lørdag den 30. juni 2018

INDVIELSE AF STRUER HAVN.

I sidste weekend var der Struer Racing Festival, der gav på trods af blæsevejret masser af aktiviteter på Struer Havn, i går fandt endnu en begivenhed sted på Havnen. 

Indvielse  af Struers nyrenoverede Havne område. 

Der har igennem mange år været en diskussion om brobuerne som mange mener, adskiller by og havn. Man har længe ledt efter en løsning på det problem, nogle fik den lyse ide, at man kunne jævne brobuerne med jorden og så lukke banestrækningen op til Thisted.
Det var så ikke lige en ide man klappede i hænderne af, ovre på den anden side af Oddesundbroen.

For mange år siden kunne man faktisk køre med tog fra Thisted til Aalborg, men den banestrækning blev lukket for flere år siden og sporene er også væk. Så hvis man så heller ikke kan komme den anden vej, fordi strækningen mellem Struer og Thisted også blev lukket, ville det jo se rigtig skidt ud, det ville betyde at hele Thy og Thyholm så ville blive et slags Indianerreservat man kun kunne komme til og fra i bil, eller med båd. 

Så når nu plan A ikke kunne lade sig gøre måtte man hive plan B op af tasken, og nøjes med den næstbedste løsning.

Den næstbedste løsning blev markeret og indviet i går med en fest, og den næstbedste løsning er, at brobuerne står der endnu så by og havn sådan set stadig er adskilt. Men man har så nedlagt de P-pladser der var omkring brobuerne og har i stedet anlagt Lydens Have, med træer og så er der blevet lagt ikke mindre end 600.000 brosten. 
Man har gjort området til Gågade Zone, det er nok en gågade på papiret men virkeligheden siger noget ganske andet. Kørsel er stadig tilladt, og det er et stærkt trafikeret område, ikke blot af privat billister men også tunge lastbiler der dagligt skal om på Industrihavnen. Så man kan ikke bare vade sorgløst rundt, og heller ikke jage sine børn derom med en bold og en is, uden de er under opsyn. For man skal stadig holde sig inde på fortovet og se sig grundigt om, inden man passere gaden. 

Jeg mødtes med nogle venner vi fandt et bord og slog os ned, med en kande øl.
På denne solrige og dejlige varme dag blev indvielsen af Struer Havn en stor begivenhed der samlede masser af glade mennesker.

En stolt Bormester holdt talen og bød folk og fæ velkommen, og der skulle være musik.
Musikken fejlede bestem ikke noget, der var flere forskellige der skulle komme og optræde, bl.a. Tom Donovan som underholder med grovkornet engelsk humor og irsk folkemusik.
Festen og aften blev rundet af med Hvide Løgne.

Tuborg sørgede for der var øl i hanerne, og så var det Struer Event.dk der stod for maden.
De kunne tilbyde Helstegt Pattegris, burgere og pølser, desværre var øffebassen hurtig udsolgt, men en burger kan nu også slukke sulten.

Så alt i alt var det en skide god fredag, for byen og for borgerne. 







søndag den 24. juni 2018

STRUER RACING FESTIVAL.

I Struer fandt der i går hele to Festivaler sted, det ene er den årlige begivenhed: Struer Racing Festival, arrangeret af byens motorsports stjerne: Morten Dons.
Den anden Festival var Danmarks første Festival for el-biler. 

Jeg kørte ned til Havnen i min Bette Blå, for når nu det også skulle handle om el-biler, kunne jeg jo udstille mit el-køretøj. Og så var det meget praktisk at have den med, når man skulle nå at følge med i begge ender af Havnen + der også foregik en del i gågaden.

Jeg gik rundt og kiggede på de mange el-biler og faldt i snak med en sælger, hvor jeg spurgte til: At hvis nu jeg vil fra Struer til Frederikshavn i en el-bil, og den max køre 250 km på en opladning, så kniber det med at nå frem.
Så forklarede han, at så skal man blot slå ruten op på computeren, og så finder bilen frem til ladestationer undervejs. Det er jo så det der er noget møg ved el-biler, at man altid skal køre den lige vej.
Der sagde jeg så: At når jeg tager til Frederikshavn gider jeg ikke køre den lige vej, der kan jeg bedst lide at køre over Øster Hurup og videre op til færgen over til Hals, og så ellers ud omkring Dronninglund fordi det er sådan en køn tur. Men der er ikke skyggen af en ladestation på hele den tur.

Og der er der så det med de her el-bil folk og deres øko-fantasi, at så holder man da bare ind til en rar bondemand og spørger om man lige må sætte stikket i hans stikkontakt, og så sætte sig ned og nyde en kop kaffe.
Hånden på hjertet ! Hvor mange bønder tror I på vil åbne deres hjem for en flok idioter der kommer i deres el-bil for at få den ladet op, og også forventer at få serveret kaffe ?
Og gider man selv sidde der og glo en time eller to, til bilen er ladet så meget op at man kan komme videre ? Gu gør man da ej !
Så bør det indføres at samtlige danske tankstationer får opstillet ladestationer, så lige gyldigt hvilken rute man vælger at kører, kan man altid holde ind og få sin bil ladet op. 

Så skal man vælge Hybrid bilen, der var jeg ude at prøvekøre modellen fra KIA.
Det er virkelig en lækker bil at køre i, og som har alt i luksus og el. Men den er også lidt af en sladrehank, der selv holder øje med hvilken hastighed man må køre i byen og på landevejen, overskrider man de hastigheder lyder der straks en alarm i bilen.
De første 60 km. kører den på ren el, gik jeg ud og købte denne KIA, ville det fandeme blive billigt at køre til og fra arbejde hver dag. Hver dag har jeg sammenlagt 40 km. til og fra arbejde, den tur kan jeg så dagligt køre på ren el, og kan endda også nå et smut i Bilka i Holstebro og hjem igen.
Og når jeg skal på langfart er der ingen bånd der binder mig, så kan jeg køre i den retning jeg ønsker, for når de 60 km på ren el er nået og strømmen er opbrugt, slår den almindelige motor til omgående, og så kører man blot videre. 

Der var også nogle foredrag om el-biler, med bl.a. Jesper Theilgaard og Frank Hvam, og de 2 andre her på billedet.

Frank Hvam fortalte, at hans kone elsker deres el-bil, for den larmer ikke og er ikke beskidt. Og en anden fortalte at med en el-bil sparer man flere tusind kroner om året, for en almindelig bil skal jævnligt på værksted til eftersyn, have skiftet olie og reservedele, det skal en el-bil ikke, og du skal heller ikke tanke brændstof på en el-bil, den skal blot lades op. Derfor er det væsentlig billigere at køre i el-bil frem for en almindelig bil.
De kom også ind på en Tesla, der er hadet af de blå partier fordi den er for grøn, men den er også hadet af Enhedslisten, for der er ingen af dem der har råd til at købe en Tesla. Så derfor er der mange Tesla ejere i København der oplever at få deres biler ridset, fordi man mener det er de rige svin der kører i sådan en bil.
Men det er nu ikke helt rigtigt, der er flere almindelige mennesker der har investeret i en Tesla. Både fordi de ønsker at være blandt de første, og for at de ønsker at være med til at passe på miljøet.
Men det kommer ikke bag på nogen, at Enhedslisten mener det er helt acceptabelt at udøve hærværk på andres ejendom. Og at de er på tværs, kunne man forstå i mellem linjerne i et foredrag der var før disse 4 berømtheder gik på scenen. 

For der var et foredrag med nogle der ønsker at arrangere et raceløb i Københavns gader kun for el-biler, så der bliver overhovedet ikke nogen larm og ej heller forurening og benzin os.
I mange store Europæiske hovedstæder har man gennem nogle år nu, med held arrangeret disse løb kun for el-biler, ja selv i Muslimske lande har de ikke mødt nogen modstand men kun en velvillighed til at tillade racerløb for el-biler, der kommer op over de 200 km/t.
Men i København er det en tung flodhest de er oppe at danse med, for på Københavns Rådhus hersker der et politisk kaos samt en Overborgmester der vælger at krybe i flyverskjul. 

Og her kommer jeg med mine egne meninger, som de ikke skal hæftes for.
For hvad er det lige for nogle mennesker man har valgt til at sidde på det Rådhus ? Jo her har man uddelt status og Borgmesterposter til mennesker fra Enhedslisten, Alternativet, og De Radikale. Altså en flok tågehorn der ikke har en røv forstand på politik, men som pludselig har fået magt. Og denne magt bruger de på at spænde ben for nye spændende tiltag, for så kommer man jo i fjernsynet i Nyhederne, så alle kan se, at nu har Lille Lise og Lille Per sørme fået magt og en fin titel.
Jeg foreslå man til næste Kommunalvalg smider disse tågehorn på røv og albuer ud på gaden, så man kan få valgt nogle fornuftige mennesker til at varetage disse vigtige poster. For ærlig talt, lyder det som en spændende ide med et raceløb i Københavns gader for el-biler, og det ville tiltrække mange turister der ønsker at være publikum til sådan en begivenhed. 

Nu ville jeg hen i den anden ende af Havnen og se de rigtige racerbiler, her kunne man for et beløb komme med på en tur, det valgte jeg så ikke at prøve.
I stedet gik jeg ind i teltet, hvor der var en lækker frokost buffet. Jeg sagde det her var godt nok noget lækkert mad, og de sagde at der vil også være en aften buffet fra kl.17, og der skulle jeg komme i god tid da Zididada kommer og optræder.


Så kunne jeg nå at se hvad der var gang i i gågaden, her var der foruden udstilling af flotte biler, også store lastbiler og små lastbiler.

Jeg tænkte, at i aften kunne jeg nok risikere at få mere end to øl, så for en sikkerheds skyld valgte jeg at køre den Bette Blå hjem, og så gå ned i byen.

Og ganske rigtigt i spise teltet var det Zididada der skulle optræde, vi fik kun 5 numre, så kom maden på bordet, og de skulle så vidt jeg kunne forstå, videre til Skagen.

Det var Grand Hotel i Struer der stod for maden, og Struer Håndbryg der sørgede for der var rigeligt med øl i hanerne. Sikkert derfor, at maden både til frokost og til aften smagte så godt, og at humøret grundet den gode øl var lige så højt som blæsten der på denne Lørdag gik frisk over Limfjordens vande. 
Jeg fik den ide, at nu ville jeg rundt og se hvad der skete på byens værtshuse, og valgte at starte med at tage op på Det Lille Apotek.
Her var der mange festlige mennesker som jeg kender, og mine to veninder Pia og Dorte, I kan se billeder af os tre inde på Facebook.
Vi røg i nogle øl og da de var drukken, blev vi enige om at kigge ned forbi Bubsi. Her var der ikke et øje, kun Jens bag baren. Da vi havde fået en øl der, tog vi på Limfjordskroen. Her var der fest, vi blev der et par øls tid. Og ville så et smut på Skipperkroen, men hvor sørgeligt. Vi kiggede ind ad vinduet, der sad to lommetyve men luderen manglede, så hvad gør vi nu.
Lad os tage tilbage til der hvor vores rejse begyndte, så gik turen op til Det Lille Apotek igen. Her var det Vibsen bag baren, og mange sjove mennesker. Det gav en god stemning, det blev lidt sent før jeg fik tilkaldt en Taxa, så jeg kunne komme hjem i seng.






 

søndag den 17. juni 2018

FAMILIENS FÆTTER/KUSINE FEST.

Det var så i går at jeg skulle til Fætter/Kusine fest i Viborg, arrangeret af og hos min kusine Helle. 

Der fik jeg dette gamle foto der viser dem der er årsagen til, at vi kunne arrangere denne Fætter/Kusine fest.

Kvinden i brudekjole er min mor, hun sidder imellem min Mormor og Morfar, som jeg kun husker svagt da han døde i 1964.
Fra venstre ses Moster Lis, Onkel Vagn, Moster Tove, Moster Anny ( der døde af kræft i 1967), og Onkel Henning. Fælles for disse familiemedlemmer er, at de alle er døde. Den eneste på billedet der stadig lever, er den lille knægt der står foran min mor, det er Onkel Anders, som naturligvis var med til festen i går . 
Vagn og Henning fik ingen børn, min mor og Anny fik et barn hver, Lis og Anders fik 2 børn, mens Tove fik hele 9 børn.
De 9 børn er dem der fylder mest i familien, og den eneste jeg sådan har rigtig kontakt med er min Kusine Helle som er datter af Moster Tove.

Mine fætre og kusiner er i dag voksne mennesker, som for længst har fået børn, og nogle af deres børn har også fået børn. Og deres børn er nu så store at jeg gætter på, at næstegang vi mødes til Fætter/Kusine Fest, så har de fået børn. 
Vi blev enige om i går, at festen var så god at det ikke må være første eneste og sidste gang vi arrangere sådan en fest, det behøver ikke at ske hvert år, men engang hver fjerde år.
Hvis vi skal mødes til Fætter/Kusine Fest hver fjerde år, kommer det til at passe med min 60 års fødselsdag. For nu er der faktisk kun 4 ½ år til jeg runder de 60, så jeg overvejer allerede nu, at gøre min runde fødselsdag til en Fætter/Kusine fest. 
Vi var inviteret til kl.12:30, og jeg havde købt en værtindegave naturligvis indeholdende 2 øl fra Struer Håndbryg. 

Jeg var godt nok spændt på at skulle møde de her mennesker, nogle af dem dukkede op til min mors bisættelse sidste år, og en del flere kom til Onkel Hennings bisættelse her i Marts, og det skyldes at Onkel Henning var børnenes favorit onkel. 
Men til Fætter/Kusine festen i går, ville der komme nogle det er flere år siden jeg har set, og nogle af de nye som jeg aldrig har mødt. 
Min Kusine Helle og hendes mand Jakob bor på en stor gård, så de er dem i familien som har bedst plads til fest af denne størrelse, hvor vi var samlet over 40 personer.

Festen kom ganske godt fra start hvor vi indledte festen med et par sange fra Højskolesangbogen, oppe på loftet var bordene dækket op til os.
Vi fik noget virkelig lækker mad, sådan lidt forskelligt men også
Lady & Vagabond menuen. 

Her faldt jeg i snak med min fætter Rene som sad sammen med sin kone, og en ung pige jeg aldrig har mødt, det er Rene's datter som havde sin kæreste med. 
Hun og kæresten bor i Aarhus, så kunne vi rigtigt snakke sammen da jeg ofte har og stadig af og til kommer til Aarhus. Og da jeg sagde jeg syntes godt om at komme på Die Kleine Bierstuber, er det også stedet hvor de går i byen, ligesom de også kan li' de engelske pubber der ligger overfor. 
Jeg fortalte også jeg som oftest tager til Festugen, og er at finde i musikteltet på Telefontorvet, og de andre fest telte rundt om i byen.
De deltager ofte også i Festugen, og vil også til det i år. Så er det lidt noget øv jeg ikke kan tage til Festugen i år, for i lige præcis den weekend hvor Festugen begynder og i den weekend hvor Festugen slutter, er jeg for længst optaget. 
Så det bliver først til næste år, at vi kan lave en aftale om at mødes nu man er i Aarhus. 

Så var der min kusine Lene og hendes mand Arne som jeg også faldt godt i snak med, begge deres børn er i dag over 30, så det er i hvert fald et sted i mellem 10 og 14 år vi sidst har set hinanden. Dengang havde de en BMW 320, i dag har de bare en Toyota. 

Lene og jeg voksede op i Struer, hun er nogle år ældre end jeg, altså hun var ung da The Beatles kom frem, mens jeg var ung da ABBA udgav deres allerførste LP i 1973, så kan I regne aldersforskellen ud. 
Lenes mor var Moster Anny, og hendes far var Købmand Peter Thaysen.
Der hvor der i dag er Gimsing kiosk og Gimsing Take a Way, er Lenes barndomshjem.
Det var også det jeg sagde til Lene i går, at det fandeme er en underlig fornemmelse at komme ind i den Take a Way og bestille en Pizza. For så står jeg lige midt i onkel Peters stue, og kan endnu se for mig, bordet hvor onkel Peter sad sammen med Børge og min far og drak øl.
Lene og jeg  fik talt om alle de mennesker der kom i Onkel Peters garage, der stod de og drak øl. Det er ene af gode minder fra en svunden tid, da vi var børn og unge i 60'erne og begyndelsen af 70'erne. 

Jeg kom også i snak med mange af mine andre kusiner, og nogle af deres børn. Derfor fik jeg mere ud af denne Fætter/Kusine Fest end jeg enlig havde regnet med, og en ting kunne jeg mere end tydeligt mærke, og det er at selv om jeg kun er adoptivbarn, er jeg bestemt ikke dømt ude af denne familie, jeg er stadig en af deres. 

Da vi var færdige med at spise skulle vi udendørs og se hestene, og bagefter var kaffen klar.
Der fik vi lagkager med friskplukkede Danske Jordbær, så blev der sunget et par sange mere og kigget i fotoalbums. 
Og kl.18 var der skrub af suppe, det var en lækker home made Karrysuppe. 

Og så var det på tide for mig, at tage afsked og komme hjem af. 









søndag den 10. juni 2018

SMUKKE VICKY PÅ IRISH PUB.

Fredag aften var jeg på Irish Pub i Vinderup, i anledningen af, at Personaleforeningen Hønsegården på HK Scan fejrede den årlige Sommerfest. Og i går tog jeg så atter engang ud til Irish Pub i Vinderup, i anledningen af en live koncert. 

Det var UGLER I MOSEN med den smukke Vicky i forgrunden, og jeg tog min veninde Anja med til koncerten.

Lige for at slå den helt på plads, Anja og jeg er IKKE kærester og bliver det aldrig. For jeg ER single og den status er der INGEN der kan komme og ændre på.
Anja og jeg mødes blot engang imellem, og kun for at gå i byen sammen. 

I Hotel Vinderups bygning er der netop åbnet en lille cafe; Nørregades Køkken, og ligger nabo til Irish Pub.
Jeg sagde til Anja, at der vil jeg ind og spise. I orden med hende, men hun kunne ikke spise noget i denne varme.

Nørregades Køkken har et overskueligt menukort, jeg valgte et Stjerneskud, men sagde : Jeg er ikke begejstret for den kogte fisk, om den kunne byttes ud med en stegt fisk i stedet ? Jo det var der ingen ben i, og det smagte virkelig godt.

Der kom en kvinde ind som bestilte Dagens Ret, det spurgte jeg tjeneren om, og fik en menuseddel med. Det ser slet ikke så tosset ud, og jeg kan se der bliver nogle aftner jeg vælger at tage der ud for at spise.

Da vi kom ind på Irish Pub mødte vi et par jeg kender, og de sagde vi skulle komme ud og sættes os ved dem i gårdhaven. 

Der var en rigtig god lun og hyggelig stemning ude i gårdhaven, bl.a. var der et helt bordfuld damer der holdt pigeaften. Og de fik velkomstdrinks, tapas og vin. Og da de nåede til desserten sad jeg ønskede jeg var inviteret med, for de fik gammeldaws æblekage med makroner og flødeskum. 
Da jeg fredag aften var til Hønsegårdens Sommerfest, købte jeg en hel flaske rom jeg ikke fik drukket det hele af. Den delte jeg så resten af lørdag aften med Anja, så vi blev da i godt humør, og var bare klar til fest da Ugler i Mosen ankom, og fik deres grej stillet op. 

Der  var flere der aldrig har oplevet orkestret Ugler i Mosen, selv nåede jeg lige at få et glimt af dem en aften jeg kom ind på Limfjordskroen i Struer, der var de nået til sidste strofe af et ekstra nummer.
Så jeg var også spændt på, at opleve dem rigtigt. 

Ugler i Mosen satte gang i en fest, hvor vi også fik et par synge med numre, bl.a. Himmelhunden. 
En kvinde jeg faldt i snak med, udbryd hold kæft hvor er hun da en sindsyg god sangerinde, ja Smukke Vicky er skide god. Fuld af charme selvtillid og sexet, og samtidig har hun en sprød sangstemme. 

Over midnat måtte Anja og jeg sige tak for i aften, vi skulle nå det sidste tog hjem til Struer.

I Struer gik vi ind på Skipperkroen ikke fordi vi trængte til mere at drikke, men for at bestille en Taxa. Hold nu bøtte for en markant forskel, ude på Irish Pub var der en fed stemning hele aften igennem, på Skipperkroen skulle man tro de holdt møde for afholdslogen, for her var der mangel på stemning. 








lørdag den 9. juni 2018

HØNSEGÅRDEN PÅ IRISH PUB

Man kan vist godt sige og uden at fornærme nogen, at i denne weekend har de fået pip på Irish Pub i Vinderup.

I går aftes var det Personaleforeningen på HK Scan (Rose Poultry) HØNSEGÅRDEN, der holdt en sommerfest, og i aften er der Ugler i Mosen, det er et Vestjysk rockband. Og da jeg er ansat på HK Scan, vil jeg opleve begge aftner. 

I år kunne vi bryste os af, at med det skønne vejr vi i år har, for engang skyld kunne fejre en rigtig Sommerfest. Derfor syntes jeg det kunne blive for hot at møde op i jakkesæt, derfor var jeg i ugens løb ude i den nye Outlet butik i Holstebro, og der fik jeg købt nye sko og shorts.
Og iført min nye Hawaiiskjorte var jeg klædt til fest.

Hønsegården plejer normalt at afholde vores personalefester ude i Hjerm Sognegård, men det har sine omkostninger og besvær, for der skal de selv stå for alt: Indkøb, pynte op, lave mad, og dagen efter møde op og gøre rent, + der skal betales løn til barpersonale og DJ. 
I år ville de prøve noget nyt, og arrangerede festen på Irish Pub i Vinderup. Det betød vi alle bare kunne møde op og feste, og slippe helt for bøvl og besvær, oven i hatten er det så også langt billigere at arrangere festen på et værtshus frem for i en sognegård. Så Hønsegården kunne give os et skide godt tilbud.
Man skulle betale 100 kr. for at deltage i festen, og for de penge fik vi 2 timers fri bar med øl og vand. Og helstegt pattegris med hele svineriet, samt et super godt tilbud på en hel flaske spiritus med vand. 
Så der fik jeg købt en Captain Morgan Rom med cola.

I år var der mange fra min afd. med til festen, os fra Slagteriet sad ved samme bord, og vi havde en fed aften udendørs i den lille baggård. 

Den der helstegte pattegris med hele svineriet til, smagte virkelig godt. Og der var mad nok til man kunne fylde sin tallerken to gang, og så også lige klemme en tredje omgang ned. 

Da vi var færdige med at spise var der underholdning, det var værten himself der gik på scenen sammen med en trommeslager. De var nu ikke uden evner og fik sat fut i fejemøget, og det skabte en god stemning.

Vi var både ude at køre i en Volvo B18 med 2 sidespejle og tiktræ omme bagi, og så tog vi da osse lige turen fra Vemb til Thyborøn med VLTJ, og luftguitaren kom også i brug. 

Til November byder Hønsegården os jo nok til den årlige Julefrokost, jeg tror da vi vil sætte pris på, at denne fest også bliver arrangeret på Irish Pub i Vinderup, i stedet for ude i Hjerm Sognegård.

I aften tager jeg igen på Irish Pub i Vinderup, jeg vil ud og opleve Ugler i Mosen. 









fredag den 1. juni 2018

OPEN BY NIGHT i STRUER & HOLSTEBRO.

Nu har vi 2 år i træk haft sørgelig forårs og sommervejr, så jeg nægter at klage over det pludselig er blevet for varmt. Gu er det ej for varmt, det er lækkert vi i år får lov at opleve det måske bedste forår i mands minde, og det må gerne fortsætte til efteråret banker på.

I går i dette skønne vejr skulle der være Open by Night i både Struer og Holstebro, de musikalske indslag gjorde jeg ville opleve dem begge.

I Struer var det Bakkesangerinden Anette Oxenbøll som skulle optræde, og man kan ikke møde op piv ædru til Bakkesangene. Så jeg var nød til at varme op, og tog først på Den Glade Pingvin og fik en 1664. Bagefter kunne jeg skrå over vejen til Skipperkroen, der sad et par bekendte der ville trække numre om en øl.
Det kunne vi da godt prøve, jeg lagde ud og sagde det var laveste nummer der skulle gi' en øl, det blev så mig. Vi tog en runde mere og nu var det højeste nummer der skulle gi' øl, det blev ikke mig, og heller ikke da vi tog en tredje runde. Men så havde vi det sjovt med det, til der kom mad på bordet. 

På denne fredag havde Skipperkroen et tilbud på luksus Stjerneskud 75 kr.. En kogt fisk og to smørstegte rødspættefiletter , det var virkelig lækkert. 
Det kom til at passe med, at nu skulle jeg hen i gågaden.

Så kom hun, Anette Oxenbøll for at underholde med de kære sange fra Bakkens Hvile.
Efter den første sang henvendte hun sig til mig, da hun skulle bruge en Smed. Så kunne jeg godt regne ud hvilken sang vi nu skulle høre: Lille Palle's " Smedens Vise", om jeg kunne synge med ? Ja, det kunne jeg.

Alle sangene fra Bakkens Hvile er Dansk Kulturarv der aldrig må gå i glemmebogen og forsvinde, disse sange skal for evigt bevares. 
Jeg lærte sangene at kende da jeg var barn, og derfor kan jeg næsten synge med på dem alle.
I dag er der desværre nok forældre der vil skåne deres børns små ører for disse vulgære sange, det må jo skyldes man er et kedeligt menneske, for man behøver absolut ikke skåne børnene fra disse sange. Som barn fatter man alligevel ikke hvad der synges om, det er først når man kommer op i den alder hvor man begynder at rende med piger, det går op for én hvad der i grunden synges om. Og så begynder man at syntes sangene er sjove, de er uartige men alligevel også romantiske, som f.eks. når Cleo synger " Skal vi sove eller hva', ja det er lige hvad vi skal". 

Den eneste sang jeg forstod helt klar da jeg var barn, var Lille Palle med " I Røven på Kong Karl".
Dengang tilbage i 60'erne blev der ofte spillet en sang i radioen der hed " Det var en Lørdag aften", hold kæft hvor kunne jeg ikke døje den sang, fordi den var så trist og kedelig.
Så da Lille Palle tog sangen og sang " Det var en Lørdag aften, i Røven på Kong Karl", da blev denne lille mand mit store idol. 

Da Anette var færdig med at optræde, gik et jazz band i gang med at trutte, det havde jeg ikke tid til at høre på, for nu skulle jeg med toget til Holstebro.

Det er der jo ingen ben i når man har Rejsekort, så kan man bare tage af sted.

I Holstebro fandt jeg langt om længe lige netop den mandetaske jeg længe har ledt efter, den hang i en taskebutik til kun 149 kr. og så var den i anledning af Open by Night 20 % billigere.
Jamen her om sommeren er det svært at finde plads i sine lommer til alt det man skal have med på farten; nøgler, kortholder, tegnebog, med videre. Så jeg længe gået og tænkt over om der da ikke findes en praktisk lille mandetaske ? Og det gør der jo så. 

I Holstebro på Rådhuspladsen lige overfor Fox and Hound, var det kapelmester Rasmus Steenberg og sangeren Jesper Sindberg som skulle optræde.
Siger disse navne jer ikke noget ? Så kig på billedet. 
Falder 10-øren ? Godt, for disse to herrer skulle optræde med John Mogensen sange i anledning af, at John Mogensen kunne fejre sin 90 års fødselsdag, Grundlovsdag, hvis han havde levet. 
Det var en udmærket koncert vi her fik, hvor vi ikke bare hørte de kendte sange, men også fik fortalt små anekdoter om John Mogensens liv.

Det var faktisk sjovt at opleve, at i Struer var der overraskende mange som sang med på sangene fra Bakkens Hvile, mens der i Holstebro var overraskende få der sang med på John Mogensen sangene. Jeg var faktisk den eneste stod op og sang med.

Koncerten var forbi da der var gået en time, så kunne jeg tage toget hjem til Struer igen, Her var Open by Night forbi. Jeg smuttede på Limfjordskroen for at få en godnat bajer, og så gik jeg hjem i seng.