søndag den 22. marts 2026

LØRDAG PÅ KURTS MOR I AARHUS

 

Hvor var det træls at kunne se på FACEBOOK , at på BODEGA KURTS MOR i Aarhus, blev der holdt Fredags Fester på trods af Vintervejret i Januar. Der var man spærret inde i Struer, på grund af møgvejret. Vejret var lige så slemt i Februar, så det var  rar at se 


disse reklamer. 

For så var der trods alt, lys for enden af tunnelen. Der vedtog jeg, at i weekenden d.20-21- 22 Marts ville jeg til Aarhus, for så kunne jeg fejre, der nu kun er 8 MÅNEDER TIL JEG GÅR PÅ EFTERLØN.

Jeg fik lov at tage en Afspadsering om Fredagen, herligt, så kunne jeg nå en masse herhjemme, inden jeg skulle med toget. Få vasket tøj og vasket op, så man ikke skulle komme hjem til en træls opvask om Søndagen.

I toget kunne jeg nyde en lille frokost, og jeg kom med toget der kørte direkte til Aarhus, over Herning og Silkeborg. Havde jeg nu kørt med den der kører over Viborg og Langå, skulle jeg skifte til Togbus i Hinnerup. 

Vel ankommet til Aarhus, gik jeg direkte til HOTEL CABINN. Blev Booket ind, og fandt mit værelse på 2.sal. 

Og så var det ind på TEATERKATTEN.
For ingen tur til Aarhus, uden at få en

MARTINI ESPRESSO.
Det passer mig storartet, at TEATERKATTEN er nabo til CABINN. Så det er der min Aarhus tur altid begynder, for en weekend i Aarhus skal altid indledes med en MARTINI ESPRESSO.
Vejret var så lun, at man kunne sidde udendørs, og nyde sin Cocktail.
Bagefter var det om på Åboulevarden til BONES.

Her sammensatte jeg, en herlig Burgermenu.
Derefter ud og gøre et lille indkøb, inden jeg tog på værtshus.

Om til mit andet stamværtshus i Aarhus: HOS ANDERS.
De har hver dag fra kl.17 til kl.19, FYRAFTEN KANDE 80 KR.

Jeg fik kun den ene kande øl, da jeg havde besluttet mig for, at jeg ville hjem på mit hotelværelse og se X-FACTOR.
Det var derfor jeg var ude at gøre et lille indkøb, hos LAGKAGEHUSET.

En herlig Flødebolle, jeg kunne sidde og nyde i mens jeg så X-FACTOR.


Lørdag kunne jeg sove længe, lige til kl.7, op og komme i bad, og så op og spise morgenmad.
Jeg gad ikke at gå ud i byen og spise morgenmad, så i denne weekend, tilmeldte jeg mig Morgenmad på hotellet.

Det er lidt dyrt måske, men smager ganske udmærket. 

Endnu en ting der er en selvfølge når jeg er i Aarhus, jeg skal lige ud at shoppe, og købe lidt nyt tøj. Altid hos BRDR. SIMONSEN.


Jeg fik øje på disse to trøjer, samlet pris : 500 KR. 

En gåtur gennem Åboulevarden, for at finde en frokost.  Det blev RØMER.

Her fik jeg en EGG BENEDICT. 

Så hjem på hotellet med mine indkøb, og se inden jeg skulle over på BODEGA KURTS MOR, kunne jeg sørme lige nå et hurtigt smut ind på TEATERKATTEN.

Og få en MARTINI ESPRESSO. Det var den sidste for denne omgang, man kan ikke få denne skønne Cocktail i Struer, så det må vente til næstegang, jeg kommer til Aarhus. 


Hvor er det rart man på BODEGA KURTS MOR, kan få lov at sidde stille og rolig, og nyde sin Kande Øl, og hvor er det billigt kun 80 kr. 
Det gik jo hen og blev, en rigtig hyggelig eftermiddag. Vejret var ikke lige frem i forårshumør, det var ærligt talt pivkoldt udendørs. Så vi rottede os sammen indendørs på værtshuset, og der blev sat noget godt 80'er musik på, og så udeblev festen ikke.
Jeg nåede at købe endnu en kande øl, og så lige en IRSK KAFFE, og en lille SALMIAKI. 
Jeg fik på den måde fejret, at der nu blot er 8 måneder til jeg går på Efterløn.

Jeg nåede en kort tur over på HOS ANDERS, men jeg kunne godt mærke, at 2 kander øl gjorde en vis indflydelse. Så den sidste rest af fornuft fik mig til at gå hjem på hotellet, så kunne man da komme tidligt til ro. Forsøgte ellers at se BAGEDYSTEN, men måtte opgive. Jeg ville hellere sove.



SØNDAG MORGEN, spiste jeg atter morgenmad på hotellet.

Så op på værelset og få pakket min kuffert, og få sagt farvel og tak for denne gang.

Sådan en weekend går desværre alt for hurtig, jeg ville ønske jeg kunne få lov at blive, bare et par dage mere. Men desværre, jeg skal hjem og på arbejde.


