onsdag den 25. juli 2018

HEAVY AGGER & VILDSUND MARKED.

Det Internationale Marked der i disse dage befinder sig i Thyborøn, og som jeg oplevede i går. Har jeg mødt ofte rundt om i Danmark, i både København, Aarhus og Struer. Hver gang er der en bod, jeg er træt af jeg aldrig har råd til at købe noget.
Og det er i denne bod med Finsk strik, og sådan var det også i går.
Men da jeg stod op i morges besluttede jeg mig for, at nu vil jeg have råd. Og da jeg alligevel ville til Vildsund Marked, kunne jeg lige så godt køre omkring Thyborøn først.

Omkring banken og så af sted.

Der er nogle Gårdbutikker der også har flotte strikketrøjer, men det er trøjer der klør og kradser, og det kan jeg simpelthen ikke have med at gøre.
Men de strikketrøjer som de har i den Finske Bod, de er så flotte og de hverken stikker eller kradser,  de er så bløde og lækre at have på, men de er katten-knurre-mig også pis dyre.
En hue der passer til strikketrøjen fik jeg også købt, samlet kom jeg af med 900 kr.
Nu kan I gå og glæde jer til at se, hvor velklædt jeg bliver til vinter.

For at komme fra Thyborøn til Vildsund, kan man tage med færgen over til Agger.

I Agger kom jeg forbi denne sjove butik:

Hvordan den sande historie om Heavy Agger hænger sammen, har jeg ikke helt styr på.
Men så vidt jeg husker, var Agger i meget gamle dage en møg kedelig by. Så der var nogle knejter der dannede en bande, der lyttede til Heavy Rock og kørte på borede knallerter. Og de lavede vist også lidt ballade engang i mellem, men det er dog milevidt fra hvordan ungdommen opfører sig nu til dags, hvor de propper sig med hvidt pulver og stikker hinanden ned med knive.
Heavy Agger var ikke værre end man godt turde være på det samme værtshus som dem.

Nu i 2018 er de alle blevet nogle gamle mænd som stadig står sammen, og nu driver en souvenir butik.
Det er sgu en sjov butik der ikke er ret meget større end en telefonboks, her kan man købe LP plader, t-shirts, og mange andre heavy ting.
Jeg købte denne cap:
Mit besøg i Agger sluttede jeg af i grillbaren, og her ligger Heavy Agger navn til en Burger og en Hotdog.
Burgeren er en velvoksen menu til rigtige mænd der endnu ikke er blevet planteæder, og hotdoggen er med rødkål og chili. Jeg overvejer om jeg en dag inden sommeren er forbi, skulle op og smage burgeren eller hotdoggen. 
I dag valgte jeg blot en bøfsandwich.

Så var det af gang til Vildsund Marked. 

Det er kun hvert andet år jeg kan tage til Vildsund Marked, det skyldes det altid ligger i den sidste uge i Juli, Tirsdag, Onsdag og Torsdag. Så det er kun når jeg har ferie i anden periode jeg kan være med, og det er nu altid sjovt at gå rundt og se hvad de mange boder byder på.
I år var der kun en ting jeg gad at købe;
En paraply til 40 kr.

Jeg sluttede af med en kold fadøl, inden jeg kørte hjem over. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar