søndag den 27. april 2025

KVIK SHOPPING I HOLSTEBRO

 

Nu er det endelig blevet Forår, og man vågner op til en lun Lørdag. Lige hvad jeg havde brug for, da jeg ville ud at shoppe i Holstebro.

Tog med toget kl.10. 

Årsagen til jeg ville til Holstebro og shoppe, var reklamen i TV fra TØJEKSPERTEN. De her farverige skjorter, 3 stk. til 1000 kr.

 

Jeg havde kigget ved forretningen i Struer, men de har ikke de rigtige farver. Men det har de i forretningen i Holstebro, hvor jeg valgte 


den LYSERØDE

Og 2 andre farver.



Jeg har altid manglet en hvid skjorte, nu har jeg endelig en. 

Jeg havde 1000 kr. i kontanter, men skulle købe en pose til at bære mine indkøb i. Så skulle jeg tage hul på en 200 kroneseddel, blot for at købe en pose. Så kunne jeg lige så godt købe 4 par strømper,


til 150 kr. Alle mine strømper er efterhånden for slidte til, de kan bruges til pænbrug. Så nu kan jeg få de slidte sorteret fra, og i en tøjcontainer. 


Videre til ESPRESSOHOUSE, hvor jeg fik en let frokost. 

Så om til BIERSTUBE.


Her kunne man sidde udendørs i det dejlige lune forårsvejr, og nyde en iskold Fadøl.

Det blev til kun den ene, for jeg måtte lige nå et sidste indkøb, hos FRELLSENS CHOKOLADE.


Hvor jeg købte FLØDEBOLLER til Lørdag aften, og lidt lækkert til den kommende uge.

Jeg sluttede min shopping tur i Holstebro af, med en øl på 


FOX & HOUNDS. 

I Struer, skulle jeg nå op til LØVBJERG, og få handlet ind.

Og kl.17 


ned til SKIPPERHUS.

Hvor DAGENS RET var


BØF MED LØG.

Det blev en stille Lørdag aften herhjemme, hvor jeg hyggede med quizshows på TV 2 CHARLIE.

Om den kommende Lørdag bliver rolig, tør jeg ikke love endnu. 

Jeg kan se CIRKUS ARENA kommer til Struer på Lørdag, med deres 70 ÅRS JUBILÆUM SHOW. Så indtil på Lørdag, vil jeg gå og overveje, om jeg skal tage på druk eller blot i Cirkus.

mandag den 21. april 2025

1.PÅSKEDAG OG SPRIT BANKO

 

LØRDAG var der overarbejde på ROSE POULTRY, det er der hvert år i Påsken. Men inden man fik fyraften og var hjemme, var klokken blevet 13. Så havde jeg ikke lyst til fest, tog ned i byen og fik handlet ind til en hyggelig aften.


En Lørdag aften, hvor jeg bare slapper af herhjemme. Det var i grunden meget hyggelig, og lige hvad jeg trængte til.

Og så syntes jeg godt om den nye QUIZ TV-2 CHARLIE, FELTET. Så jeg går ud fra at den kommende Lørdag, bliver også en hyggeaften herhjemme. Der er der FINALE i FELTET. 

Der er navnlig et felt de endnu mangler, at komme igennem, og som jeg regner med at jeg gerne skulle kunne svare rigtig på samtlige spørgsmål. Det er Feltet ;KLASSISKE BILER. 


SØNDAG 1.PÅSKEDAG.

Der var på trods af det var HELLIGDAG SPRITBANKO CENTERPUBBEN i Struer.

Og da man ikke skulle op på arbejde Mandag morgen, havde jeg da jeg tog hjemmefra, en lyst til vi Fandeme skulle have en festlig Søndag aften. 


Derfor lod jeg BLONDINEN blive hjemme, og ringede efter en GUL TAXA. 

Det var Margit som havde stået i køkkenet, denne Søndag. 


Og hun havde lavet de lækreste HAKKEBØFFER, med en virkelig velsmagende sovs og masser af bløde løg.

Og en Lagkage til Dessert.


Og så skulle vi i gang med, SPRITBANKO.


Det blev en skæg eftermiddag, med drillerier, uartigheder og masser af gode grin.

Da spillet var forbi, havde jeg alligevel ikke lyst til; SPRITBANKO AFTERPARTY.

Jeg sad pludselig og fik lyst til, at gå over til Æ BE GRILL og bestille en halv måge, og ringe efter en GUL TAXA.


Og det var lige hvad jeg gjorde, og kunne tage hjem og hygge mig.


Og så kunne jeg sidde og se FORMEL 1 , inden det var sengetid.

fredag den 18. april 2025

BUBSIS BUSTUR

 

CENTERPUBBEN inviterede Onsdag eftermiddag, på PÅSKEHYGGE.

Da jeg SKÆRTORSDAG skulle med på BUBSIS BUSTUR, tænkte jeg i ugens løb, at jeg kun lige ville ned på CENTERPUBBEN, og have en Pølse og en enkelt øl. Men det går ikke altid, som Præsten Prædiker. For det har været en træls uge på ROSE POULTRY, jeg trængte til at blive lidt beruset. 

Så da jeg kom hjem, og fik min frokost, tog jeg på CENTERPUBBEN. Vejret var så godt, at jeg for engang skyld, valgte at gå ned til værtshuset. 

Det blev en ret så hyggelig eftermiddag, der var lige de rette gæster, så der var plads til drillerier og det høje humør. 



Der blev tændt op i grillen, og så var der Pølser med brød. 

Da klokken blev 20, syntes jeg det var på tide at tage hjem, og fik ringet efter en GUL TAXA. 


Kl.7:30 Skærtorsdag, blev jeg hentet af en GUL TAXA. Så skulle jeg ned til BUBSI.


Det er en fast tradition at BUBSI arrangere en bustur Skærtorsdag, jeg er ikke med hvert år. Men i år valgte jeg, at tage med på turen.


Vi skulle mødes på værtshuset kl.8, til Morgenkaffe og en morgen bajer.


Kl.9 ankom bussen, og vi kunne stige ombord.


En lækker Dobbeltdækker fra VENØBUSSEN, jeg var så heldig, 


at få den gode plads aller forrest , så man havde en herlig udsigt.


Første STOP var HANSENS BODEGA i Oddesund. Med på turen havde vi som traditionen byder, PETER SORT BAND med.


Så der var sgu ikke plads til os alle sammen indendørs, på denne bette Bodega. Så nogle af os, sad udendørs under halvtaget. 

Efter et par timer skulle vi videre, nu kunne man nå at drikke 2 øl i bussen, da næste STOP var  i Vinderup.


Æ BETTE BAR , var der vi skulle være de næste par timer. 


Her valgte jeg at drikke Fadøl, og når de så kun koster 25 KR., er det faktisk billigere end en almindelig flaskeøl. Jeg nåede at drikke 3 Fadbamser, før vi sad i bussen igen.

Værtsparret Ida og Dengse, syntes det er længe siden jeg har besøgt Æ BETTE BAR. Det er rigtig nok, det skyldes at en måned indeholder en Fandens masse arbejdsdage, men kun 4 weekender. Om Søndagen er jeg til Sprit Banko, og Fredag er dagen hvor jeg vasker tøj. Så man har kun Lørdagene til sjov, og der er mange værtshuse, jeg skal nå at besøge.


Nu gik turen til Holstebro, ud til NØRRELANDS BODEGA. 

Her har jeg aldrig været, og var overrasket over hvor meget plads der er i denne Bodega. 


Her var der plads til os alle, og så vores musik. 

Og så har de en glimrende ordning på NØRRELANDS BODEGA. 


Kaffen er GRATIS og det er selvbetjening. 


Her fik vi noget at spise, Sandwich smurt hjemmefra . 

Og så fik jeg købt en T-shirt.


Og nu skulle vi hjem til Struer igen.

BUBSI 


Her stod en grydefuld RØDE PØLSER klar til os, jeg tog en enkelt, og så ville jeg videre.

Jeg tog på CENTER PUBBEN, her var det ganske hyggeligt.

Jeg fik smagt den nye Cocktail:


VODKA MED HANCOCK SPORTSVAND, den kan man godt blive forfalden til.

Jeg kunne mærke, jeg trængte til at komme hjem i seng, og fik ringet efter en GUL TAXA.

lørdag den 12. april 2025

WEEKENDEN ER BEDST I AARHUS

 

Lige siden jeg i December var i Aarhus, har jeg gået og glædet mig til denne weekend, hvor jeg igen kunne tage til Aarhus. 

TOR.D.10.APRIL 

Tog jeg af sted med toget der kørte over Herning og Silkeborg til Aarhus. Det passede med jeg ankom kl.15, og så var det hen til CABINN og få mig booket ind. 


Det kostede mig 1600 kr. , da jeg ville prøve et PENTHOUSE VÆRELSE. 

Så går man ud fra at til den pris får man lidt mere luksus, det gør man så ikke. 


Her må man nøjes med den møg bruser, der sidder oppe under loftet. 

Jeg beklagede mig da jeg stod nede ved skranken igen, men hvis jeg vil have et værelse med håndbruser, skal jeg vælge Captajnværelserne, disse værelser er 300 kr. billigere. Det må jeg huske næste gang, jeg tager til Aarhus. 


Inden jeg ville på værtshus, måtte jeg have noget at spise. På Åboulevarden valgte jeg CAFE LAVA . Og bestilte en BØFSANDWISH. 


Hold nu bøtte hvor den smagte herlig. Det er med en rigtig Hakkebøf og en velsmagende brun sovs, og rigeligt med al hvad en ægte Bøfsandwich indeholder. 


Og så var det ind på mit stamværtshus HOS ANDERS. 

Da jeg var der i JULEN købte jeg et ØLKORT med 10 klip, jeg havde 5 tilbage, som det var meningen jeg ville have fyret af. Jeg nåede at få brugt 2 klip, for min gode kammerat Henrik, som står bag baren, havde lige fået fyraften og nu ville han give øl. 

Det blev sgu en hyggelig Torsdag aften HOS ANDERS. Så blev vi enige om, vi ville over på KURTS MOR. Der sagde jeg, at nu er det sgu min tur til at give øl, så fik vi lige et par stykker der. 

Og så havnede vi inde på CASINOBAR. Et lille brunt værtshus, der ligger i en lille sidegade bag Åboulevarden. Jeg er ofte gået forbi det værtshus, men har aldrig været derinde. Men det er sgu et meget hyggeligt værtshus, og nogle hyggelige gæster. Så jo, der kunne jeg da sagtens kigge ind igen, næste gang jeg er i Aarhus.

Henrik skulle hjem, og det var blevet sengetid for mig.

FRE.D.11.APRIL 

Da jeg stod op, fik jeg bestilt bord på 


CASABLANCA. 

Jeg ville over og have BRUNCH . Man må sidde der i 2 timer, og bare nyde det lækre morgenmad. 

Bagefter kunne jeg gå en tur gennem gågaden, og hos 


BRDR. SIMONSEN købte jeg for 831 kr. nyt tøj. 


Og så nåede jeg en tøjbutik mere, hos SOLID var der denne grønne trøje til 100 kr.

Tilbage til hotellet med mine vare, og gøre mig klar til fest.


For nu stod den på FREDAGS FEST KURTS MOR. 

Hver Fredag fra kl.12 til 17, servere de VÆRTENS BEDSTE ØL


TOP PILSNER til kun 10 kr. 

Det er nogle skide festlige mennesker, man møder Fredag eftermiddag på KURTS MOR. Det er simpelthen rigtig skægt, sådan nogle Fredagsfester har vi slet ikke i Struer. Derfor er der en ting der står helt klart. I år falder min fødselsdag i November, langt om længe på en Fredag. Derfor fejre jeg i år min Fødselsdag, på KURTS MOR i Aarhus.

Jeg har sådan set planlagt, at Fredag d.21. November, vil jeg først på RAADHUUS KAFEEN og spise en god frokost. Og så på KURTS MOR og feste. 

Nå men, denne Fredag faldt jeg i snak med nogle behagelige mennesker, det blev en sjov eftermiddag. Og da festen sluttede kl.17, sagde de, at de vil videre på et andet værtshus, om jeg ville med ?

Nej tak ikke lige i dag, og forklarede jeg ikke har fået noget at spise siden morgenmaden, og kunne mærke, jeg trængte til at få noget ordentlig at spise.

Så endnu en gang fandt jeg vej til Åboulevarden, og ind på CAFE FAUST.


Her fik jeg en SVINEKOTELET , mør og lækker og en velsmagende sovs. 

Og så kunne jeg slutte Fredag aften af på HOS ANDERS.


Så kunne jeg få brugt, de 3 sidste klip i ØL-KORTET. 

LØR. D. 12. APRIL.





Da jeg stod op i morges, kunne jeg se, jeg kunne nå toget kl.8. Herligt så var jeg hjemme i Struer kl.10. 

Jeg går og overvejer, om ikke jeg skulle tage til Aarhus igen, i Pinsen.

D.5. Juni er det GRUNDLOVSDAG, der har jeg fået en Afspadsering Fredag. d.6. Juni, og så er det jo Pinse. Så jeg har altså fri fra Onsdag d.4. Juni til og med Tirsdag d.10. Juni. Nu ser vi hvad jeg hitter på.