Da jeg først skulle med toget kl.10:05, kunne jeg nå at besøge den lille DONUT BAGER på Banegården. 
En hyggelig afslutning, på en god weekend i Aarhus. 

søndag den 15. marts 2026

POPFEST I STRUER ENERGIPARK

 

Det var en Lørdag, jeg havde set frem til. Jeg skulle nemlig i byen sammen med, Susan fra Vinderup. Nu har vi ikke set hinanden, siden min Fødselsdag i November. 


Vi skulle til POPFESTEN i STRUER ENERGIPARK, og mødtes kl.13 ved Æ BE GRILL, til en Pølse og en Pilsner. 


Vi tog hen på BUBSI, hvor vi varmede op med kolde øl, til en festlig Lørdag.

Jeg bestilte en GUL TAXA, der hentede os kl.15. 


Sidste år var vi til POPFESTEN i STRUER ENERGIPARK, det var faktisk en god oplevelse, derfor tog vi også til det i år. I år var der flere publikum end sidste år, så man må jo slå fast, at det er en succes. 


Første orkester der gik på scenen, var JOHN MOGENSEN JAM. 

Lige som med Kim Larsen, er der også mange som gerne vil kopiere John Mogensen. De her gutter gjorde det faktisk ganske storartet. Ham som optrådte som John Mogensen ramte måske ikke John Mogensen lige i røven, men man kan jo ikke gøre for at man har charme, kan man vel ? Så det lykkedes ham, at få folk ud på dansegulvet, og sørme også til at synge med. 

Der blev en pause inden næste orkester, skulle optræde. Så kunne man få noget at spise.


STRUER ENERGIPARK er god til at arrangere musik, og andet underholdning. Desværre er de ikke gode til at lave mad, det I ser på billedet forestiller PINDEBØF, denne ret var sgu ikke mange kokkehuer værd, kold og uden de gode krydderier. Men trods alt, blev man da mæt. 

Næste orkester på scenen var :


ABBA GIRLS.

Jeg gik ud fra det nok var et par Østeuropæiske piger, så det overraskede mig at de talte Dansk.

For Fanden som var de to piger SUPER TROUPER, og leverede et flot og underholdene show. De store ABBA hits flød som sirup, og fik dansegulvet fyldt med danseglade publikum. ABBA's mange sange er langt fra lagt i graven, de lever stadig i bedste stil, og skaber glæde. 

Sidste orkester på scenen var:


RIGTIGE MÆND.

Steffen Brandt er ikke brændt af, men kan tænde en lys lue i vores stue, de gamle TV-2 hits, hitter endnu. 

Men jeg kunne nu godt mærke, jeg ikke længere var helt så ædru. Jeg ville hjem, og fik ringet efter en GUL TAXA, og jeg kunne få en Taxa efter få minutters venten.

Herligt, så var det hjem i seng.

Til næste år, tager vi sikkert til POPFEST igen. 

fredag den 6. marts 2026

SÅ KOM PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER ATTER I RYGERKUPEEN

 

Torsdag var DAGENS RET hos SKIPPERHUS, Kuller. Nu er jeg normalt ikke så meget til Fisk, men nogle gamle Fiskere fortalte mig, at stegt Kuller med bløde løg er en lækker ret. Så jeg tog chancen og fik ikke bruge for at ringe efter Ambulancen, for jo, Kuller med bløde løg og Hollandaisesauce, smager knageme godt.


BUBSI slog i ugens løb en reklame op på FACEBOOK, om at PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER, optræder på Kroen Fredag eftermiddag, og at der var billige øl fra kl.14:30. 

Så da jeg fik Fyraften, var det hurtigt hjem og i bad, og få noget at spise, og så ud af døren.


Jeg havde 1 ØL-KORT tilbage, så da jeg kom på BUBSI købte jeg 10 nye Øl-kort, så kunne jeg sidde og hygge mig.

Og kl.14.30, var der 2 timer med billige øl.


Da de 2 timer var gået og ølpriserne steg igen, gik PETER SORT OG DE 2 ANDRE IDIOTER i gang.


Struers værste partyband, har jeg Fandeme ikke oplevet siden Skærtorsdag sidste år, hvor jeg var med på BUBSIS BUSTUR. I år tager jeg ikke med på turen, da jeg i stedet har tilmeldt mig PÅSKEFROKOST KOMMANDOBROEN.

Det blev nogle festlige timer på Kroen, både med UMBA og et forsøg på fællessang. 

Men jeg kunne godt mærke, at de 2 stykker Franskbrød jeg nåede at spise inden jeg smuttede på værtshus, ikke slog helt til.

Så da musikken holdt pause, gik jeg hen til LARSEN, og få lidt at spise.


Og en DESSERT.


Og så lagde jeg vejen forbi KOMMANDOBROEN fordi, jeg skulle have min 3 retters menu.


Og så tilbage til BUBSI, hvor der var gang i løjerne.


Jeg fik købt en kasket, Peter & de 2 andre, har nu også fået Bøllehatte.

Sådan en køber jeg næste gang, jeg skal opleve PETER SORT & DE 2 ANDRE IDIOTER. Næste gang, bliver til AARHUS FESTUGE.