vist går turen til et Muslimsk land, hvor man sikkert gerne må ride en tur på et Ørkenskib, mens det er forbudt at have det sjovt med kvinderne, og kun må drikke sodavand. Ja så kan man jo nok regne ud, det ikke er den store fest der er udsigt til.
Men så jeg er med på en rejse sammen med nogle mennesker jeg holder af at være i selskab med, og sammen får vi nogle fælles minder vi kan tale om når vi sidder rundt om baren på Skipperkroen en lørdag aften, og er løbet tør for andre emner.
Men sådan en Fredag eftermiddag på Skipperkroen, er nu heller ikke at sige skide til.
Der var Fredags hygge, med store fadøl til en tyver, og kl.16 bød TUBORG på en gratis omgang til hele værtshuset.
Det betød vi i går havde en hyggelig eftermiddag, hvor det blev sent før jeg fik mig taget sammen til at skrubbe hjem igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar