søndag den 4. marts 2012

HVIDSTEN GRUPPEN

Anne-Grethe Bjarup Riis er en kvinde jeg ikke har den store sympati for, jeg syntes hun er noget af en skrigemås. Men engang imellem må man tage hatten af, selv for dem man ikke er så tosset med.
Anne-Grethe har instrueret filmen om Hvidsten Gruppen, og her har hun begået en filmperle om en virkelig begivenhed der fandt sted på dansk jord under 2.Verdenskrig.

Filmen handler om ægteparret Marius og Gudrun Fiil der ejer Hvidsten Kro, og deres børn.
Marius Fiil og hans børn bliver involveret i Hvidsten Gruppen hvis formål er at hjælpe modstandsbevægelsen, med at opsamle krudt og kugler der bliver kastet ned fra engelske fly.

I filmen ser man hvordan Hvidsten Gruppen bliver dannet og følger nogle af gruppens aktioner. Og her er ingen computeranimationer, man har fået fat i et rigtigt bombefly, og man dukker sig i biografsædet når flyet kommer hen over hovedet.

Gennem filmen oplever man mange følelser, glæden og de gode fester på Hvidsten Kro. Men også krigens uhyggelige alvor, og den dybeste sorg.

Jeg vil anbefale jer at se filmen. 

Og så er det en god ide at besøge Hvidsten Kro, der kan man hører meget mere om den virkelige historie.

2 kommentarer:

  1. Hej Lasse.

    Jeg så en udsendelse/klip fra Hvidsten kro forleden. Det så bare hyggeligt ud.
    Filmen har jeg ikke set. Er en klovn til at komme afsted i Bio, men dejligt, at du deler oplevelsen med andre.
    Tak

    SvarSlet
  2. Kære Tove.

    Tak for din kommentar. Vi kunne nemt følges ad i biografen, hvis vi kunne finde en film vi gad at se.

    Mvh Lasse-Basse.

    SvarSlet