Endelig kunne det lade sig gøre igen, at tage til Sprit Banko, på Irish Pub i Vinderup.
I December skulle der være en Julespecial af Sprit Banko, men som bekendt blev Danmark lukket ned. Derfor blev det i går, til Julebanko på Irish Pub.
Kl.13 skulle vi begynde, og så kunne jeg få brugt de 2 Øl-kort jeg fik, da Bøsse-kassen blev tømt i December.
Dorte og jeg, havde en aftale om vi skulle sidde til bords sammen. På trods af vi denne eftermiddag var mange samlet, til denne begivenhed, skulle vi ikke dele bord med nogen.
Det var sådan set meget rart, at man så ikke skulle skræve over andre når man skulle i baren eller på WC. Og der var plads på bordet til vores banko udstyr, drikkevarer og eventuelle gevinster.
Kun en enkelt gang var jeg så heldig, at få BANKO på fuld plade. Til gengæld var det nogle flotte gevinster; 10 shorts, så var der lige 5 til hver til mig og Dorte.
Desuden fulgte der hårplejeprodukter med oven i hatten, som jeg ikke anede hvordan jeg skulle få det brugt.
Der sad en pige ved et andet bord, som spurgte om ikke vi skulle bytte gaver ?
For hun kunne godt bruge disse hårprodukter, så vi byttede.
Jeg fik en T-shirt og et Gavekort til Den Glade Pingvin i Struer, der vil jeg ned og spise på Fredag.
Så var der en som vandt en ost, han bryder sig ikke om ost og spurgte om jeg kunne bruge den ?
Så nu har jeg en ost, at glæde mig til at smage, her i min Sommerferie.
Det var et langt Banko på hele 12 runder, og tog hele eftermiddagen. Men så var der gratis aftensmad, da spillet var forbi.
Det var pølser med brød.
Nu må værtshusene holde åbent til kl.24, det nytter dog ikke noget når jeg tager til Vinderup. For jeg skal stadig nå toget hjem igen, og tager hjem ved samme tid som jeg plejer.
Så kunne jeg nå et smut på Bette Kro, og en godnat bajer på Det lille Apotek.
Undervejs til Det lille Apotek, fik jeg aftenskaffe hos LARSEN.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar