lørdag den 28. september 2024

ÅLEGILDE PÅ HOTEL TØMMERGÅRDEN

 

Fredag var jeg tilmeldt ÅLEGILDE HOTEL TØMMERGÅRDEN, flere fra DET LILE APOTEK skulle også med til Ålegildet, og tilbød mig, at jeg kunne tage med i Taxaen. Det takkede jeg nej til, det der med at ankomme i sidste øjeblik, er ikke lige mig. Jeg valgte at tage toget i stedet, kl.15:05, for så havde jeg tid til at sidde i baren, og nyde en stille pilsner, inden det gik løs. 


Også fordi jeg havde et behov for, lige at have lov at sidde roligt ved baren. 

Det har nemlig været en møg uge, hvor de SORTE TANKER har fået lov at fylde for meget. En uge hvor man ikke smiler, ikke griner, ikke taler med nogen, men blot holder sig inde i sig selv. Og man har jo ikke lige frem lyst til, at udbasunere over for alle og enhver hvor man har det. 


Så det var lige hvad jeg trængte til, da jeg ankom til HOTEL TØMMERGÅRDEN. At sidde afslappet ved baren, og nyde en kop kaffe en pilsner og en UNDERBERG. 

Ganske rigtigt kl.16:30 væltede det ind med gæster, i alt var der tilmeldt 100 mennesker til Ålegildet. 

Kl.17 skulle vi ned i Gildesalen, og snart blev der sagt: VELBEKOMME. 


Det var Fandeme nogle gode Ål, og der var rigeligt til, man ikke bare skulle nøjes med en omgang, men gerne måtte tage anden gang, og sørme også en tredje gang. Men den fjerde gang, måtte man sige STOP ! Nu var det slut, der skulle også være plads til øl.

At have plads til øl, var en nødvendighed, thi det var en virkelig sjov fest. De sorte tanker blev blæst væk, og der blev plads til det gode humør.


Det var heldigt, Kromutter Pernille havde bestilt livemusik. Det var en fyr som udgav sig for at være JOHN MOGENSEN. Det er der efterhånden så mange der gør, men ham her gjorde det nu ganske godt og ikke uden charme. 

Han fik alle 100 mennesker til at synge med, lige som dansegulvet kun var tømt når han holdt pause. 

Men en fest i Hvidbjerg er ikke vedvarende, det sørger togtiderne for. Så kl.22:30 var sidste chance for, at komme hjem til Struer. 

I Struer ved stationen, var der noget af et særsyn, der holdt sørme en DANTAXA. Jamen så kunne jeg lige så godt tage med den, og komme hjem i seng. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar