onsdag den 10. marts 2021

GRATIS MAD

 I dag og i morgen, holder jeg afspadsering.


Der var engang man havde 6 ugers ferie fordelt således: 3 ugers sommerferie, 1 uges efterårsferie, 1 uges vinterferie, og en ekstra uge der kunne deles op i en eller 2 dages ferier.

Men da den nye ferielov indtraf, var det forbi. Man kan knapt nok optjene dage nok, til en hel ferie. Så må man i stedet tage overarbejde, og optjene afspadseringsdage, dem har jeg 9 af. 

Det er nu rart at have sådan et par dage, at se frem til. 


Danmark er stadig lukket ned grundet Corona, der er ingen steder at tage hen nu man holder fri, man må tage til takke med de små glæder der bydes på.

I dag var glæden, at Dagens Ret hos Struer Smørrebrød, var min livret: Boller i Karry. 


Og da jeg var nået frem til det 12. klip i klippekortet, betød det at Dagens Ret i dag var gratis. 


I morgen har jeg endnu en fridag, der står dagen på tøjvask. Og så må jeg se om ikke jeg kan få mig taget sammen til, at få støvsuget. Det trænger her til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar