Begivenheden skulle finde sted kl.18 uden spisning, derfor bestilte jeg bord på Bones til kl.16:15.
På Bones fik jeg BBQ ben, med en bagt kartoffel og salatbar. Ja på Bones kan jeg sagtens spise salat, det skyldes jeg er vild med den der senneps dressing, det sgu lige før det smager bedre end flødeskummet på en irsk kaffe.
Og fordi jeg var klar over, det blev en aften hvor der skulle drikkes mange øl, ønskede jeg blot at få en cola til maden.
Da jeg var færdig med at spise kom det til at passe meget godt med tiden hvor jeg skulle indfinde mig på KRUSET.
Øl smagningen kom nu først i gang hen ad 19-tiden, og desværre var vi kun 7 personer tilmeldt, heraf drak de to af dem kun sodavand, og den tredje måtte ned på WC og kalde på Ulrik. De havde vist festet siden fredag aften, derfor.
Så altså vi var kun 4 personer til at smage på øl, den ene af dem var værtshusejeren ham selv Kim.
Ham der stod for øl smagningen præsenterede sig, han hedder Henrik Fransen. Og fortalte at han har gjort det til sit levebrød, at tage ud og afholde øl smagning. Foruden øl smagning, kan han også bestilles til vin smagning, og Tequila smagning. Og her er der ikke tale om de billige Tequilaer som man får på et værtshus, der findes nogle meget eksklusive Tequilaer som han propagandere for.
Og så kan man ikke kun smage på varerne, man kan også købe dem.
Og det kunne jeg forstå, er en rigtig god forretning for ham.
Og det kunne jeg forstå, er en rigtig god forretning for ham.
Endvidere fortalte han, at han i starten af sin karriere selv drak med. Men det betød at så skulle konen komme og kører ham hjem, og at skulle sidde og hører på hende hele vejen hjem i bilen blev sgu lidt for meget.
Så nu nøjes han med at drikke kaffe, og lader sine kunder om at drikke sig fulde.
Og så forklarede han de simple regler, at øl smagningen er delt op i 2 halvlege, i den første smager vi på øllene og giver dem karakter, i 2. halvleg drikker vi slanterne.
Øllene vi skulle smage på, var fra Struer Håndbryg. Der sagde jeg: Det sgu morsomt, jeg er fra Struer.
I alt var der 7 forskellige øl, og 2 dessertvine.
For nu at gøre en lang historie kort, må jeg fortælle at den eneste øl jeg overhovedet ikke brød mig om, var Borgmesterbryg. Som jeg hellere vil kalde Skorstensfejeren, for den har en meget kraftig røgsmag.
Henrik fortalte, at nogle mænd køber denne øl som en hadegave til en god ven. Og så oplever han tit at ham der har modtaget hadegaven ringer og spørger, om det er en øl man kan købe, fordi de er blevet vilde med denne specielle smag.
De to øl jeg syntes bedst om, er Venøbryg der er på 6,5%, og forklarede det med at det her er en perfekt fredags øl.
Og så kan jeg li' Hvedeøl der er på 4,5%, og forklarede det med, at mine favorit øl er de Tyske øl. Og anbefaldede at de skulle besøge Die Kleine Bierstube hvis de en dag kommer til Aarhus.
Henrik fortalte at på Struer Håndbryg, møder de ind kl.3 om natten for at brygge øl. Da sagde jeg, at Verden da godt nok er uretfærdigt fordelt. For jeg arbejder på Fjerkræ i Vinderup, så det vil altså sige at når jeg møder ind for at hænge levende kyllinger op, er der andre der møder ind for at, brygge øl.
Vi var nu nået frem til de to dessertvine, den første:
Humlenektar der bl.a. er brygget på havregrynt, mynte og citron. Oven på alle de øl, var det en vin der gled ubemærket hen over tungen. Mens den anden Chillinektar gjorde sig bemærket hele vejen ned gennem halsen. Ikke på en ubekvem måde som dem fra Chili Claus, men på en måde så man er klar over den er helt perfekt til at kurere en forkølelse.
Og nu skulle vi videre til anden halvleg, slantefesten. Der var nu kommet god stemning rundt om bordet, og var der ikke slanter nok, blev der gladelig åbnet nogle flere øl.
Henrik er en gammel Holstebro dreng, så ham og Kim fortalte om dengang da det var farligt at tage i byen i Holstebro.
Når slagtelærlingene og bagerlærlingene og soldaterne kom i byen, så blev der slagsmål både inde på værtshuset og ude i gaderne. Og politi og ambulancer holdt i kø, for at samle folk op og kører dem væk.
Jeg kunne bidrage med at fortælle, at jeg husker det var farligt for os fra Struer at gå i byen i Holstebro, og man skulle da slet ikke tage derud alene. Det ville Henrik og Kim godt holde med mig i.
Heldigvis er disse tider et overstået kapitel, nu til dags kan man roligt tage alene i byen i både Struer og Holstebro.
Nu var showet forbi, og de der raske gutter jeg sad til bords med var både tiltalende og festlige. Så jeg gik i baren og bestilte en omgang shots, sådan lige for at slutte af med at sige tak for en morsom aften. De shots faldt i god jord, så de hentede sgu et par omgange mere.
Da var det på tide jeg fik sagt farvel, da skulle nå op og nå toget hjem til Struer.
Men jeg tror bestemt ikke det er sidste gang jeg har været på KRUSET i Holstebro, for det er da et rigtig hyggelig værtshus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar