søndag den 28. juli 2013

EN ROLIG WEEKEND.

Lysten til at tage til Aarhus og drikke øl i denne weekend var til stede, men jeg kunne styre lysten.
For august bliver en dyr måned, med tre festlige begivenheder, og i september er der en tur til København.

Så jeg venter til oktober, der vil jeg have en hygge tur til Aarhus, med brunch, museum og øl.

Denne den sidste weekend i juli måned blev en rolig weekend, hvor jeg har nøjes med at få vasket tøj og set fjernsyn.

I går lørdag kørte jeg en tur ud til Humlum Havn, hvor der ved campingpladsen var kræmmermarked.

Hvor må det være en træls hobby at være kræmmer, at skulle ligge alt det arbejde i at opstille sin bod, og pille det ned igen, og uden at få den store indtjening ud af sit slid.
For ærlig talt, hvem gider at købe et gammelt armbåndsur der ikke virker, eller en forlængst udgået mobiltelefon ?
Man vil ikke engang være bekendt at købe det som en hadegave, jo så skulle det da være til nogen man virkelig hader.

Lørdag aften sad og jeg og så Jarl Friis Mikkelsen, han har et quiz show på TV-2, kaldet "Stjerner på Stribe" og når det slutter slår man over på TV-Charlie hvor han har endnu et Quiz show. Det er nu ikke helt ringe lørdagsunderholdning, det er spørgsmål de fleste af os kan svare på.

I morges tog jeg i Bilka i Holstebro, for jeg vil slutte denne weekend af med en gang hot wings og kartoffelsalat i aften.

tirsdag den 23. juli 2013

ELVIRA FRIIS HJEMMESIDE.

Jeg tror aldrig jeg vil glemme den dag, Elvira Friis kom rullende på sine rulleskøjter ind på min venneliste på Facebook.
Hun så lidt spøjs ud med de lange farvede strømper og de lyse rottehaler, og så gjorde hun mig forvirret.
For jeg tænkte mon der overhovedet findes en Elvira Friis ?
Mon det "bare" er Denice Klarskov, som har taget en paryk på hovedet og leger blondine ?

Men Frk.Friis begyndte at optræde i interviews på Ekstra Bladets side 6, og en sommeraften sidste år ku' man se hende i Go Aften Danmark på TV-2, og for nylig foldede hun sig ud på 2 sider i Se og Hør.
Så jo; Elvira Friis lever, og nu har hun langt om længe fået sin egen hjemmeside op at stå.
www.elvirafriis.dk 

Jeg er klart nok blevet medlem og har valgt det billigste tilbud: 999 kroner. 
Det er for et helt år.

Elvira Friis er en naturlig og smuk dansk blondine, og alt hvad du får lov at se, er helt ægte.

Og så producere hun porno, og det er porno som jeg kan li' det.
Porno lavet i højt humør af og med mennesker som har lyst til hinanden, og noget man godt tør prøve hjemme i sit eget soveværelse, sammen med en kvinde man har lyst til at gå i seng med.

Kære Elvira Friis, jeg er glad for du er min Facebook veninde, og ønsker at din hjemmeside får masser af succes.

torsdag den 18. juli 2013

ELVIS GOES TO RANDERS

Også idag ville jeg på eventyr, idag var målet Randers. Først Graceland (Elvis museet) og Randers Centret.
Desværre kunne min GPS ikke finde museet, heller ikke på de to andre postnumre den foreslog, og iøvrigt kunne den heller ikke finde Randers Centret.

Så jeg kørte til Langå Camping, da jeg camperede der for 2 år siden var jeg nemlig på Graceland.
Da jeg ankom til Langå drejede jeg mod Randers, men havnede midt i byen, så jeg måtte ind på en tankstation og spørge om vej.
Der fik jeg en flink betjening, de får ofte besøg af turister med samme problem. Det med postnummeret kunne de ikke svare på, men fortælle jeg blot skulle fortsætte ligeud til jeg har Bauhaus på venstre hånd.

Så nåede jeg ud til en genkendelig vej, vejen til Grenå, og der ligger Graceland, og lige over krydset ligger Bauhaus på venstre hånd, og så længe Bauhaus er på venstre hånd er man på rette vej.

Da jeg havde betalt entre talte jeg med ejeren af Graceland, han er nu en rar fyr.
Og han fortalte at mange ringede, at deres GPS ikke kunne finde vej. Så han fortæller folk, at Graceland ligger mellem Grenåvej og Bauhaus.
Jeg var rundt og se museet, og det er nu en underholdene oplevelse, og det er fantastisk at se hvor meget museet har fået samlet omkring Elvis.
Og man kommer jo i god stemning, af der konstant spilles Elvis musik.
En T-shirt fik jeg købt, og i cafeen Highway 51, købte jeg en kop kaffe og en muffin.
Der kom jeg af med 63 kr. Men faktisk er det billigere end det beløb jeg kom af med igår på Himmelbjerget, for deres kaffe og kage var fandeme ikke 50 kr. værd.

Men det jeg fik på Highway 51, det var sgu alle 63 kr. værd, en stor lun chokolade muffin med et pænt lag flødeskum og så en god  kop kaffe.
Her kommer jeg gerne en anden gang, for at smage hvad de ellers byder på.

Så ville jeg over i Randers Storcenter, nu skal man så have Bauhaus på højre hånd, og så fortsætte over det kryds man kom fra, så ligger Randers Storcenter på venstre hånd.

Her lagde jeg ud med at spise Kina Buffet, 60 kr. for buffet og 25 kr. for et stort glas cola, så må man ellers gå ombord i herlighederne. Det er lækkert mad man får til prisen.

Og så var tiden inde til at bruge penge.
Først hos Wagner, her faldt jeg for en skjorte og trøje.

Og hos Maibom Eurowalk fandt jeg et par nye sko.
Og til slut hos Wagner
En trøje og skjorte til den samlet pris 175 kr.

Så i alt har jeg brugt 775 kr. på tøj idag, det sgu da ikke så galt.

I Randers Storcenter ligger også Frellsens Chokolade butik, og det var min mening jeg ville have en is. Men når man både har spist chokolade muffin og Kina Buffet, kan man ikke knibe en is ned.
Den is må jeg have til gode, men to gode flødeboller til min aftenskaffe ville jeg have med hjem. 

onsdag den 17. juli 2013

SOMMER I SILKEBORG

Det er nu skønt at være single og holde sommerferie, så skal man ikke stå til ansvar for nogen, eller først spørge om lov. Man kan bare gøre det man har lyst til lige nu og her, og da jeg stod op i morges indbød vejret til en udflugt.
Så jeg kørte en tur til Silkeborg.

I Silkeborg kørte jeg ad den smukke skov vej til Laven, og ved en rasteplads var der tid til en tissepause.
Her lå en masse unge mennesker i telt, måske de var på Tour De Fizz, for der var nu også nogle ret så let påklædte unge piger ved teltene.

I Ry holdt jeg en pause, og ville se ruteplanen for sejlbådene fra Ry. Desværre var båden lige taget afsted og næste tur var først i eftermiddag, det gad jeg ikke vente på.
Så jeg kørte til Himmelbjerget.
Som tager naturen omkring Silkeborg søerne sig smuk ud på sådan en sommerdag, hvor himlen er blå og man kan spejde langt ud i horisonten.
Jeg lod mig faktisk friste til at gå helt op i tårnet, men inde fra tårnet kunne jeg høre nogle forældre kæmpe sig afsted med deres SKRIGENDE AFKOM, så jeg blev udenfor, for skulle ligge ører til det VRÆL hele vejen op ad trapperne og hele vejen ned igen, NEJ.

Jeg satte mig ved Himmelbjerg Cafeteriet, der lokkede med dette tilbud:
Dagens kage og en kop kaffe eller kakao 50 kr.

For mange år siden var jeg der inde for at spise, dengang var de åbenbart meget ked af at få gæster. For der stod en meget sur kælling bag disken som skældte kunderne ud, og så smagte maden iøvrigt ganske rædselsfuldt.
Så der sætter man ikke sine fødder igen.

De er åbenbart stadig kede af at få gæster, okey kællingen er væk, men det er kunderne også. Der var ikke en sjæl hverken indendørs eller udendørs, og skal man bedømme stedet udfra hvordan kagen smagte, så ønsker man fandeme ikke at smage, hvad de eller har på menukortet.

Så jeg kørte til Silkeborg.
Mit mål var INDELUKKETS KIOSK.
Jeg vil vove den påstand at her får du Jyllands bedste hotdogs, jeg ved virkelig ikke hvordan de gør.
Men de pølser de servere er lækre og velsmagende, så det er træls det kun er om sommeren de holder åbent.

En is skulle jeg da også have, den købte jeg der hvor tur bådene ligger til kaj.
Og så var det tid til at finde hjem igen.

søndag den 14. juli 2013

HOT JAZZ I AARHUS

Fredag kl.12:42 skulle jeg med toget til Aarhus, hvor jeg skulle opleve en festlig weekend, i selskab med mine 40 plus venner.

I Aarhus havde jeg bestilt dobbeltværelse på Hotel Cab In, prisen er ikke dyr, 750 kr. pr. døgn.

Fredag aften skulle jeg opleve Sanne Solonumsen i Tivoli Friheden, inden jeg skulle afsted til den begivenhed, ville jeg spise på Mackie's Pizza.
Sidst jeg spiste der fik jeg kun en frokost udgave af en Ribeye, så dennegang ville jeg have the real one.
Det var en stor flot bøf på tallerken med kartoffelbåde, bearnaisesovs og brød og smør til.

Jeg havde udtrykkeligt bedt om en gennemstegt bøf, men den var helt rød. Den smagte udemærket, men næste gang jeg tager til Aarhus, finder jeg et andet sted at spise.

Jeg tog en taxa ud til Tivoli Friheden og var der kl.17, og ville lige gå en runde og se Tivoliet, det tog nu ikke så lang tid.
Så jeg købte en is og satte mig på en bænk, hvor fra jeg kunne se Pjerrot optræde.

Jeg skulle have mødt en masse andre fra 40 plus, men mødte ikke en eneste af dem. Pyt med det ! For jeg havde fundet et lille bord ved en lille cafe lige ved scenen, og havde fået selskab af tre ældre kvinder.
Fra denne plads kunne man høre Sanne Salomonsen, og se hende på storskærm, og hun kan stadig rocke med sin Solonumse.

Ved 21 tiden syntes jeg at jeg havde set det jeg ville, og sagde pænt tak for et hyggeligt selskab til de tre kvinder. Så tog jeg med en taxa ind til mit Stamværtshus Hos Anders, og fik en god nat øl.
Så var det hjem på hotellet og sove.

Lørdag morgen stod jeg op kl.8, og gjorde mig klar til at gå om på Restaurant Globen Flakket. 
Fra kl.9 servere de brunch, og når Globen Flakket reklamere med der er alt hvad et brunch hjerte elsker, er det ikke engang løwn.
Hold da op hvor er det lækkert, der hyggede jeg mig en times tid og fik både en kop kaffe og et stort krus varm kakao.
Der vil jeg 100 % have brunch, næstegang jeg er i Aarhus.

Ved 12-tiden ankom Thomas, og da han havde fået sine ting bragt på plads, tog vi over på Hos Anders .
Det var her mit event i Aarhus tog sin begyndelse, og vi fik selskab af to kvinder og Skipper.
Skipper ! Altså det er ikke fordi han er sømand, han kunne ikke engang blive kaptajn i en gummibåd. Men han bor i Skive, derfor kalder vi ham Skipper.

Vi fik en hyggelig eftermiddag Hos Anders, hvor der var jazz i teltet. Der gad vi ikke sidde inde og blive stegt, vi sad som så mange andre ved de udendørs borde. Og vi glemte hverken det gode humør og hyggen, og humlen smagte godt i solskin.

Da de to damer sagde farvel, tog vi tre raske gutter om på Der Bierstube . 
Vi var sultne, og bestilte wienersnitzel, og tænkte at til 99 kr. ville det sikkert være udemærket.
Men du godeste ! Det var mere end udemærket.
Det var fandeme nogle wienersnitzler man kunne få øje på, og det var mørt og lækkert kød.
Og den søde pige bag baren var vi bestemt heller ikke utilfreds med, som så hun da lækker ud i den Heidi kjole. 
Så var det tid at tage afsked med Skipper, han skulle nå sit tog hjem til Skive.

Thomas og jeg fortsatte i byen, og tog om på Hot Buns.
Desværre var den søde Susan K ikke hjemme, hun er i Skagen hvor hun lige har åbnet endnu et Hot Buns
Men vi fik nogle gode drinks, og sluttede aftenen af med en god nat bajer, på et værtshus nede ved åen.

Her til morgen tjekkede vi ud af hotellet, Thomas skulle nå sin færge og jeg mit tog.

Næstegang Thomas og jeg mødes, bliver det som NØDDEPATRULJEN, for da skal vi til fest med Foxerne.

torsdag den 11. juli 2013

NORDJYSK LUXUS

Klokken halv fire imorges ringede mit vækkeur, for jeg ville på en udflugt til Nordjylland, der skulle starte med morgen buffet på Nikolines Cafeteria i Frederikshavn.

Klokken fem var jeg klar til at køre afsted, det tager godt og vel 3 timer at køre til Frederikshavn, det incl. en tissepause undervejs.

Men når nu man vil have en luxus udflugt til Nordjylland, kommer man ikke uden om Nikolines morgenbuffet til kun 65 kr.
Der er lækkert pålæg og friskbagt brød, og kaffe eller te, og for en lille ekstra betaling, får man også spejlæg med sprød bacon.

Fra Nikolines gik turen videre til Ørnereservatet 
www.eagleworld.dk

Det tager kun 20 minutter at køre der hen, portene åbnes ved halv ti tiden, og præcis kl.10 går de i gang.

Trænger du til at få en særdeles interessant oplevelse i din sommerferie, må jeg anbefalde Ørnereservatet på Skagensvej i Bindslev.

Når showet går i gang får publikum besked på de SKAL blive siddende på deres pladser.
Og det tror pokker ! De her rovfugle kommer som Thorkil Thyring hen over hovedet på folk, og da disse fugle ikke har en nødbremse går det grueligt galt hvis man pludselig rejser sig op.
Og så er det fantastisk at se det samarbejde der er mellem Falkoneren og rovfuglen, og her kom jeg til at tænke på. I mens jeg står og hænger kyllinger op på fjerkræslagteriet, går de her mennesker rundt og hygger om, leger og træner med disse fugle, og det får de løn for.
De har en mere spændende arbejdsdag end jeg, og det er noget mere ærefyldt at være Falkoner end at være kyllingeslagter. 

Showet varer en time.

Så gik min tur ud til Tannisbugten og Det Blå Ishus.
Det ishus har eksisteret siden 1920, og det er sandelig gode is man får her, med hjemmelavet guf på.
Isen er ikke dyre end andre steder, men det er kun her man får en velsmagende guf på sin is.
Der er også en fin strand lige ud til Vesterhavet, og man må køre helt ned til vandet i sin bil.

Jeg havde planlagt jeg så ville til Hjørring, men ændrede kurs, og tog til Frederikshavn.
For i Frederikshavn ligger San Carlos, en mexicansk restaurant, hvor man får en pandekage med chili con carne.

I gågaden i Frederikshavn ligger der også nogle meget spændende forretninger, som f.eks Galleri Lars Falk. Her finder man kunst, billeder og malerier til en hver smag.

Og så ligger der TIM's.

Hos Tim kommer folk som samler på modelbiler, modeltog, krigslegetøj, og samlesæt.
Det er en sjov forretning at besøge, her må der gerne nydes en øl og en smøg, så der er en rigtig hyggelig stemning.

Jeg må snart op og besøge Lars Falk og TIM's igen, for de har lige det jeg står og mangler.

I dag fik jeg brugt samlet 500 kr. i begge forretninger.

Kl.16 var jeg klar til at tage hjem til Struer igen.

Og i morgen tager jeg afsted igen, til en festlig weekend i Aarhus.

mandag den 8. juli 2013

KØBENHAVNER TUR

Fredag tog jeg afsted med toget til København, og da jeg ankom til Hovedbanegården stod Thomas klar.
Og vi kørte en tur til Malmø i Sverige.

Vejret kunne der ikke klages over, der var sol og sommer i Sverige.
Så vi gik en tur i gågaden, og fandt et sted hvor vi fik en kop kaffe og et stykke chokoladekage.

At spise i Sverige gad vi ikke, for der man kommer nu hurtigt af med sine penge, så vi daffede hjem til Danmark igen.

Der kørte vi over Lorteøen Amager, og videre ud til Operaen, det er en flot bygning når man kommer tæt på.

Og så på Halmtorvet, hvor vi spiste på Porn Sak, her fik vi lækker Thai-mad.

Lørdag skulle vi afsted på Thomases 40 + event, en eftermiddag på Christiania. 

Der har jeg aldrig været så jeg var spændt på hvad dagen bragte af oplevelser, på Christiania var der en pæn tilslutning til eventet.
Vi tog med på rundvisningen, det koster 40 kr. pr. snude. Og de penge må siges at være givet godt ud, for så fik vi virkelig ikke blot set hele Fristaden men også hørt historien og om de mennesker som bor derude.
På sådan en sommerdag tog Christiania sig godt ud, man mødte glade mennesker og fik set at her også er smukt.

I Fristaden må man ryge hvor man har lyst og hvad man har lyst til at ryge, så man mødes af mange lugte, men et eller andet sted giver hygge.

Da vi rundvisningen var forbi og vi havde fået en øl, sagde vi farvel til de andre.
Og så tog Thomas og jeg i Nyhavn, hvor vi spiste en bøf og sluttede af med en is.

Vi gad ikke på druk for søndag, skulle vi afsted på mit event.

Vi skulle på Teknisk Museum i Helsingør, jeg har ikke været der siden jeg var 12 år, og Thomas har aldrig været der.
Tilslutningen var ikke så står, kun en mere ville med. Så det blev en rigtig herretur, og det var sgu hyggeligt.

Turen til Helsingør kørte vi ad Strandvejen, og så forstår man hvorfor Øresund kaldes Pløresund, for sikke det hørmer.
Ufatteligt at de rige gider bo i sådan en lugt.

Teknisk Museum var en stor oplevelse, der er så meget at se og læse, og det fede er man gerne må se de store flyvemaskiner indvendigt.
Nu gik turen til Gilleleje hvor vi fik en lækker fisk, og vi sluttede af i Liseleje med en is.

Ude i Liseleje mærkes det at vi nu er ude ved Kattegat, her er luften mere frisk, og i modsætningen til hørmen ved Øresund, er her en duft af Hav.

Idag tog jeg hjem igen, Thomas kørte mig til Hovedbanegården inden han tog på arbejde.
Jeg sagde jeg skulle med toget kl.6:40, men i virkeligheden skulle jeg først med kl.7:40.
Og det skyldes jeg har det princip, at når jeg har været i København vil jeg gerne slutte af med et besøg i Lagkagehuset på Hovedbanegården. De kager og det brød de sælger der, er bare så velsmagende, og så er det en dejlig afslutning på en god weekend i Hovedstaden, at man lige kan sætte sig ned og være sig selv inden man skal sidde i et tog.
Og så er det en pudsig oplevelse, at dele sine brødkrummer med banegårdens duer.

Sikke en togtur jeg kom ud på, det tog vi skulle have været med var brækket ned. Så vi blev alle stoppet ind i et andet tog, hvor pladsbilletterne ikke kunne bruges.
Så jeg kom til at sidde de her bænke, mellem barnevogne og cykler. Men på hele turen til Aarhus, havde jeg selskab af den smukkeste Afrikanerpige, så jeg var bestemt ikke utilfreds.
I Aarhus passede det så med, at der stod tog klar til at køre folk videre, dem der skulle mod Aalborg og os der skulle til Skive og til Struer.

onsdag den 3. juli 2013

THE LONE RANGER.

En af de gode ting ved at holde ferie er, at så kan man tage i biografen på en hverdags aften.

www.1148.dk

Jeg tog afsted til kl.18:15 da The Lone Ranger er en helaftens film.
Jeg kan love man ikke får en kinamands chance for lige at nappe en lur mens filmen ruller, for i denne film bliver man slæbt med ud på prærien, til en aften i selskab med Amerikas skrappeste cowboys.

Denne cowboyfilm får John Wayne til at ligne en bonderøv fra Varde, som er på vej hjem fra Line Dance.
Til gengæld er filmens hovedperson, i øjnhøjde med Lucky Luke.
Ikke mindst hans helt fantastiske hest, der er som snydt ud af næsen på Jolly Jumper.

Selv om filmen er et Walt Disney produkt, har man glemt at være politisk korrekt.
Her er bankekød til slemme drenge, og koldt bly til dem der er værre.
Der bliver drukket whisky, og så er der farverige glædes piger, ikke mindst den smukke bordelmutter med et træben støbt af elfenben, hun kan give en mand et knald han aldrig glemmer.

Man bliver godt og grundigt underholdt, når man tager i biografen og ser: The Lone Ranger.