Som I alle ved, er jeg bidt af brandet: Tommy Hilfiger, jeg kan li' deres tøj, og skal da også have købt underbukser og strømper med det brand.
Og længe har jeg haft lyst til et Tommy Hilfiger ur, men syntes prisen på hjemmesiden er, en smule dyr.
Så læste jeg i går i Holstebro Posten, annoncen fra Ulsted, at de bl.a. har Tommy Hilfiger ure, og i denne uge kører de et sommer tilbud der siger 20% afslag på prisen.
Så var der ingen tid at spilde, da man jo nødig vil komme for silde.
Af sted med toget til Holstebro, i dag efter Fyraften. Frokosten nød jeg i Espresso House.
Se mit nye Tommy Hilfiger ur, jeg syntes det er lidt blæret. Og så til en pris der ikke vælter hele budgettet, normal pris 1600 kr. med 20 % rabat fik jeg uret for 1300 kr.
Så kunne jeg nå en øl på Kruset inden jeg skulle med toget tilbage til Struer, i Struer fik jeg så en øl til det andet ben, på Bette Kro.
Så skal der ikke ske mere for i dag, i morgen skal jeg nemlig til Sprit Banko på Irish Pub i Vinderup. Der skal jeg være allerede kl.12, så det jo nok klogest at holde sig på måtten i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar