mandag den 30. december 2013

SEXET UNDERTØJ TIL MÆND

Da jeg idag fik fyraften, smuttede jeg en tur til Herning Centret.

Der tog jeg først på Jensens Bøfhus, thi mit stempelkort var udfyldt så jeg kunne få en gratis bøf.
Jeg valgte idag en Kyllingebøf, for da jeg sidst var så heldig at kunne få en gratis bøf, var det vist en sej gammel ko, der sikkert ville være nemmere at tygge
hvis man havde tænder magen til Jaws fra James Bond.

Men den Kyllingebøf jeg fik idag, ja der var to, de var gennemstegte og møre, og så med en god sovs til. Og så var det jo herligt man kun skulle betale for colaen.

Der var nu osse en anden grund til jeg tog turen til Herning Centret.

Jeg er nu blevet medlem af en Swingerklub, og må sige det er den bedste gave jeg nogensinde har givet til mig selv.

Da jeg var der i weekenden, lokkede en pige mig til at lege med hende. Og bagefter sagde hun til mig: At nu kan du godt vinke farvel til alle dine mindreværdskomplexer, for du er
godkendt.
Så er det man lyser op i et stort smil, og siger som
Suzanne Bjerrehuus:
Sådan har jeg aldrig fået den før.

Pigen spurgte mig om jeg har en profil på Nettet, jo jeg har en på 40 plus. Da spurgte hun prompte; hvad vil du da med en tante ?
Kom du hellere over på Scor dk, sagde hun, der vil vi traktere dig med noget der er meget bedre.
Jo det tør siges, og det vil jeg da overveje.
Hun lærte mig at for at være i en Swingerklub, må man lære at give slip og tør at være til stede.

Så nu tænker jeg, hvorfor ikke vise at jeg tør ?
Jeg er træt af bare at valse rundt i et par boxershorts, og kunne godt tænke mig at købe noget sexet undertøj.

I Herning Centret har en sexbutik til huse, det er Orion.
Jeg gik der ind og spurgte ekspedienten, om det var muligt at købe sexet undertøj til en hetrosexuel mand ?
Hun viste mig at de har et pænt lille sortiment, og jeg fandt et par der ikke får mig til at ligne en der er på vej til koncert med
Village People, med en dåse Vaseline i baglommen.

Som I ser er det et par pæne tights, jeg var overrasket over at prisen var overkommelig.
Og så kan de tåle at komme i vaskemaskinen ved 40 grader, og i tørretumbleren, så man ikke skal have dem ud på tørresnoren at hænge og dingle.

Når nu jeg tager i Swingerklub igen her i uge 3, skal de stå deres prøve. Og er der bid, er det sikkert jeg må have købt et sortiment af sexet undertøj, så man ikke kommer i det samme hvergang.

Og nu vil jeg ønske jer allesammen:

ET KNALD GODT NYTÅR 

torsdag den 26. december 2013

JULEAFTEN 2013

I år var jeg inviteret til Juleaften hos mine gode venner, Johnny og Hanne i Suldrup.
Undervejs gjorde jeg et stop hos Mc.Donalds, da jeg tænkte vi jo nok først kommer til bords efter kl.18.
Jeg ville nu hellere have haft en hotdog eller to, hvilket jeg tror mange mænd vil være enig med mig i, at hotdogs burde ophøjes til samme tradition Juleaften som Ris ala Mande.

Men de fleste mænd har konen siddende på passagersædet Juleaften, og hun vil aldrig tillade manden at spise hotdogs på en Juleaften.
Så for Julefredens skyld, holdes pølsevognen lukket.
Men hvorfor holder Mc.Donalds så åbent Juleaften ?
På grund af de skrigende unger på bagsædet, og for at farmand ikke skal få både konen og afkommet på nakken, sikres Julefreden med en pause hos Mc. Donalds . 

Det var en hyggelig Juleaften jeg var inviteret til, var der i selskab med Johnnys mor, og Hannes ex., hans nye kone, og Hannes tre sønner.
Og hvor var det skønt, at være gæst i et hjem hvor man føler sig velkommen, på en Juleaften.

Eftermiddagen hyggede vi os med Juleknas og pakkespil, og efter kl.18 kunne sætte os til bords.
Der var både and og flæskesteg, med al den gode tilbehør. Da vi havde spist kunne vi slå mave, imens der blev båret ud og sat i opvaskemaskinen.
Nu skulle vi danse om træet, mens vi lystigt sang med på alle sangene. Det er flere år siden jeg har været med til at synge Julesange, så det var faktisk hyggeligt at prøve igen.

Så skulle gaverne deles ud og pakkes op. Vi gav os god tid, så man kunne nå at se hinandens Julegaver.
Der var også et par Julegaver til mig, 3 par strømper, og denne pæne skjorte.
1.Juledag skulle jeg videre, på besøg hos mine venner i Skibsted.
Der var fødselsdag, og familien var inviteret til boller,lagkage og varm kakao.
Det blev en hyggelig eftermiddag, men jeg var ikke oplagt til at blive der til idag. Jeg trængte til at komme hjem igen, så vi blev enige om, at jeg kigger derop i januar.

Da jeg kom hjem, fik jeg alt mit Julepynt taget ned og lagt i skabet.
For nu er Julen forbi.

lørdag den 21. december 2013

VELKOMMEN I SWINGERKLUBBEN

Jeg tog telefonen og ringede til Swingerklubben, og forklarede, at jeg fik set Swingerklubben da de holdt åbent hus. Nu har jeg gået og tænkt over tingene og har besluttet, at nu vil jeg prøve en Swingerklub.
Det kunne sagtens lade sig gøre, så det prøvede jeg igår aftes.


Jeg bestilte et værelse på Kryb-I-Ly-Kro, mine forventninger til en landevejskro er, at det nok bare er et sted med en seng man må overnatte i.
Mit syn blev ændret på Kry-I-Ly, det er jo nærmest et luxus hotel.
Jeg vil ofte være gæst på denne kro, for Swingerklubben er lige stedet for mig.


I en Swingerklub er der ingen der er fulde, det gør at der her er en varm og tryg stemning, folk er virkelig søde ved hinanden. Og der er plads til den lille lune bemærkning og et godt grin.
Det føles rart man går ned i garderoben og ligger sit tøj og sine hæmninger og slapper af, og nyder en aften i selskab med nogle mennesker man stille og roligt bliver dus med.

Så 2014 bliver et lystigt år.

torsdag den 19. december 2013

JULEGAVE FRA ROSE POULTRY

I mandags fik vi Julegaven fra Rose Poultry, man kunne vælge imellem at få en kasse med 3 ænder, eller en kasse med kyllingeprodukter.
Da jeg ikke har noget at bruge tre ænder til, valgte jeg den anden gave.
Og sikke en flot gave, gaven bestod af: En æske Nuggets, en hel øko kylling, og det man kender som Lørdagskylling, en stor pose Hot Wings, og 3 store poser med kyllingebryster i forskellige smagsvarianter. 

I min lille fryser kunne jeg lige klemme, posen med Hotwings, Nuggets og Lørdagskylling, ind. Min mor fik Øko kyllingen, og så har jeg fået lov at låne plads i min kammerats kummefryser til brysterne.

Som tak for lån af plads, vil jeg i løbet af næste år finde en aften, hvor vi kan arrangere en lille fest hvor menuen bliver Kylling i Karry.

Det var så også i denne uge, min bil skulle afsted til 15.000 km. eftersyn. Det var i tirsdags, og så kunne jeg låne en anden 107'er imens.
Igår kunne jeg så hente min lille gule Peugeot igen, det var ikke en dyr omgang, et eftersyn der kun koster 2017 kr. Jeg lagde 1000 kr. på bordet, og må så vente med at betale resten til d.3.januar.

Så nu kan jeg tage ud og få kørt de næste 15.000 km., mon ikke jeg når at runde dem inden sommerferien ?

søndag den 15. december 2013

AALBORG STORCENTER & ÆBLESKIVER

Hvis der er noget jeg nyder, er det, at vi ind til videre har en grøn eller brun Jul. Dejligt at være fri for sne, for når det hvide lort ligger på vejene kan man ikke komme nogen steder, så må man nøjes med at sidde herhjemme.
At vi så i år har en regnvåd Jul, brun og grøn, gør jo at man kan starte sin bil og køre en tur.

Der var jo ikke for fem potter pis i det fjernsyn igår, kun sport på alle k-anal-er sikke noget lort.
Derfor kørte jeg en tur til Aalborg Storcenter, det tager kun et par timer at køre der op.

Sikke mange der havde fået samme ide, så jeg fik den gode ide at tage på Jensens Bøfhus, inden alle de andre også fik den ide.

På Jensens Bøfhus fik jeg en plads, og bestilte en Combi; Jensens gode ben (Rib) og kylling, og en lille Jule fadøl.
Det smagte alletiders, og så fik jeg et sidste stempel i rabatkuponen, så næstegang jeg tager på Jensens Bøfhus, står menuen på en gratis bøf.

I Aalborg Storcenter fik jeg desserten, is med skum.

Gik en runde blandt alle disse mennesker, og fik købt et par nye sko hos Skoringen. Der stod lige et par til 400 kr.

Så ringede Hanne til mig, og spurgte om jeg havde lyst til at kigge forbi hos dem til æbleskiver ? Hvem kan sige nej til sådan et tilbud.
Ude hos Johnny og Hanne, var også en anden gæst: Lystfisker. Det er dælmen længe siden man har set noget til ham.
Vi hyggede os med æbleskiver, kakao med flødeskum, og hjemmebagte småkager. Sådan lige et par timer, så kunne man komme hjemad igen.

lørdag den 7. december 2013

DET BLÅ MARKED I LÅSBY

Jeg havde ellers tilmeldt mig en bustur til København, men turen blev aflyst på grund af Bodil.
Nu havde jeg ellers lige sat næsen op efter, jeg skulle spise i Grøften i Tivoli. Det har altid været mit ønske at spise i Grøften, men har aldrig fået lov. Det er ligegyldigt om man er Tivoli med en flok jyder eller københavnere, så siger de det samme: Det er for dyrt, lad os finde et andet sted at spise.
Men nu jeg skulle i Tivoli uden benlås, skulle det være.
Og så blev turen aflyst (suk!) på grund af et stormvejr.
Hvad skulle man så opleve på en lørdag ?

Bare sidde herhjemme, og nøjes med det man kan få at spise i Struer ? Skræmmende !

Jeg har længe haft lyst til at besøge; Det blå Marked i Låby. Nu var muligheden der, men så skal man jo også finde et godt sted at spise.
På Google fandt jeg i Silkeborg en Thai- Restaurant der ligger i gågaden.

Jeg kørte afsted i morges, og kom frem til et Silkeborg der var indhyldet i en knaldrød morgensol, et smukt syn men også pivfarlig på Silkeborgs smalle veje, med fodgængere og cykelister, de er sgu ikke til at få øje på i den lave sol.
I Laven var det tid at indstille min GPS til Låsby, så skulle man på en skøn tur ad meget smalle landeveje.

Det Blå Marked i Låsby, Gudfader bevar os, hvor er der meget at se.
I Lemvig og i Floulev ligger der også et par indendørs markeder, her har de samme personer sat i årevis med de samme varer på hylderne. En gang bras ingen gider at eje, men kræmmerne i Låsby, er et besøg værd.

Her finder man en bod der er et sandt Eldorado for musikfans. Her er kassevis af vinylplader med musik der aldrig mere høres i radioen, og som man ville ønske man var ejer af.
I en anden bod stod en herre med flotte barspejle og fede skilte, og et Coca Cola lysskilt, nøj hvor ville det pynte i mit hjem, og jeg ved lige hvor det skulle op at hænge.
Men prisen er 1200 kr., så det må blive en anden gang. For jeg vil have det skilt, men det bliver først efter Nytår jeg får tid til at køre til Låsby igen.

Jeg fik dog købt noget.

Denne flotte Citroên til 500 kr. 
Og så dette ur med Marilyn Monroe for 200 kr. 
I Silkeborg fandt jeg den Thai-Restaurant i gågaden, her fik jeg : Svinegryde i karry, og en Juleøl.
Det var godt nok noget lækkert mad, en rød karrysovs tilpas krydret så det varmer i vinterkulden.

Og nu er jeg hjemme igen.
Som I ser passer uret smukt i selskab med Susan K.

Og bilen står nu på hylden.
Nu er der absolut heller ikke plads til flere biler, på min røde hylde.

Jeg er træt af udflugten til København gik i vasken, men har trods alt haft en god udflugt til Låsby og Silkeborg, der ikke var et helt tosset plaster på såret.

fredag den 6. december 2013

JUL I BAKKEKØBING

Tilbage i 70'erne skabte man i Norge en storslået dukkefilm:
Bjergkøbing Grand Prix. En film der idag har kultstatus og ikke blot ses af børn, men som også voksne der aldrig rigtig er blevet voksne, med stor morskab nyder at se.

Nu er de elskede figurer på banen igen, i den nye dukkefilm:

Træk mig nu baglæns ned i værktøjskassen, hvor er det en god film.
Når nu vi i vore dage er så van til animationsfilm, er det dejligt at se en dukkefilm der ikke blot bider animationsfilmene i halen, men i den grad giver dem baghjul.

Jul i Bakkekøbing er en lun lille film med en tyk humor der rammer klokkeklar, men også med den gode pointe at det er i de små ting man finder den største lykke.

Den opfindsomme cykelsmed opfinder en snekanon der havner i de forkerte hænder, og så kan det nok være at ønsket om sne tager overhånd. Så vores venner må ud og redde situationen, og naturligvis bliver der:
Jul i Bakkekøbing.

torsdag den 5. december 2013

LINSE K vs SUSAN K

Igennem hele 2013 har Susan K prydet min væg, og nu er året snart omme.
Man burde tro hun bragte held med sig, da 2013 har været mit bedste år.
For første gang i mange år, er min økonomi nu så god, at der ikke kun er penge til udgifter, der er også råd til sjov og til luxus.

Og sikke en lækker gylden brun sommer vi har oplevet i år, vi kunne lade regntøjet og gummirøjserne blive i skabet, og iklæde os shorts og T-shirts.

Om nogle få dage slutter 2013, og vi tager hul på et nyt år
2014.
Jeg har været ude at købe en ny kalender, med Linse Kessler.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Linse Kessler har fået lavet en flot kalender hun kan være stolt over.
Men der er nu ikke meget kalender pige over den skønne 
Brygger tøs, jeg vil mere kalde det portræt fotos, for hun beholder al tøjet på.
Så hun kan få lov at hænge ude i min entre kan hun, og så får Susan K lov at blive i min stue.

For Susan K er den ægte kalender pige som Niel Sedaka synger om, og som vil få min væg til at se så bar ud, hvis jeg smider hende ud.

lørdag den 30. november 2013

JULEUDFLUGT

De truer med at fra næste weekend får vi snevejr, så inden det hvide lort kommer til at ligge på vejene, valgte jeg i dag at tage på en Juleudflugt.

Turen gik til Frederikshavn, jeg kørte hjemmefra tidligt i morges. Og tog det stille og roligt, så det kom til at passe med jeg var i Frederikshavn ved 10-tiden.
De har en hyggelig gågade i Frederikshavn, med mange gode butikker, også butikker man ikke finde i andre byer.
En af butikkerne er for folk der samler på model/biler/tog/skibe/krigslegetøj og motorcykler.

Her fandt jeg denne flotte Corvette og benzinstander til en samlet pris af 250 kr.
I gågaden ligger der også en festlig galleri butik, desværre kommer jeg først til Frederikshavn igen til foråret. Der må jeg en tur i galleriet og bruge nogle penge, de har nogle flotte billeder der ville pynte nydeligt i mit hjem.

Nu gik min tur til Hals, jeg kørte ad den hyggelige gamle landevej til Asaa. Og i Asaa måtte jeg en tur omkring havnen.
Og så videre til Hals.
I Hals besøgte jeg byens museum, der var gratis entre i anledningen af Julen står for døren. Det er jo ikke et museum der har meget at byde på, derfor kan de vel heller ikke være bekendt at forlange at man skal betale for at komme ind ? Det tog mig 5 minutter, mere var der ikke at se.

Jeg gik en tur gennem byen, og på torvet var der Julebasar. Jeg købte nu ingen ting, men det var hyggeligt.

Man går jo hen og bliver lidt små sulten, så det var heldigt jeg kunne få et bord på Havkatten.
Her fik jeg et Stjerneskud og en lille fadøl. 

Nu var det tid at finde hjem til Struer.
Jeg tog med færgen til Egense, og i ØsterHurup var jeg inde hos bageren, så jeg i aften kan hygge mig med friskbagt franskbrød og en lækker kage.

Corvetten har jeg fået anbragt på min røde hylde, nu er der heller ikke plads til flere biler.
Det er heldigt jeg har fået købt tre nye hylder, jeg mangler blot hjælp til at få dem hængt op.

fredag den 29. november 2013

BJERGKØBING GRAND PRIX

Jeg havde set TV reklamen fra Elgiganten, en butik jeg normalt ikke handler i.
Men idag måtte jeg der ud til forretningen i Holstebro.

For nu kan man endelig købe filmen:
Bjergkøbing Grand Prix.

Den norske dukkefilm fra 70'erne, som idag er kult.

Filmen fås kun på blu ray, og jeg har bare en almindelig DVD afspiller. Så nu må jeg ud og købe en Blu Ray maskine, men det bliver ikke foreløbigt, da der er andre ting jeg syntes er vigtigere at få købt.

Mon ikke jeg har nogle gode venner der har en Blu Ray, så vi kan arrangere en hygge aften med Bjergkøbing Grand Prix.

Indtil videre pynter filmen på min røde hylde.

søndag den 24. november 2013

ASTMA MEDICIN

Dengang jeg var ryger brugte jeg Oxis, det er en god astma medicin når man er ryger.
Men da jeg lagde cigaretterne på hylden, fik jeg nogle sære bivirkninger. Det snurrede i mine arme og hænder som når de sover, og ind imellem føltes det som nogen hamrede søm ind i mit hoved.
Jeg tog til læge og blev bl.a. undersøgt for sukkersyge, men Gudskelov var der INTET spor af den forfærdelige sygdom.

Så prøvede jeg at nedsætte mit forbrug af astma medicin, fra 2 gange om dagen til kun 1 gang om dagen. Så forsvandt bivirkningerne, næsten, men til gengæld gav det bøvl med vejrtrækningen.

Så tog jeg til min læge igen for et par uger siden og forklarede ham hvordan jeg har det, han sagde at nu prøver vi at skifte astma medicin.

Så nu har jeg fået Diskos Serevent, der sammen med Pulmicort Turbuhaler er det medicin jeg skal tage 2 gange dagligt.

Hold nu op en forskel ! Alle bivirkninger er forsvundet som dug for solen. Det snurre ikke længere i arme og hænder, ingen hovedpine, og så døjer jeg hellere ikke længere med træthed.
Når mit heldbred er blevet bedre, det er stort set så godt at jeg føler mig rask, jamen så har jeg også fået det bedre med mig selv. Jeg er blevet en gladere person.

lørdag den 23. november 2013

SLAP AF

Jeg ville gerne have haft mine nye hylder og gardinstang hængt op i denne weekend, men desværre ham der skulle hjælpe mig, havde en anden aftale.
Så nu får jeg i hvert fald ikke noget hængt op, før i uge 4 i januar 2014.

Så denne weekend er en slap af weekend, inden det går løs.

I de næste mange weekender er jeg fuldt optaget, bestemt ikke noget jeg er ked af, da det er ene af gode oplevelser der venter mig. Oplevelser jeg glæder mig til, at fortælle om, her i Rygerkupeen.

Jo det passer mig entligt meget godt, jeg først kan få mine hylder, og Betty Boop gardiner hængt op i uge 4.
For i uge 3 holder jeg ferie, og der vil jeg have ryddet op i mit pulterkammer. Og så vil jeg have tur mere til Ikea, da jeg også vil have en ny gardinstang til det rum, og måske også til mit køkken.
Så kan vi få det hele ordnet på en gang.

tirsdag den 19. november 2013

JEG HAR STEMT PÅ VENSTRE.

Det er idag tirsdag d.19.november 2013, vi fejre Demokratiet ved at gå til valg, og stemme på de partier og kandidater der stiller op til By- og Regionalråd.
Det er op til folk selv at træffe det valg om de vil tage ud at stemme, og jeg vil så nødigt sige det er en pligt eller et krav, jeg vil hellere sige at det er en god tradition, at gøre brug af sine demokratiske rettigheder.

Til Byrådet i Struer, har jeg stemt på Marianne Bredal. Hende har jeg desværre ikke noget foto af.

Så I får et foto af Sofie Løhde, da de to kvinder ligner hinanden.
Sofie Løhde er den unge Venstre løve som sidder i Folketinget, hun har nogle gode politiske holdninger man ikke kan være uenig i.
Og noglegange hiver hun humørpiller op af skrivebordsskuffen, der bestemt ikke altid falder i god jord hos dem der føler sig ramt.
Men pyt med deres jammer, man har engang imellem lov at give sine politiske modstandere et rap i røven, som Lebbe Lone vil udtrykke det.
Det er ikke helt skævt at ligne Sofie Løhde, så jeg håber at Marianne Bredal idag må få et godt valg.
Det ville kun være sundt for Struer og byens borgere, at der også bliver plads til de unge politikere i vores Byråd.

Der var så også valg til Regionalrådet.
Nu har de argumenteret grunden til at bygge de nye super sygehuse er, at så kan man give patienterne en bedre behandling og pleje.
Der er intet køkken det er sparet væk. Man skulle tro de bare ville være først med en Aprilsnar, men desværre er det ikke nogen spøg.
Hvordan i alverden kan man kalde det et super sygehus, når der ikke er et køkken ?
Det er en invitation til en arbejdsløs der er på vej til at miste sine dagpenge, at blive iværksætter og åbne en kaffevogn ved sygehuset med Dagens ret og røde pølser. Det vil uundgåeligt blive en succes, men skulle vi nu alligevel ikke lige være lidt seriøse.

Det er så min eneste grund til at stemme til Regionalrådet, desværre kender man ikke nogen af kandidatterne.
Jo; Bent Hansen A.
Derfor valgte jeg at sætte mit kryds ved Venstre V.
Så håber jeg, at de vil spænde hjelmen og sørge for, at der på vores super sygehus blive bygget et køkken.

søndag den 17. november 2013

I SWINGERKLUB

Det var igår jeg skulle afsted, til åbent hus i Swingerklubben.
Jeg kiggede i køleskabet for at se, hvad jeg kunne få at spise inden jeg skulle afsted. 2 flade med leverståhej, og sagde til mig selv: "Nej fandeme nej".
Når nu man skal i Swingerklub, og har iført sig pænt tøj så de kan få et godt første gangs indtryk af mig, hvorfor så ikke gøre dagen lidt mere festlig?

www.hejse-kro.dk

Jeg startede min bil og tog afsted til Hejse Kro, her fik jeg en dejlig kold fadøl og en Wienersnitzel. Virkelig lækker mad, og til en pris man kan have med at gøre.

Og så var det over til Swingerklubben, hvor man i anledningen af åbent hus beholdt tøjet på.
Hvis det er din opfattelse at en Swingerklub har til huse i en nedlagt lade med en nøgen pære i loftet, ejet af en gammel mand iført netundertrøje og læderbukser, som taler cirkus dansk. Vil jeg anbefalde dig, at ligge Kristelig Dagblad ned i avisholderen, tag så ud og oplev, at morgensutter ikke nødvendigvis kun er noget man tager på fødderne.

For denne Jyske Swingerklub er flot og lækkert indrettet.
Man kom med på en rundvisning, hvor der blev fortalt om klubben og man kunne stille spørgsmål og få dem besvaret.

Jeg kunne mærke på mine mavefornemmelser, at det her lige er noget for mig. Her føler jeg mig tryg, afslappet og velkommen.
Som jeg sagde til dem: " At nu har jeg langt om længe taget mig sammen til at tage det første skridt, at se en Swingerklub. Nu skal jeg så tage næste skridt, at prøve en Swingerklub."

Man ankommer kl.19, og så slutter løjerne om natten kl.3. Det er en lang tur hjemad der om natten, det vil ikke røre mig i sommerhalvåret. Så køre man jo hjemad mens solen står op, så der kan jeg sagtens tage afsted 2 gange om måneden, måske 3. Men i vinterhalvåret vil jeg godt nok være ked af at skulle ud at køre hjem, ad de kulsorte iskolde landeveje. Der vil jeg foretrække en overnatning, hvilket der er flere muligheder for i Swingerklubbens nabolag. Så der vil jeg kun tage i klubben 1 gang om måneden, måske kun hver anden måned.
Et står helt sikkert, det her med at lade mig styre af hvad andre syntes er rigtigt for mig, gider jeg sgu ikke mere. Livet skal ikke kun være kedelig og korrekt, der må også være plads til at være lystig. Og når man så kun er lystig i en Swingerklub i selskab med voksne ligesindede mennesker, kan jeg virkelig ikke se noget forkert i det.

lørdag den 16. november 2013

VILD MED DANS 2013

Lige som cirka en million andre danskere, sidder også jeg fredag aften og følger med i "Vild med Dans".

Det er et festligt show, men i år er der en deltager der må siges at dele vandene. Mange er store fans af den bette mand, mens andre slet ikke er begejsteret. Og desværre er der mange som misforstår tingene, og ikke helt har forstået at "Vild med Dans" kun er et underholdningsprogram.

Det er Allan Simonsen vi taler om, og jeg syntes ikke folk kan være bekendt at sende hadebreve til ham. Allan kan jo ikke gøre for det, at folk stemmer på ham.
Og man kan bestemt heller ikke være det bekendt overfor Allans dansepartner Sofie Kruuse, hver uge gør hun en ihærdig indstats for at gøre Allan Simonsen klar til det direkte show Fredag aften.
Nogle gange går det faktisk meget godt, og andre gange ligner Allan Simonsen, en der er ude at køre i radiobil.
Jeg vil sammenligne Allan Simonsen med en af de andre deltagere, en som virkelig har rykket sig.
Det er Mie Skov.
Mie Skov har udviklet sig fra at være en bordtennis nørd til idag, at være en kvinde som er mere sexet end Medina.
Og når hun danser ligner hun ikke en der er ude at køre i radiobil, Mie Skov kan virkelig flytte sine stænger så det batter, takket være den dygtige danser Mads Vad. 

Jeg håber sådan, at Allan Simonsens dansepartner Sofie Kruuse må få en ny chance i "Vild med dans" til næste år, det fortjener hun i den grad.
Men i år må Sofie gå tomhændet hjem, for hvis første pladsen skal vindes som en ære, syntes jeg vinderne i år må være
vores 2 m'er:
Mie Skov og Mads Vad.