Når nu man planlagde at denne weekend, bare skulle være en afslappet hjemmehygge weekend, er det fjong at TV-3 kan levere varen.
TILBAGE TIL FREMTIDEN.
Så jeg måtte afsted igår eftermiddag, og hente forsyninger hjem. Fryseren og køleskabet er fyldt op, det samme er slikskålen.
Og så kom jeg også til at købe en ny støvsuger, i Bilka var der et godt tilbud på den gode danske Nilfisk.
Kun 498 kr.
Det var tiltrængt med en ny støvsuger, den gamle købte jeg, da jeg boede i Danmarksgade. Det er over 30 år siden, da jeg syntes at min mors gamle aflagte Nilfisk, skulle skiftes ud med en mere moderne støvsuger.
Og nu er jeg så blevet ejer af en Nilfisk igen, den holder så nok de næste 30 år. Til den tid er jeg 81, så må jeg omskrive Teddy Edelmans hit: Må jeg ta' støvsugeren med mig ind i himlen.
Igår aftes var der en perle af en filmklassiker på TV-3:
Tilbage til Fremtiden.
At det er en velskrevet film er man slet ikke i tvivl om, når man sætter sig tilrette sådan en fredagaften.
Filmen begejstre stadig, man morer sig herligt. Og selvom man kender historien, sidder man alligevel og er spændt på om; Marty McFly og Emmett Brown, nu også kommer tilbage til fremtiden.
Iaften skal sikkerhedselen spændes og slikskålen fyldes en gang til, da TV-3 sender både Tilbage til Fremtiden 2 og 3.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar