lørdag den 26. juli 2025

FREDAGSFEST PÅ KURTS MOR I AARHUS

 

Det var i PINSEN jeg planlagde, at jeg i min SOMMERFERIE ville have en weekendtur til Aarhus. 

I Torsdags tog jeg af sted, skulle først med toget kl.12. Så jeg kunne lige nå en


På gensyn øl CENTERPUBBEN. 

Jeg valgte den smukke togrute, over Silkeborg. Først til Herning et skift, og videre med det næste tog. Det er en smuk tur gennem skoven, og med udsigt til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget. Og lige efter Laven, kører man forbi en mark med ØKO GRISE, sjovt at se Grisebasserne hyggede sig i solen.

Toget ankom til Aarhus, så jeg kunne gå direkte til HOTEL CABINN og få booket ind.


Jeg fik det værelse I kan se, der ligger lige bag skiltet. Så jeg kunne kigge over til Århus Teater, og følge nattelivet nede på gaden. 

Trængte til en øl, gik hen til OLD IRISH PUB,


her koster en stor fadøl blot 29 kr. 

Sidde i solen og nyde en dejlig iskold øl, og glæde sig over, man nu er i Aarhus. 

Jeg havde besluttet mig til, jeg til aftensmad ville have en steak. 

På Åboulevarden ligger CROSS CAFE , lige overfor Magasin Du Nord, og lige der hvor man træder ind på Åboulevarden. 

Her kunne man få en Bøf Bearnaise, jeg sagde den helst skulle være gennemstegt.


Og det var den, og lækker mør og saftig, og stor. Og med Pommes Fritter og Bearnaisesovs, lækkert !

Jeg ville ikke feste Torsdag aften, det skulle blot være en stille aften. Derfor tog jeg om til HOS ANDERS.

Jeg købte en Fadøl, og satte mig under Parsolen på TELEFONTORVET. Men her kunne man ikke få lov at sidde i fred for de satans hvepse, så jeg satte mig inden for ved baren.


Her læste jeg dette opslag, og tænkte det må jeg da smage.


Hæ ! En nyhed på HOS ANDERS. Nu har Aalborg brygget en rigtig RØD AALBORG.

Det er RØD GRØD MED FLØDE, bliver serveret iskold. Og jeg siger jer, det smager godt.

Hjem på hotellet og sove. Jeg kunne følge nattelivet ude på gaden, og ærligt talt, det genere ikke mig. Jeg syntes det er hyggeligt, at kunne høre folk der griner og har en fest. Jeg sov ganske fint. 



Fredag morgen stod jeg op kl.6, efter et bad, gik jeg om til MAGASIN DU NORD, her har LAGKAGEHUSET en butik.


Her kan man få lov at sidde, og nyde sin morgenkaffe og mad. 

Tilbage til hotellet, og sidde og se GO MORGEN DANMARK. 

Så ud at gå en formiddagstur i gågaden, hos BRDR. SIMONSEN 


Her fandt jeg denne skjorte til 200 kr.

Lidt frokost, inden jeg skulle drikke øl.

CAFE SIDEWALK sammensætter man selv sin Brunch.  Der er nogle forskellige små retter at vælge i mellem, der alle koster 30 kr. pr. ret.

Jeg valgte 2 retter:


EGG BENEDICT, 

og til dessert 


KOLDSKÅL


Og nu var tiden inde til FREDAGSFEST PÅ KURTS MOR.

Har man en gang oplevet en Fredags fest på Kurts Mor, glæder man sig til næstegang man igen får muligheden for at deltage. Man bliver aldrig skuffet, og tænker bare jeg dog var blevet hjemme i Struer. Det er mere det omvendte, man ville ønske man oftere havde mulighed for at tage til Aarhus, end at sidde i Struer. 

Jo vi kan da godt have det hyggeligt, men det udvikler sig aldrig til en fest. Det er kun på KURTS MOR i Aarhus, de forstår at skabe en FREDAGSFEST.

Fra kl.12 til 17, øl 10 kr., og så den helt rigtige musik, det som folk elsker at synge med på. Og nogle friske mennesker bag baren, de arbejder hurtigt og får trukket nogle øl op. 


I år er jeg så heldig, at min Fødselsdag falder på en Fredag, d.21.November. 

Derfor ligger det urokkeligt på plads, at min Fødselsdag i år, fejre jeg på KURTS MOR.

Da festen var forbi blev folk hængende. Der var en fortsat god stemning, og der var stadig sange at synge med på. 

Men efterhånden kunne jeg mærke, jeg trængte til at få noget aftensmad.

Jeg gik om på TELEFONTORVET.


Her ligger MC.DONALDS. En hurtig Burger, så kunne man feste lidt endnu.

TELEFONTORVET, er også her at værtshuset HOS ANDERS ligger.


Jeg købte en Fadøl og en RØD GRØD MED FLØDE, og hyggede mig der nogle timer. Inden jeg skulle på hotellet og sove.


Dejligt at stå op kl.6 i morges, og vide det kun er Lørdag. Og at man stadig har 2 uger tilbage af sin ferie.

Men det var også i dag, at jeg skulle hjem igen. Efter et bad fik jeg pakket kufferten, og få tjekket ud.

Hen til LAGKAGEHUSET 


og få noget hurtigt morgenmad.

Op til Banegården, med toget hjem til Struer, blot den der køre over Langå og Viborg, til Struer.


Og nu er jeg så hjemme igen, og hvad skal der ske ?

Jeg gider ikke på værtshus i dag, tror jeg venter til i morgen.

I morgen Søndag, er der intet i fjernsynet. Så må vi se, hvad jeg kunne hitte på i stedet i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar