søndag den 31. marts 2019

HERRE AFTEN PÅ KRUSET I HOLSTEBRO.

Irish Pub i Vinderup, er stadig mit stamværtshus, og i går aftes skulle der være smagsprøver på drinks og cocktails, samtidig var der Herre aften på Kruset i Holstebro.
For at Rygerkupeen ikke kun skal handle om et værtshus, kan I læse jeg gennem Marts måned har været ude og opleve mange andre steder. Og netop derfor valgte jeg, at tage til Herre aften på Kruset. 

Kl.17 skulle man være på Kruset, og allerede kl.16 blev dørene lukket for alle andre kunder end dem der havde tilmeldt sig Herre aftenen.
Jeg tog et tog der passede med jeg var i Holstebro ved 15 tiden,
så kunne jeg nå omkring Fox & Hound, hvor jeg fik en Grimbergen.

Jeg var på Kruset inden dørene blev lukket, hvor jeg hyggede mig med en Tuborg Påskebryg. Og kl.17 væltede det ind ad døren med glade mænd.
Vi blev budt velkommen og programmet for aftenen blev afsløret.

  • Først skal vi have noget at spise.
  • Der næst Smagsprøver på Mjød.
  • Til slut: Strip Tease.
Og så var der tilbud på øl, 15 kr. og 4 Jægerbomber 80 kr.

Som var det noget lækkert mad vi fik at spise, Helstegt Pattegris med 2 slags kartofler, og salat. 
Grisen havde fået den rette tid på grillen, der gjorde at kødet var saftigt, mørt  og gennemstegt, og sværene var sprøde. Og det bedste, det smagte ikke af røg. 

Jeg sad til bords med tre andre fyre, og de kunne ikke vente med at få gang i Jægerbomberne til vi havde spist. Det kom til at passe med vi gav en runde hver, så vi var i vældig godt humør da vi skulle i gang med at smage på Mjød. 

Mjød bryggeren var selv tilstede og det var ham som fortalte om sit bryg, og vi skulle smage 5 forskellige Mjød.

Jeg har været i Nordjylland hvor jeg smagte på deres Bjesk, og der er en markant forskel på de forskellige smagsvarianter af Bjesk. Det syntes jeg ikke der er på Mjød, de smager alle ens, af vand med honning i.
Muligvis er Vikingernes Mjød Gudedrik, men jeg foretrækker helt klart Nordjydernes Gudedrik Bjesk, det er der noget mere Pontius Pilatus over.

Og så nåede vi frem til aftenens dessert, Strip Tease. 

Nu kan jeg ikke huske hvad Tøsen hedder, men syntes I som jeg, at hun har en smuk numse, skulle I bare se hende nøgen. 
Hun er en stripper som forstår at give et show med bid og humor, og forførelsens kunst.
Vi var alle meget betaget af hendes sexet krop, og fulgte fornøjeligt med hver gang et stykke tøj blev knappet op, taget af og dumpede til jorden. Jeg føler mig overbevist om, at klapsalverne kunne høres helt ned til Dalle Valle, da hun trak sine trusser af og nu stod helt nøgen foran os. 

Nu var klokken blevet 21, Herre aftenen var forbi. Det passede meget godt med, så kunne nå et tog hjem til  Struer.
Her fik jeg en God Nat Bajer på Skipperkroen, mens jeg ventede på en Taxa. 






mandag den 25. marts 2019

CC CARS I ANS.

Sikke en Søndag med sol, så jeg fik lyst til at stikke af.

Jeg var ærgerlig over jeg ikke kom af sted til Transportmessen i Herning, for på Facebook kunne jeg se hvad jeg gik glip af. Om 2 år er der Transportmesse igen, der vil jeg opleve det.
Som et plaster på såret, kunne jeg læse der var Åbent Hus hos CC Cars i Ans, så det kunne jeg da opleve.

Var først omkring Bageren i Vinderup efter et smurt rundstykke, en basse og en Congo bajer. Ude omkring Bjergby ligger der et skovområde, her kunne jeg nyde min morgenmad inden turen gik videre til Ans. 

Det er altid spændende at besøge CC Cars i Ans, her er mange flotte biler til salg.

Den dyreste bil, er denne Mercedes til ikke mindre end 10.000.000, ja ti millioner kroner. 
Om jeg så vandt i Lotto ville jeg aldrig købe denne bil, for hvornår ville man overhovedet tør køre en tur i den. For ikke at nævne at parkere sin Mercedes (Mågevinger), så kunne man risikere der kom nogle fra Venstrefløjen der laver ridser i den, eller endnu værre sætter ild i den.
Det ville være en katastrofe, for du kan ikke bare lige gå ud og købe en ny. Og hvad med de 10 millioner kr. du lagde på bordet, vil Forsikringen erstatte tabet ?
Næ, du vil højest få den reelle værdi af bilen udbetalt, som du helt sikkert skal betale skat af. 

Hvis man vil have en sjov Mercedes at køre i, er denne Bobby Ewing model, et langt bedre køb.
Hvem husker ikke dengang man fulgte med i TV- serien DALLAS, hvor Bobby Ewing kom kørende i sin lille røde Mercedes ?
Hos CC Cars i Ans holder en magen til, ganske vist i en anden farve men til en fornuftig pris. Så har man råd til at køre rundt og lege, at man er Bobby Ewing. 

Men den Mercedes som jeg virkelig kunne tænke mig at købe, er denne :
Der er et eller andet hyggeligt over sådan en gammel Mercedes fra 1979, og så er den rummelig.
Farven er helt rigtig, skiller sig ud fra mængden så ingen er i tvivl om det er dig der kommer kørende. 
Og skulle det værste ske, at den bliver stjålet. Skal Politiet blot kigge efter en orange Mercedes, der findes nok ikke så mange Mercedes'er i den farve. 

CC Cars har ikke kun biler, de sælger også meget andet.

Står du med 200.000 kr. i din baglomme du ikke aner hvad de lige skal bruges til, og som du nødigt vil brænde inde med. Så kan du blive den lykkelige ejer af denne flotte ESSO tankstation, og de kommer og sætte den op for dig, hjemme på din adresse.
Køber du denne tankstation er både du og dine venner, ikke i tvivl om du er en singlefyr. For bor du sammen med en kvinde, kan du være stensikker på, du fik aldrig lov at købe denne tankstation, og slet ikke stille den op, hverken indendørs eller udendørs.

Det er dit navn der står på skødet da du købte huset, men du har ikke meget at skulle have sagt hvis en kvinde har møvet sin kuffert indenfor, så skal ALT kører efter hendes hoved.
Hvor ser man det tit, at et hjem kun er indrettet efter hendes og børnenes smag, mandens smag kan han hvis han er heldig, med nød og næppe få et beskedent hjørne til ude i garagen.

Man ser det også tydeligt i de mange boligprogrammer i fjernsynet, at i langt de fleste hjem kan man spørge, bor der også en mand her ? Jo det gør der, men hans smag er der ingen plads til, hele huset er plasket til kun med hendes smag.
Alt er snorlige og så perfekt, og kedelige grå eller hvide farver. På badeværelset er der ensfarvede tandbørster og ditto håndklæder.
Og så er der de her forbandet grimme Mormor tallerkner, dem der står i en speciel indrettet hylde, så de kan stå oprejst sammen med fade.
En kvinde kan ikke døje at skulle leve i et hjem med mandens dårlige smag, men han skal bøje sig for hendes dårlige smag. Han må hverken; påtale, nedtale,  omtale, eller diskutere det emne. For hendes smag og mening er det rigtige. 

Derfor vil jeg aldrig bo sammen med en kvinde, jeg er forever single, og derfor hvis jeg vandt i Lotto, kunne jeg faktisk godt finde på at købe denne tankstation, jeg har 3 gode forslag til hvordan den kunne bruges:

Helt oplagt ville det være, at det er her mine modelbiler skal udstilles.
Eller hvis jeg får min egen You Tube kanal, kunne det nok fange en del opmærksomhed, at man sidder ved en gammeldags ESSO tankstation.

Men den rigtig fede ide, er at købe et hus og så opstille tankstationen i sin baghave.

Man indretter et hjørne i baghaven, hvor man sidder sammen med sine venner når der skal grilles. Selve bygningen skal så både være garage til sin Napoleon Grill + tilbehør, men også indrettes med et lille køkken hvor man har køleskab til kolde øl, og en fryser til isterninger, og et bord hvor man kan stå og gøre kødet klar til grillen.

Syntes du det lyder dumt, så prøv lige at lukke øjnene og forestil dig så denne ESSO tankstation står ude baghaven. Forestil dig så også lige det er en lækker lun sommeraften, hvor du sidder der sammen med dine venner, og spiser varme pølser og drikke kolde øl, og I har en rigtig skøn stemning. 
Alt imens din robotplæneklipper kører en tur hen ad græsplænen, så dine venner kan se, at sådan en har du også.

Når du åbner dine øjne igen, er jeg ganske sikker på du vil syntes det ikke er slet ikke et tosset køb. 









søndag den 24. marts 2019

FINN NØRBYGAARD I VINDERUP.

Det var i går aftes Finn Nørbygaard, skulle optræde på Hotel Vinderup.

Først skulle jeg på min Runde-Trunte-tur for at putte penge i Sparebøsserne, på Skipperkroen i Struer, og Irish Pub i Vinderup. 

Det er nu den samme ejer som driver både hotel og krostuen, og derfor både hedder Nørregades Køkken og Hotel Vinderup. 

Inden Finn skulle optræde skulle vi have noget at spise, hvilket jeg havde betalt for, i alt 425 kr. incl. mad og stand up show. 
Det var noget lækkert mad vi fik at spise, 3 slags kød, 2 slags kartofler, salat og brød.
Da vi havde spist kunne man godt buge lidt sødt og en kop kaffe, det kunne godt lade sig gøre men var dog ikke med i billetprisen, det kostede 30 kr. for en kop kaffe og et stykke kage. 

Kl. 20:30 gik Finn Nørbygaard på scenen, det kunne da lige snige sig op på 50 minutters optræden, det var så også incl. ekstranummer. 
Som er han god til at Finn ud af at få folk til at grine, så man føler sig knapt så snydt som han selv blev af Stein Bagger. 

Vi fik nogle gode vittigheder også af dem der er en smule uartige, men der var også en del gode sange.
Og så fik vi hilst på nogle af Finn's gamle figurer der stadig lever, Bonden der døjer med yverbetændelse i besætningen, og Karl Ejner fra Boris. 
I husker nok Karl Ejners Booking ? Nu har han en biograf, Boris Bio. Her viser han en krigsfilm: Kampen om Nesbygaard. 

Efter Finn Nørbygaards optræden, kom der en DJ. Men der var ikke lige nogle jeg gad at danse med. Så jeg smuttede ind på Irish Pub, der var flere der fik samme ide.
Men jeg blev der kun lige til en enkelt øl, da jeg ville nå toget hjem kl. 22:35. 



tirsdag den 19. marts 2019

DALLE VALLE I HOLSTEBRO.

En STOR Nyhed har indfundet sig i Vestjylland. 

Det var i 2007 Dalle Valle åbnede deres første restaurant i Fiolstræde i København, da havde jeg en profil på 40 Plus, og skulle mødes med nogle Københavnere.

Helt op i 2007 var Brunch noget vi Vestjyder kun havde læst om i Se og Hør, at det var noget de kendte og de rige gik ud for at spise. Og nu stod man så pludselig der i Dalle Valle i København, og jeg var imponeret over den store buffet.
Jeg spurgte forsigtig en tilfældig person som stod ved siden af mig, om man måtte tage af al den mad der stod der ? Ja, det måtte man i hvert fald !

Nogle år senere fik jeg en profil på Scor.Dk, og nu skulle jeg til Aarhus for at mødes med folk. 
Der havde Dalle Valle netop åbnet deres første Restaurant i Jylland, og det lå og ligger der stadig, i Bruuns Galleri. 
Der fik jeg lejlighed til at smage deres Aften Buffet, og Hold nu Bøtte; Det er lige så imponerende som deres Brunch. 

Derfor er det en glæde Dalle Valle nu har åbnet en Cafe i Vestjylland, ude i Holstebro i det gamle Føtex, der hvor Netto nu ligger. 

Jeg tog derud Søndag morgen til Brunch, var der kl. 10, og i går Mandag tog jeg derud igen til kl.16, for at få Aften buffeten.
Det er helt frisklavet mad flot stillet an, og det smager bare så godt. Man når ikke at smage det hele, ganske enkelt fordi man når at blive mæt inden. 
Personalet kan man kun rose, selv om vi er mange gæster og det skal gå lidt tjept, taber de ikke sutten. De sørger for der er en god stemning og at det er hyggeligt at spise på Dalle Valle. 

For en familie på 4 personer bliver det nok for dyrt at spise der dagligt, men for en person som lever single kunne det være alletiders. Fordi du ud fra buffeten selv kan sammensætte en sund, nærende og varieret kost, hver eneste dag. 

Nu vil jeg ikke tage på Dalle Valle hver eneste dag, vel. Fordi jeg ynder også at tage ud til Nørregades Køkken i Vinderup, og få Dagens Ret.
Og det er fordi jeg simpelthen ikke orker at skulle bruge lang tid på at stå i køkkenet for at tilberede mad, og bagefter stå med en sindssyg opvask.
Derfor køber jeg færdiglavet mad på frost, så som; pizza, frikadeller, karbonader, Mou suppe o.s.v. Det er nemt at tilberede, smager udemærker, og opvasken kan man nå at få bugt med  medens der vises reklamer i fjernsynet. 

Noget jeg vil droppe nu, er Dagens Ret fra Super Brugsen. De har jo ellers Dagens Ret til 35 kr., men jeg er nu ofte blevet skuffet over kvaliteten. Man kan lige frem se det ikke smager godt, og når det bliver øst op på tallerkenen, kan det også smages det ikke smager godt. 

Så når jeg dropper at købe Dagens Ret i Super Brugsen, bliver der råd til jeg lidt oftere, kan tage ud at spise på Nørregades Køkken i Vinderup, og Dalle Valle i Holstebro. 








søndag den 17. marts 2019

HØNSEGÅRDENS BOWLING.

Lørdag aften deltog jeg i Bowling aftenen, arrangeret af Personaleforeningen Hønsegården. 

Ude på HK Scan er der nye arbejdstider, hvor nogle har en 30 timers arbejdsuge fordelt på 3 dage med en 12 timers arbejdsdag , hvor de også skal på arbejde om Lørdagen, hvilket betød vores Bowling arrangement måtte foregå over 2 aftener. 
I sidste weekend var de 20 kollegaer af sted til Bowling, og i går aftes var vi samlet 32 kollegaer. 

Vores Bowling aften skulle foregå i West Bowl i Holstebro, i sidste weekend var der flere fra min afdeling der deltog. Men da havde jeg ikke tid til at være med, men jeg kunne i går hvor jeg så var den eneste fra min afdeling. Pyt med det ! Jeg fik så mødt en masse andre kollegaer fra de andre afdelinger, nogle jeg også trives godt med, så vi fik os en ganske underholdene aften. 

Jeg husker engang hvor vi var til Bowling hvor vi begyndte aftenen med at spise, og så bowle bagefter.
Det var møg træls, det føltes som at være på arbejde hvor man skal skynde sig at skovle maden i sig. Og så står man der bagefter med en fyldt vom, og har bestemt ikke lyst til at bowle. 

Denne gang havde de fået det vendt rigtigt, så vi begyndte aftenen med 1 times bowling, og så havde vi bagefter rigtig god til at sætte os ned i ro og mag og spise og feste og få lidt at drikke.

Jeg kom på hold med nogle hvor vi var totalt enige om, vi ikke var der for at vinde hverken VM eller DM, for så gode er der ingen af os der er.
Vi var der fordi vi ville have en hyggelig aften, og således blev vores spil. Vi skød nogle kugler ned ad banen, men gik ikke op i hvem der vandt, og da timen var forbi, kunne vi sætte os til rette ved bordet, og gå ombord i den store Buffet. 

Vi var nogle der blev enige om vi ville videre i byen da vi var færdige med at spise, og så fik jeg endelig lejlighed til at opleve Zwei Grosse Bier i Holstebro.

Der har jeg haft den holdning, at nu hvor vi har fået Hansis Bier Bar i Struer, behøver man da ikke længere at tage på Zwei Grosse Bier Bar i Holstebro, disse ord bliver jeg nød til at trække i mig igen.
For nok er der visse ligheds punkter mellem Zwei Grosse og Hansi, begge er opbygget som en krydsning mellem en Tyrolsk knaldhytte og et Kukkeur, og de køre halv pris inden midnat, og man kan begge steder booke et bord og en spiritus  pakke. Men så hører ligheden også op, for på Zwei Grosse kan man bestille sit eget køleskab.

Der kan jeg godt se at Zwei Grosse ikke er stedet man går i byen alene, for så vil man hurtigt føle sig, som den Lille Pige med Svovlstikkerne. Man vil føle sig ret meget uden for medens man kan stå og se, alle de andre har det skide skægt. 

På Zwei Grosse Bier Bar i Holstebro, skal man have sine venner med sig i byen. Og nu er mit mål jeg vil se om ikke det kan lade sig gøre, at få samlet en hel bordfuld.
Prøv lige at tænke sig, at sidde der rundt om et bord med vores eget køleskab fyldt op med øl, sprut, cola og hvad vi ellers kan lide at drikke.
Og så fester vi sgu, lige fra kl.22:0 dut til 
bageren åbner. 

Os der var samlet der i går aftes havde det også ret så sjovt, det gik sådan at det sidste tog til Struer var kørt.
Men en flink kollega fortalte at han bor på den anden side af Oddesundbroen, og derfor kun havde drukket en øl gennem hele aftenen. Han tilbød at køre mig hjem, nu vi alligevel skulle samme vej.
Det er jo en god kollega. 








søndag den 10. marts 2019

LIVE PÅ DET LILLE APOTEK.

Lørdag sidst på eftermiddagen, skulle Preben spille live på Det lille Apotek i Struer. Men da start tidspunktet var kl.17 og uden spisning, måtte man jo finde ud af at få noget at spise inden.

Jeg tog toget til Holstebro, hvor jeg havde bestilt bord på BONES til kl.14:30. I hele Marts måned følger der gratis salat og softice med hovedretten, og til Hovedret bestilte jeg en Burger.

En rigtig god Burger jeg fik, og en stor Fadøl. Og med salat og softice blev man mæt, og klar til at man nu skulle på Det Lille Apotek i Struer. 
Togtiderne passer lige nøjagtig med at man kan nå at spise på Bones, og nå hjem til det man skal.

Det lille Apotek, har der siden morgenstunden været rafleturnering, tror nok det var Frederikshavner 7'er. Noget jeg ikke deltager i, da jeg overhovedet ikke kan finde ud af- og aldrig har fået lært nogle af disse spil. 
Hvis de en dag skulle finde på, at der skulle være en turnering i Ludo, så vil jeg kunne finde ud af at deltage, det samme hvis vi skulle spille de gamle kortspil : Olsen og 500. 

Med sådan en Rafledag var der en del mennesker på kroen, som nu var klar til fest, og flere kom ind ad døren.
For Preben er populær og tiltrækker mange, for han er god til at underholde.
Vi får mange sange man kan synge med på og danse til, og lige et par af de frække. Det giver en god stemning.

Kl.22 var det forbi, og det var herligt, så kunne jeg komme hjem og komme til ro.

For i eftermiddag tager jeg igen på Det lille Apotek, op til Sprit Banko. 




lørdag den 9. marts 2019

Æ MØLL'KUENS AWTEN.

Det var noget virkelig lækker mad, jeg fik at spise i går aftes.

For et stykke tid siden læste jeg på Facebook, at Borbjerg Mølle Kro, ville Fredag d. 8. Marts arrangere Æ Møll'kuens Awten, med stort Ta' selv bord, og harmonikamusik, pris for at deltage: 248 kr. 

Jeg har ikke været på Borbjerg Mølle Kro siden jeg var barn, det var sammen med mine forældre og deres gode venner Anna og Oluf. Så der skal vi tilbage til begyndelsen af 70'erne, og dengang var Borbjerg Mølle Kro, et meget fint sted, så der kom man ikke i sit hverdags tøj, næ man tog sine fine Søndags klæ'er på.

Jeg syntes at dette arrangement i går var anledningen til, jeg ville opleve Borbjerg Mølle Kro, forklædt som voksen.

Man skal stadig ned i gården og op ad trapperne for at komme ind, muligvis er der lavet lidt om på indretningen. Men nu til dags er der ikke den stramme holdning til påklædning, folk er til stede i det tøj de føler sig bedst tilpas i. 

Æ Møll'kuens Awten tog sin begyndelse kl. 18:30, i mens man blev fulgt på plads og fik sine drikkevarer bestilt og hældt i glassene, blev maden båret ind på buffetbordet. 

Og så kunne værten endelig byde velkommen og sige Vær så god !
Sikke nu en lækker buffet, hvor en stakkels veganer nok ville gå sulten hjem, for nok var der to slags salater og kartofler og en suppe uden kød, men der var nu mest for os med naturlige spisevaner, så som: Tarteletter med høns i asparges, Mølleschnitsler, Møllegryde og Møllebøf.
Navnlig Møllegryden og ditto bøffen, var et par humørbomber med en krydret sovs.

Det eneste der er sådan lidt øv med Borbjerg Mølle Kro, er at det ligger helt derude hvor der hverken kommer busser eller tog. Jeg undersøgte om man kunne tage toget til Vinderup og så en Taxa derud og så tilbage til Vinderup igen når arrangementet slutter. Men der er lige så langt fra Vinderup til Borbjerg Mølle Kro, som der er fra Vinderup og til Struer, så det ville blive en Taxatur der ville koste mig 500 kr., det er Fandeme for dyrt.
Vil man på Møllen skal man enten kører derud i sin bil og nøjes med en øl til maden, eller finde nogle der vil være med til at splejse til en Taxa. 

Ved hver kuvert lå et sanghæfte, og da vi var færdige med at spise rejste en mand sig op tog sin harmonika om maven og spillede op til fællessang.
Det er jo alle de her sange man kan blive enormt krænket over, hvis man er en overset person som ønsker at sin lille fjer bliver til 5 høns, og bliver blæst op i alle medier og på forsiden af alle landets aviser, og bliver debatteret i direkte TV-udsendelser, og man så også opnår at blive gode venner med hele Venstrefløjen, som straks er klar til at forbyde disse forfærdelige Danske sange. 

Men ude på Møllen på denne Fredag aften sang vi så det gjaldede med på sangene om en ung blond pige, og Katinka der lukker sit vindue op nu hvor solen kærtegner pigerne krop, og Søren synger sin Harmonikavise, og alle de andre gode Danske sange.

Det var blevet tid til dessert og kaffe. 2 slags is, chokoladekage og æblekage, og hold nu ferie for en lækker æblekage. Selv om man var blevet mæt ,måtte man da lige se om ikke man kunne klemme en ekstra skefuld æblekage i sig. 

Der var tid til flere sange, og aftenen sluttede af med vi alle skulle rejse os op og stille os ud på gulvet og tage hinanden i hånden, og synge med på "Skul gammel venskab ren for gå", det nu sådan en god sang at slutte af med. 

Nogle var interesserede i at høre hvorfor jeg var til stede, da jeg sad alene ved et lille bord.
Jeg forklarede jeg havde set tilbuddet på Facebook, og da jeg godt kan lide god mad og hygge, tænkte at det vil jeg opleve.

Årsagen til jeg er alene af sted er, at nok kender jeg en del mennesker men har for ofte fået et nej når jeg kommer med et forslag. Og når man får flest nej'er holder man op med at kontakte folk, fordi man på forhånd kender svaret.
Men folks nej skal sgu ikke holde mig buret inde i mit eget hjem, derfor tager jeg af sted alene, for jeg vil ud og have nogle gode oplevelser.
Folk kunne lide mit svar og mine grunde til at tage alene ud, og opleve livets mange glæder og fornøjelser.

Aftenen sluttede kl. 22:15, så kunne jeg komme hjem og komme i seng inden midnat. 





lørdag den 2. marts 2019

TARTELETFESTIVAL I HJERM.

Velkommen i Marts måned, hvor alle mine weekender er fuldt optaget, det giver masser af underholdende læsestof her i Rygerkupeen. Her bringer jeg månedens første historie. 

Fredag d. 1. Marts tog jeg til Årets fest i Hjerm, Hjerm Tartelet Festival.

Måske I husker jeg deltog sidste år, der syntes jeg det var en hyggelig begivenhed. Ulempen var blot jeg havde bilen med, så man måtte jo begrænse festen til kun 1 øl.
I år tænkte jeg at det skal være anderledes, man Tar-Det-Let med toget fra Struer, og sidste tog hjem er lidt over midnat.

I år deltog vi 625 personer til Tarteletfestivalen, så der var udsolgt der kan ganske enkelt ikke stoppes flere mennesker ind i Hjerm Hallen.
Bordene var opfindsomt pyntet med lysholdere udformet som tarteletter, og kl. 18:30 gik festen i gang. 

Vi skulle igennem en 3 retters menu, Forretten var Tarteletter.
Hovedretten Tarteletter, og minsandten om desserten ikke også var Tarteletter.

Først var det de velkendte Tarteletter med høns i asparges, i mens var det Marius som optrådte.

Hvor var han god, og fik folk helt op at stå på stolene og synge med på de Irske Folkesange, og da VLTJ skulle spilles, blev dansegulvet fyldt.


De næste Tarteletter vi skulle smage, var med Thai-inspireret indhold. Det var virkelig lækkert, og beviser man godt kan ændre lidt på opskriften. Det var lidt mere krydret uden det helt tog pippet fra folk.

Til slut var det dessert tarteletten, igen ret så velsmagene, fyldt med frugtgele, flødeskum, og chokolade. 

Der havde jeg spist ti tarteletter, da kunne jeg heller ikke spise flere.

Nu var det Lune Carlsen som gik på scenen, de spiller Kim Larsen/ Gasolin.
Sjovt med den forskel, Marius fik i den grad varmet publikum op så der var en virkelig god stemning mens vi spiste, det kneb for Lune Carlsen at holde stemningen der oppe.
Om det så skyldes at nu var folk blevet mætte af maden, nogle skulle ud at ryge og andre blot læne sig tilbage og slå mave, eller om man er ved at være lidt for mæt af Kim Larsens sange.
Shu-Bi-Dua bliver ikke spillet så ofte, hverken i radioen eller på værtshusene. Så når man endelig sætter en af de gode Shubber sange på, så har man snart gang i fællessang. Hvor i mod Kim Larsen spilles dagligt i radioen, og næsten hver eneste weekend på et værtshus nær dig. 
Det kunne jo godt være, at disse sange trænger til en velfortjent pause.

Så kom Ugler I Mosen på scenen, og hvor kunne man blive enige med folk om, at det var en god menu.
At først fik vi Høns i Asparges, og der efter Ugler i Mosen.

Og Ugler i Mosen er med Vicky, som den absolutte hotte forsanger.
For et par uger siden oplevede jeg Vicky på Irish Pub i Vinderup, hvor hun satte gang i festen.
Det gjorde hun sat'me også i går aftes til Tartelet Festen i Hjerm, dansegulvet blev omgående fyldt, og fællessangene blev der også plads til.
Og den helt fede var Ekstra nummeret hvor hun fik folk med på Boogie Wookie, den der hvor man tager den frem og ryster den lidt og så går vi i ring. 

Som Rosinen i Pølseenden var det Torben Lendager som skulle optræde til slut, jeg kan huske Walkers fra 70'erne. Så ham ville jeg gerne have oplevet, men desværre skulle jeg nå toget hjem til Struer, så jeg fik lige hørt ham gå i gang.


Til næste år bliver der igen arrangeret Hjerm Tarteletfestival, muligvis vil jeg deltage. Men jeg håber at kunne gøre andre interesseret i at tage med mig, så vi kan få en fed aften sammen.