mandag den 12. marts 2012

FAMILIEN FRA BRYGGEN

Jeg er stor fan af Familien fra Bryggen, og vil her fortælle med mine egne ord, hvorfor.


LINSE KESSLER:
Når folk antyder jeg er sær siger jeg blot, det har jeg lært af Linse Kessler. For hun lærer os at man ikke skal tage sig af hvad andre mener, man har lov at være sig selv.
Dog må jeg løfte min pegefinger, når hun overfalder P-vagterne. At overfalde folk som bare passer deres arbejde, nej Linse, det er jeg ikke tilhænger af.


Men ellers syntes jeg om din væremåde, og kan lide måden du behandler og omtaler din familie og dine venner. Dem omtaler du altid pænt og det sætter jeg pris på.


Og så må jeg fortælle at dit spejl ikke lyver kære Linse, du er virkelig en sexet kvinde.


Linse har sin egen blog:
www.linsekessler.dk


LEBBE LONE:
Lebbe Lone ligner noget der har været en tur gennem en mejetærsker, og har overlevet det.
De siger hun har knald i låget, jo det passer vist meget godt. Men helt øde på øverste etage er der nu ikke, damen har personlighed og sin egen stil som Rock-Chick. Og hun har et herligt humør.


At skulle undvære Lebbe Lone i Familien fra Bryggen, er som at skulle undvære puddersukker i sin Irsk Kaffe, så bli'r smagen så tam.


DIDDE:
Man kan måske ikke sige at Didde er smuk, men hun er dejlig og hun er sexet. Man kunne nemt risikere at falde for denne kvinde.
Jeg elsker Didde's ansigtsudtryk, og hendes fuldstændige hæmningsløse humor.
Men hun kan også berører mine følelser. Den aften hun stod og græd fortvivlet over sine bryster, da havde jeg lyst til at kravle ind i fjernsynet og trøste hende.


Kære Didde jeg håber når I tager til Sverige, at du der må få de flotte babser du gerne vil have.
Mon vi så får lov at se dig, som Side-9 pige ?


STEPHANIE & MOR ANE:
Mor Ane er Linse's mor og Linse er mor til Stephanie, og Mor Ane er mormor eller bedstemor til Stephanie. Men hun vil vist hverken kaldes bedstemor eller mormor, så for ikke at ryge i skammekrogen holder jeg mig til Mor Ane, eller Mobber som de kalder hende.


At se Mor Ane og Stephanie sammen, det er jo ægte kærlighed lige fra hjertet, der brænder hele vejen ud gennem TV-skærmen. Jeg håber aldrig I må miste den kærlighed til hinanden, kærlighed gør mennesker smukke og I to er smukke.


Hvis jeg en dag skulle dreje ind på Bryggen, håber jeg at jeg må give en Limfjordsporter til dig Mobber. Stephanie er vist mest til Vodka, men så sender vi bud til baren at vi skal have en omgang til bordet.


Hvis jeg bagefter må tage med ind til Nyhavn og se Linse's Strip bar, bliver det en dag jeg vil mindes med glæde.




I kan følge Familien Fra Bryggen hver torsdag aften kl.20:00 på TV-3.
www.tv3.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar