lørdag den 12. februar 2022

JUHU ! JEG ER ATTER RASK

 

De 4 døgn er nu gået, siden jeg i Tirsdags fik konstateret, at jeg var ramt af Corona. Ku se på Facebook, jeg ikke var den eneste, vi blev flere og flere i klubben, og da selveste Dronning Margrethe sluttede sig til os, kunne det ikke blive finere. 

Det har nu ikke været så slem en omgang, som jeg havde frygtet. Vel var jeg ikke i tvivl om, at når den skide Kineser var havnet i min hals, så har man ikke en Kinamands chance for at undvige. 

Så jeg måtte leve med at lyde som en gammel Scania Vabis, på vej op ad bakkerne i Vejle, og en smule ømhed. Men når jeg kunne sidde dagen lang i min stol og se TV, og blive opdateret med livet på Facebook, og kigge forbi mine frække veninder på Twitter, så var den smule sygdom til at leve med.

Kun en ting er noget møg når man er ramt af Corona, skal man holde sig i Selvisolation. Så finder man ud af at måske virker Struer ret kedelig, og man til tider føler sig alene, så er man bestemt ikke alene når det gælder, og pludselig virker Struer som en rar by at bo i.

Jeg spurgte i Rygerkupeen, om nogle kunne hjælpe mig med indkøb. Jeg var forbavset over, hvor mange der meldte sig.

Nu skulle jeg kun være i Selvisolation i 4 døgn, ind til Lørdag, så det var ikke et hel Supermarked der skulle tømmes. 

Kromutter Vibse, skrev hun kunne klare det Onsdag, inden hun skulle møde på Det lille Apotek kl.13. Fint ! Så fik hun den opgave, og jeg kunne betale hende via Mobilpay.

I Torsdags da de små aviser og reklamerne kom, lavede jeg den aftale med min nabo, nu hun alligevel skulle ud og tømme sin postkasse, kunne hun også tømme min. 

Her fra skal lyde:

Et tak til alle jer, som gerne ville hjælpe, og et STORT tak til jer 2, som hjalp mig. 


Det var dejligt at vågne her til morgen, nu var selvisolationen slut. Det mærkes tydeligt, jeg nu er rask igen. Jeg kan trække vejret uden at lyde som en Scania Vabis, og jo, det mærkes også på humøret, man er mere glad.

Nu har jeg levet med Yoghurt Boller til morgenmad, og de er mine favorit boller, jeg med glæde sætter tænderne i til daglig. Men i dag er det Lørdag, og man er fri igen, så turen her til morgen gik op til OK efter rundstykker.

Og så hjem og få gang i vaskemaskinen, nu kan jeg igen få vasket tøj. Det skal jeg der også i morgen tidlig, igen på Tirsdag, og næste weekend både Lørdag og Søndag, men så når jeg også til bunds i vasketøjskurven.

Jeg vil ikke på værtshus i aften og fejre det, for i aften er der OLSEN BANDEN på TV-Charlie. Så i aften tænder jeg op for Lasses Lufthavn, så skal der sgu snaps, citronvand og isterninger på bordet.


Derfor var jeg en tur i Menu, fik noget lækkert med hjem til min frokost, og guf til i aften.

Og på Mandag, skal jeg møde på arbejde igen. Der er en grund til, det er træls.


TV-3 Max har gennem et stykke tid lagt "Jay Leno's Garage", så jeg ku se det, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men nu er det omlagt til formiddags fladen, det er pisse irriterende, for så kan jeg ikke længere se det. Heldigvis kan jeg stadig se Ice Road Truckers, om eftermiddagen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar