søndag den 26. juli 2015

FEST HOS ANETTE

Min kære kollega Anette inviterede os igår til fest, meningen var det skulle have været en grill fest. Men med det møjvejr, blev det istedet en indendørs fest.

Vi var mig sagde hunden, og Baronen, Kim med sin kæreste, og Anettes søster og svoger.

Anette havde lavet en flot tre retters menu til os, og som det smagte godt. Der var både hvid rød og portvin til maden, og da vi var færdige med at spise, var der fri adgang til barskabet.
Jeg havde dog medbragt en lille flaske Galliano, så mig og søster kunne drikke dus.
Men selvom flasken var en beskeden størrelse, var der dog nok til at vi alle kunne få en shot, både i små og et stort glas.

Festen gik skide godt, og med højt humør rundt om bordet. Meningen var vi skulle i byen i Skive, men ud på det små nattetimer kunne vi alle mærke det nok var bedre, at finde i seng.

Og da vi stod op imorge s, lavede Anette lige en brunch til os.

På lørdag samles vi igen, der skal vi til koncert på Fur, så der får vi sikkert lavet et mere fælles foto.

lørdag den 18. juli 2015

VORBASSE HESTEMARKED.

Så er min sommerferie forbi, og jeg syntes ferien skulle afsluttes med en festlig udflugt.

Derfor stod jeg op ved 6-tiden i morges, og gjorde mig klar til at tage afsted til:
Det tager et par timer at køre til Vorbasse, og jeg var glad for jeg var kørt hjemmefra så tidligt. For jeg nåede frem før det store ryk ind, så jeg kunne nemt få en P-plads. Ganskevist lidt uden for byen, hvor det koster 40 kr. at parkere.

Jeg fandt om til byens bager der har til huse, et mel kast fra Vorbasse s berømte krigshavn.

I år fik jeg så oplevet begge de store Kræmmermarkeder, både den i Hjallerup og den i Vorbasse.
Og jeg bliver nød til at fortælle det som det er, kræmmermarkedet i Hjallerup, kan slet ikke måle sig med Vorbasse.
Hjallerup er kedelig fordi alle deres boder stort set har de samme varer, i Vorbasse er der endnu flere boder, og de har mange forskellige varer. Og det er jo sådan det skal være, for hvis de vil have folk til at åbne deres tegnebøger, må de have nogle varer man gerne vil have med sig hjem. Og det har de, mange sjove ting man ikke kan finde andre steder, end på markedet i Vorbasse.
Jeg gjorde et par gode handler.

Disse 2 barspejle 150 kr. pr. stk.
Og så fandt jeg endelig den Volvo jeg længe har været på udkig efter, en Volvo 544, 450 kr. 
Både den og spejlene vil pynte flot i min stue.
I boden hvor jeg købte Volvoen havde de denne frække papegøje der desværre ikke var til salg. Kæft den var sjov og som den da kunne drille publikum.

Og hos skiltemageren fik jeg lavet dette skilt:
Lars Lummer, jeg fortalte ham, at det hedder jeg inde på Scor.dk.

Imens han lavede mit skilt, kunne jeg spise min frokost.

Sikke mange mennesker der nu var kommet, og jeg kunne hører på dem de havde holdt i kø i et par timer. Der syntes jeg, at jeg havde set det jeg skulle og tænkte, at så vil jeg stikke hjem ad inden køen går den anden vej.

Og her var jeg glad for parkede uden for byen, for inde i byen var det ren kaos med biler i kø i alle retninger. Den kø slap jeg for, og kunne kører roligt hjem over.

onsdag den 15. juli 2015

HJERL HEDE

En anelse blæsevejr, solskin uden at være for varmt, med andre ord, et perfekt vejr til en udflugt til Hjerl Hede.
Museet Hjerl Hede var ellers på nippet til at gå konkurs, og dette skyldtes sikkert en ting.

Igennem mange år var det her det første man så når man var kommet ind på Hjerl Hede, altid det samme, og lidt for kedelig til man gad at tage derud hver eneste år.
Engang var det her billetlugen, men for nogle år siden fik de bygget en ny indgang.
Det har lige som peppet Hjerl Hede en smule op, hvor indgangen fungere som et oplevelses center. Her er udstilling, en butik, cafe og et område hvor man må sidde med sin madpakke.
Og så skal man huske at have sin store tegnebog med, for det koster 150 kr pr voksen i entre.

Og sørg for at have ordenlig fodtøj på, ingen badetøfler.
Nok går man på grus, 
men flere steder er det toppede brosten, og det kan mærkes i fødder og bentøj.
Og så kan man komme på tur med hestevogn, endnu en god grund til lukket og god fodtøj. For måske opdager man først hvad det er man har trådt i, når man har trådt i det.

I dag er det noget mere interessant at besøge Hjerl Hede, end det var i gamle dage. Det skyldes levendegørelsen, ikke kun ude på gårdspladsen og damplokomotivet, men også inde i de små stuer, hvor man kan få en fornemmelse af hvad folk fik tiden til at gå med, dengang man hverken havde fjernsyn, computer og Facebook. Da måtte man finde på andre sysler, at slå tiden ihjel med.

Ved kroen købte jeg to stykker smørrebrød, en med æg og en med leverpostej, og en fadøl. En anelse dyr, men det er frisk smurt smørrebrød, oven i købet er det brød fra Hjerl Hedes eget bageri, så man kan godt se igennem fingre med prisen.

Og så var jeg med damplokomotivet, hvor man bl.a kan sidde i Olsen Bandens togvogn.
Turen snegler sig afsted på et smalt spor, og stopper ved søen.
Noget andet der gør turen til Hjerl Hede sjov, er de mange forskellige dyr.
Dyrene er publikumsvenlige, men derfor bør man nok ikke klappe soens små øffebasser. Til gengæld kan man håndfodre gederne og klappe dem.

Inden det var på tide at tage hjem igen, var jeg omkring bageren på Hjerl Hede, hvor jeg købte tre gammeldaws boller, jeg vil nyde til min aftenskaffe.

tirsdag den 14. juli 2015

ET BLÆS I FLØJTEN

Nu synger min sommerferie på sidste vers, de her tre uger er godt nok gået hurtigt. På mandag begynder de sure pligter igen, så det er i denne uge jeg må ud og opleve livet.

Det har længe været mit ønske, at opleve Modelbane Europa i Hadsten. 

Så det var hvad formiddagen gik med, at køre til Hadsten og så se Modeljernbanen.


 Lad mig slå det fast, man bliver imponeret. Det er en flok ældre mænd der passer biksen, men bare fordi de er blevet ældre er de ikke rangeret ud på et sidespor. De har en indre fyrbøder som holder dampen oppe.


De har selv gået og bygget modelbanerne op, og råder over to store anlæg.

Samtlige tog styres af en computer, og på skærmen kan man følge med i, hvilke tog der køre, hvornår de skal standse ved en station og køre igen.

Når de slukker al lys i lokalet bliver det rigtig flot, når der så kun er lys i alle togene og de små huse.

Det morsomme er alle de originale toglyde.
Jeg fortalte de her ældre mænd, om dengang jeg var barn i Struer. Min far var lokomotivfører, den gang kunne jeg stå med lukkede øjne og tydeligt hører forskel på en MY og en MX, desværre har de ingen MX men en MY, og en MZ der har den helt rigtige MZ lyd.
Og så er der selvfølgelig også damplokomotiverne med deres lyde.

Eftermiddagen gik i selskab med bare damer der kunne mere end deres Fader Vor, og jeg må gerne komme og lege med dem igen, en anden gang.

På hjem vejen kunne jeg lige så godt, køre omkring Himmelbjerget, og videre til Silkeborg. Hvor jeg i Indelukket , fik et par hotdogs og en soft ice til dessert.

Det har været en god tirsdag.

søndag den 12. juli 2015

SMID VINTERFRAKKEN VI TA'R PÅ BAKKEN

På Facebook havde jeg arrangeret et event, en tur til Bakken. Kun 3 havde tilmeldt sig.

Den ene er Henning, som jeg kender her fra Struer, i fredags hvor vi skulle afsted, kom han og hentede mig da vi havde aftalt at køre derover i hans bil.
Trafikken gled lige så fint afsted, hvilket betød vi var fremme ved vores hotel under 4 timer efter vi var taget afsted, og så holdt vi to tissepauser undervejs.

Vi skulle bo på Hotel Cab Inn City, der ligger bagved Tivoli, og Henning kunne få plads til sin bil i P-kælderen.
Jeg gik med en lille bekymring for om vi skulle dele værelse, for da jeg bestilte værelse var der kun et tilbage. Men Henning havde selv ringet og var heldig at få sit eget værelse.
Det er nu også bedst når man skal være der en hel weekend, at man har hvert sit værelse.

Da vi havde fået pakket ud, var der støv i halsen. Så vi gik en tur, og fandt The Old English Pub, hvor vi fik en tiltrængt iskold fadøl.

Så var det tilbage til hotellet for at tage imod de to andre.
Det er Mona og Claus.
Mona har jeg kendt igennem mange år, lærte hende at kende da jeg havde profil på 40 plus, og Claus er hendes kæreste.
Men jeg gik sammen med nogle personer der ikke mente vi skulle snakke med Claus og Mona, hvilket jeg indordnede mig under. Disse personer er nu helt og aldeles ude af mit liv, for altid, hvilket betyder jeg i dag er et frit menneske. Så der er ikke længere nogle der bestemmer hvem jeg må være venner med, og snakke med, det bestemmer jeg sgu selv.

Derfor var jeg glad for at Mona og Claus tilmeldte sig, min tur til Bakken.

Nå men da de havde pakket ud, skulle vi ud og have noget at spise. Claus kender et sted hvor man får store bøffer, og det skal jeg da lige love for de var store, møre og velsmagende, uden at være svinedyre.

Derefter var det en tur i Nyhavn på Hong Kong , og for ikke at halte hjem til hotellet, blev det til en øl til hvert ben.
Og så købte jeg denne T-shirt.
Lørdag morgen stod vi op og tog på Lagkagehuset , hvor vi spiste morgenmad.
Vejret var så flot, at vi der besluttede os for at før vi tog på Bakken, ville vi på en Kanalrundfart.
Det blev en travetur gennem Strøget om til Nyhavn, og så ombord på en af bådene.

I det vejr blev det er hyggelig sejltur, hvor vi fik set København fra søsiden.
Da vi kom i land igen var vi sultne og tørstige, og fandt frem til Hyttefadet .
Jeg bestilte en Bøf med spejlæg, de andre fik noget andet, men vi ville alle have en stor fadøl.
Det var noget godt mad vi fik, og hende tjeneren der tog sig af vores bord, hun var sgu glad for os, hun er en lyshåret pige med det sødeste smil. Så hun tjente nogle gode drikkepenge.

Så var det tilbage på hotellet og blive nettet, og så afsted til banegården og med S-tog til Klampenborg.
Her fra gik det med hestevogn ind til Bakken, hvor vi satte os på
Og fik en øl.

Tid til en gå tur hvor vi fik set Bakken, og det vi var der for:
At se Korsbæk på Bakken.
Det må jeg sige, var en oplevelse af de gode. Sjovt at se de huse og nogle af de personer man kender fra TV-serien Matador.
Her fik jeg købt en T-shirt. Man kan nemlig købe T-shirts med kendte sætninger , fra Matador.

Så tilbage til Den Hvide Hest, hvor vi fik stegt flæsk med persillesovs, og 4 store fadøl.

Meningen var vi ville med S-toget tilbage til København, men for fanden en kø ved billetautomaten.
Henning er gammel Taxavognmand, så han spurgte en taxachauffør om prisen. Vi kunne komme til København for 290 kr. Fint sagde jeg, den taxa giver jeg.
I København steg vi af på Vesterbro, hvor vi fik en god nat øl på The Old English Pub.
Da vi stod op her til morgen var det blevet tid at sige farvel.

Jeg er fuldt ud tilfreds med mit Event, det gik som det skulle. For der var jo ikke nogen af os der var boss, vi gik bare stille og roligt afsted og fik set det vi ville og nået det vi skulle.
Dog fik vi ikke oplevet Bakkens sangerinder i Bakkens Hvile, billetterne var udsolgt.
Men dem må vi se ved en anden lejlighed.

Og jeg er glad for at genoptage venskabet med Mona og Claus, vi passer skide godt sammen. Jeg skal over til Grenaa og besøge dem til efteråret, jeg tror vi kommer til at ses af og til.
Jeg er også glad for at Henning og jeg fik talt sammen.
Når jeg til september er færdig med at betale mit billån vil jeg ligge penge til side, så jeg kan få råd til en tur til Thailand næste vinter. Henning kender Thailand, så det kunne jo ske vi skal afsted sammen.

Vi kunne køre fra København ved 8 tiden i morges, turen gik godt, så vi var i Struer ved frokost tid.

onsdag den 8. juli 2015

HANDBJERG MARINA

Da jeg var barn, lå der ude ved i Handbjerg et lille strand værtshus, og det var en mand som hed Bruno som købte stedet.
Bruno var ellers ansat hos min onkel Peter Thaysen som ejede købmandsforretningen i Gimsing, men han ville gerne være selvstændig.
Jeg kan huske jeg var med mine forældre ude at besøge Bruno, og i det lille værtshus, var der enarmede tyveknægte, og en bowlingbane.
Men der kom ingen gæster så Bruno gik konkurs og måtte lukke sit lille sted, og lige siden har Handbjerg lagt øde hen. Ganskevist med nogle få huse, og sommerhuse, men det var ikke et sted hvor man tog på udflugt til.

Men for nogle år siden var der nogle der fik den ide, at nu skulle der anlægges en Marina i Handbjerg.
Det ligger færdigt bygget nu, med restaurant, isbod, kajpladser til private både, og pladser der må benyttes af autocampere.
Og på en varm sommerdag er det en hyggelig oase, med en unik udsigt over Limfjorden og landskabet.

Jeg tog derud for at spise igår, og det er lækkert mad de servere, og til fornuftige priser.
Men om de kan få det til at løbe økonomisk rundt ?
Altså for at komme derud skal man køre i bil, så det er ikke salget af øl de skal forvente at tjene de store penge på. Så er der salget af mad og is, som nok kan holdet skindet på næsen.

Måske de skulle satse på Brunch buffet søndag morgen, i hele Vestjylland er der faktisk ingen steder man kan køre hen og få brunch søndag morgen, så der kunne de virkelig gøre en forskel.
Jeg vil tro at mange inde fra byerne virkelig ville holde af at kunne stå op søndag morgen, og sammen med familien køre ud til Handbjerg Marina, og nyde denne udsigt:
Mens de spiser morgenmad.

tirsdag den 7. juli 2015

STREET ART I BRANDE

På TV Midt/Vest så jeg igår aftes, der var noget nyt kunst i Brande. Det kaldes Street Art, så idag tog jeg afsted for at se hvad det er.

Det er virkelig synd hvis du kun ser det i fjernsynet, jeg må opfordre dig til at starte bilen og tage afsted til Brande.

Hvad er Street Art ? 
Det er en samling kunstnere som bruger fliserne på torvet som lærrede, når man stiller sig korret er det som om at kunstværkerne får liv, og ligesom rejser sig op.
At se det i virkeligheden, er utrolig flot.
Da jeg havde kigget på kunsten, gik jeg en runde i Brande og fandt om til Karens Kaffevogn , det er en pølsevogn, men det er nu aldrig af vejen at få en hotter og en chokolademælk. 

På hjemvejen lagde jeg vejen forbi Herning Centret, hvor man kan se vilde dyr. Ganskevist kun tøjdyr men i naturtro størrelse.

I tøjbutikken Viktor faldt jeg over et godt tilbud på sommertøj.

Et par nye shorts, og det er tiltrængt, samt denne skjorte.
På lørdag skal jeg på Bakken sammen med nogle gode venner, så nu har jeg noget pænt at trække i.