søndag den 29. juli 2018

TRACTOR PULLING I BRANDE.

Min kollega Jess og hans kone Solveig fortalte at de ville til Brande og se Tractor Puling, om jeg ville med ? Jo, jeg havde ikke andre planer for denne lørdag, så de var her ved 11 tiden, og så tog vi af sted i deres bil.

I Brande har de en bane langt uden for bebyggede grunde, så de har så rigeligt plads og kan larme helt uden at genere nogen.

Det koster 200 kr. i entre, og så skal man købe poletter der skal bruges til køb i boderne, både spise og drikke, og T-shirt boden.
Det sådan set meget smart, at de har pengene samlet et sted, og de poletter man ikke får brugt får man naturlig vekslet om til penge igen når man tager hjem igen.

Hvor er det da sjovt at overvære Tractor Pulling, her er en stemning af at livet ikke kun skal være seriøs og kontrolleret, men at livet også gerne må rumme sjov spas og en god grund til latter. 
Det er et par muntre herrer der sidder i kommentaterboksen, som nok kunne risikere at få på puklen af feministerne, i det deres jokes ikke nødvendigvis er helt stuerene. Tractor Pulling er nu engang drengerøvs sport, hvor der også deltager nogle få kvinder i løbet.
Når disse kvinder tager deres hjelm af, ses det tydeligt de ikke ligefrem er beton feminister, men er nogle friske tøser der tør at give drengene røvfuld. 

Tractor Pulling går i al sin enkelthed ud på, at en traktor bliver spændt for en slæde der bliver tungere og tungere, og så gælder det for køren af traktoren om at komme godt fra start og holde dampen oppe hele vejen til full pull, altså til han når målet som er over de 100 m.
Selv om det er sjov og ballade er det sandelig en sportsgren der bliver taget seriøs, der var både deltagere og publikum fra alle de Nordiske lande, og flere Europæiske lande.

Hvor er det skide sjovt at se de her traktorer fise ned ad banen, med tyk sort røg væltende op af skorstenen og så den larm. Vi overværende også et par stykker der eksploderede, fordi motoren ikke kunne klare det store pres. Og der var banens løbsfolk hurtige til at få brandene slukket. 

Da det blev de små traktorers tur til at komme på banen, måtte jeg op i en bod og købe ørepropper.
De små banditter er ikke større end en havetraktor med forhjul der er mindre en de hjul der sikker på en trillebøre og med et par fede bagdæk, men de har altså 1000 hk uden lyddæmper. Så der er man nød til at beskytte sine ører.
Desværre for de små traktorer så larmer de mere end de kører, for ingen af dem nåede en full pull, jeg tror den der nåede længst lige var et kussehår fra at nå de 68 m. 

Nu har vi haft en dejlig lang og tør sommer, så det var en anelse træls at det lige var på en dag som denne, der skulle komme regnvejr.
 I løbet af eftermiddagen kom der flere små regnskyl men ikke noget at hyle over, det gjorde det også behageligt at sidde udendørs. Men løbsledelsen var klar over og holdt øje med den store regnskyl der skulle komme omkring kl.19, og der forklarede de fra kommentatorboksen, at når det sker bliver banen lukket og overdækket i de 2 timer man regner med uvejret varer, og publikum skulle bringes i sikkerhed for lyn og torden.
Der var vi enige om vi så ville køre hjem, men nåede lige at se at også lastbiler kan deltage i Tractor Pulling, det er nu også sjovt at se.

Da vi kørte hjemad spurgte Jess om jeg vil med igen til næste år ?
Uha svært at svare på lige nu, for til næste år har jeg ikke ferie på det her tidspunkt. Og jeg kan forstå, at de virkelig fede traktorer først skal køre i dag ( om søndagen), naturligvis for og så at tiltrække publikum om søndagen. Om søndagen går jeg i seng kl. 19 af hensyn til mine arbejdstider, og have det hængende over hovedet gør man mister lysten til at opleve noget om søndagen.
Men om 2 år har jeg igen ferie på det her tidspunkt, og så kunne vi snakke om det. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar