fredag den 12. februar 2016

NY COMPUTER

På min gamle ACER computer får jeg en meddelelse om, at Google Chrome snart holder op med at virke, fordi mit Windows program er for gammel.
Så måtte jeg ud og købe en ny computer.

Hos Expert i Bremdal, havde de et godt tilbud på en HP computer, den var jeg ude at købe i onsdags.

De sørgede for at få alt til at fungere, så jeg blot kunne tage hjem og tænde for min nye computer. Og den har også et sikkerhedsprogram, samt jeg har fået en service aftale der koster 69 kr. i måneden, så kan jeg altid komme over med den hvis der skulle opstå problemer.

Det er med Windows 10 og ser ud til at være nem at bruge, og har mange funktioner som jeg ikke aner om jeg nogensinde tager i brug.
For det skide Windows er da godt nok meget langsom, jeg har lagt Google Chrome ind da det er på det program jeg har Rygerkupeen, Facebook, Scor.dk, ja alle de sider jeg besøger dagligt.
Jeg orker bare ikke det kører så langsomt, derfor skal min nye computer kun bruges til at skrive i Rygerkupeen, og sætte billeder ind på Facebook.

Heldigvis har jeg stadig min HP Google Chrome computer, det er med 100 % Google.
Den kører bare dejlig hurtig, så det er den jeg bruger til mine daglige surf ture rundt på nettet.

Nu hvor jeg har fået ny computer, syntes jeg også, jeg måtte have et nyt kamera.
Der ville jeg prøve en rigtig fotoforretning, og tog idag ud til FOTO CARE i Holstebro.
Her havde de et godt tilbud, dette CANON kamera.
Kun 1100 kr. 
og så følger der endda med i prisen, en taske, batteri og SD kort.
Batteriet skal oplade i 12 timer inden kameraet må tages i brug første gang, så det ligger jeg til opladning her ved 19-tiden, så kommer det til at passe med det er opladet når jeg står op.

Det er derfor jeg i aften skriver på min gamle computer, og har taget billeder med mit gamle kamera.
Hvad der skal ske med min gamle computer, må I vente med at læse om til imorgen.
For imorgen, vil jeg prøve at skrive i Rygerkupeen på min nye computer.
Jeg håber det vil virke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar