For engang skyld, fik vi tidligt Fyraften på ROSE POULTRY, allerede kl.11 på en Fredag.
Så da jeg kom hjem fik jeg lyst til øl, så jeg gjorde mig klar til at tage til Holstebro.
Vejret var pragtfuld, så jeg gik op til Struer Station. Det kom lige til at passe med, at jeg kunne tage toget kl.14:04.
I Holstebro skulle der denne Fredag være, OPEN BY NIGHT. Så der var lagt i kakkelovnen til en munter dag. Det bevirkede at i NØRREPORTCENTERET gik Brandalarmen, så alle i Centeret blev bedt om at forlade bygningen, og gå udendørs. Snart var der en kødrand af mennesker, samlet på toppen af Gågaden. Få minutter efter, kom Brandbilerne tudende igennem hele byen. Men der var nu ingen flammer at se, og slangerne blev da heller ikke rullet ud, så folk fik lov til igen at gå indendørs.
Når der i Struer skal være OPEN BY NIGHT, eller folk skal tiltrækkes til Gågaden Lørdag formiddag. Så bestiller de vores lokale bilnørder til at udstille sine biler. Det er bare det, at det er de samme biler der holder i Gågaden, og omme på Havnen om Onsdagen. Når man har set de samme biler om og om igen, har de ikke længere den store bevågenhed, det er bare nogle biler man går forbi.
Men i Holstebro, har de lidt flere Telefonnumre at ringe til. Så på denne Lørdag, kunne man se gamle FOLKEVOGNE.
VW & RETRO MUSEUM ude fra Ulfborg, kom lige forbi. Det sjove er, de 2 mennesker kender jeg.
Nede ved MAREN Å Æ WOUN, var der en udstilling af Veteranknallerter.
Og på Store Torv var der,
AMRIKANERBILER.
Der skulle være GANG I ØSTERGADE, arrangør er BIERSTUBE.
Jeg satte mig og fik en Fadøl, i mens de var i gang med at rette til og gøre klar. Det var først kl.16, det skulle gå i gang.
Så kunne jeg nå på STELLAS BODEGA, og få et par pilsnere der.
Tilbage til BIERSTUBE, hvor klokken var faldet i hak, og der kom knald på drengen.
Et lokalt band varmede op til aftenens Hovednavn, som først gik på scenen kl.20. Og der var mad at købe.
En rigtig TASTY BURGERMENU, med hele svineriet i. Gad man ikke sidde udendørs og dele sin mad med hvepsene, kunne man få lov at sætte sig ved et bord inde på værtshuset, og nyde sin mad.
Jeg blev siddende indendørs, og fik nogle øl, med en sidevogn.
Det betød, at jeg ikke nåede på GODSKONTORET, som det ellers var min mening, da de serverede min livret kl.16:30 FORLOREN HARE.
PYT ! Mon ikke det er en ret, de servere igen, på et andet tidspunkt ?
Aftenens Hovednavn var: UGLER I MOSEN. Dem har jeg oplevet et par gange live i år, i stedet ville jeg op til NØRREPORTCENTERET, hvor det var CHIEF ONE, som skulle optræde kl.19.
Inden han gik på scenen, kunne jeg lige nå
en IS hos ZINGONI VINI.
CHIEF ONE har jeg kun set i fjernsynet, aldrig live. Men han er faktisk rigtig god til at underholde, folk i alle aldre.
Han har det så heller ikke fra fremmede, han fortalte, at hans far har spillet i THE CLIFTERS og sammen med TEDDY OG CHANO.
CHIEF ONE underholdt med mange klassikere som folk kunne synge med på, men også en omgang Hip Hop, og nogle af sine nye hits.
Så kunne jeg gå til Banegården, og tage toget til Struer. I Struer gad jeg ikke at tage på CENTERPUBBEN, og få en Godnat bajer. Jeg ringede til GUL TAXA, og bad om at blive hentet ved Struer Station.
Herligt, så kunne jeg komme hjem og komme i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar