torsdag den 16. september 2021

1 SMART BEHOV

 

Snart er første uge som bilejer gået, og i denne uge har jeg kørt til og fra arbejde. Indrømmet, det er sgu rart. Om morgenen skal jeg ikke stå og vente på dem jeg skal op og køre med, og heller ikke til Fyraften når man skal hjem igen. Og er der overarbejde, og den ene vil arbejde over og den anden ikke vil, er der heller ikke det bøvl med at finde en anden at køre med hjem. 

Om morgenen som er så meget sagt når man står op kl.1, er det sgu stadig nat. Men der står jeg altså op, når madpakken er smurt, morgenmaden spist, og jeg har fået set "Blue Bloods" på TV-2, er jeg klar til at køre af sted til arbejde kl.2:10, så er jeg derude kl.2:35. Når jeg så har fået klædt om, har jeg meget god tid til at nyde en kop kaffe, inden jeg skal ind og arbejde. 

Og til Fyraften sætter jeg mig blot ud i bilen, og kører hjem. Ingen venten, bare kør af sted. 


Men fra på Mandag er det slut med at køre i egen bil på arbejde, for jeg har nemlig slet ikke købt bil for, at bruge den på arbejde.

Jo når som det er i denne uge, at min kollega holder ferie, eller har en sygedag, eller jeg har en dag hvor jeg har et behov for at komme hurtigt hjem, der kører jeg selv. 

Naturligvis skal min Smart bruges i hverdagen, efter endt arbejdsdag når jeg kommer hjem, og skal ud at handle ind.

Men det primære formål med at blive bilejer, er nydelse i weekenden.


Som I har kunnet læse her i RYGERKUPEEN, har der sgu været lidt for meget ikke at sige, alt for meget druk i mine weekender. 

Sådan en hel Lørdag hvor man ikke bestiller andet end at rende fra det ene værtshus til det andet, og skylle bajere i halsen. Gu' er det hyggelig, men det er jo ikke helt billig, og muligvis er Lørdagen pisse sjov, det er Søndagen så ikke, den er lidt tung at komme igennem.

Da man var ung, kunne man gå på druk, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lørdag med, og så være skide frisk Søndag formiddag. Men når man nærmer sig de tres, så går den ikke længere. 

Som De Gyldne Løver sang en gang, er det ikke slut med at ture jeg tager gerne på Valsen igen. Bare ikke hver eneste weekend, fremover. 

Når jeg kigger i spejlet bliver jeg nød til at se det som det er, at nu er der kun 11 år til jeg fylder 70. De 11 år kan hurtig få ben at gå på, og ingen ved hvordan mit liv ser ud til den tid, om jeg overhovedet stadig lever, om jeg er sund og rask, eller er blevet senil dement. 

Men lige nu lever jeg, er sund og rask. Så måske der skal ske noget mere i mit liv, end bare at være fuld hver weekend.

Og det er derfor jeg har købt bil.


Jeg er Fandeme så glad for min lille Smart, og mærker tydeligt jeg ikke har købt katten i sækken, jeg har sørme skudt papegøjen. Det er en lille bil med en stor personlighed, der med sin charme vækker opsigt, og hvor er den behagelig at køre i. Det er ikke lyv, i en Smart sidder man faktisk bedre end i en Peugeot 107.

Så jeg vil ud og køre nogle gode ture i mine weekender, selvfølgelig ikke hver eneste weekend. Og snart desværre er det vinter, med glatte veje, og så skal jeg ingen steder andet end i mit nærområde. For jeg vil hverken sætte mit eller andres liv på spil, blot fordi jeg skal ud at køre, og da slet ikke hvis vejene er glatte af isslag eller sne. 

Men når det bliver Forår og Sommer, så skal det nydes at jeg har en bil. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar