søndag den 14. februar 2016

LØRDAG AFTEN PÅ PIGERNES KRO

En pige jeg kender ville arrangere en tur til Pigernes Kro i Onsild, vi var kun 4 der bød os til.

Jeg havde i ugens løb fået booket bus, men så ringede de til mig i går kl.14.30 fra Pigernes Kro, at bussen desværre var aflyst p.g.a for få tilmeldte.
Fuck ! Skulle jeg så blive hjemme ? Så absolut ikke, jeg fik en lys ide at kører der op selv. Og så vil jeg holde ind ved TOKYO HUT i Viborg for at spise, det har længe været mit ønske at spise der.

Jeg ringede og hørte om jeg kunne få et bord til en person, ja jeg kunne bare komme.
Tokyo Hut har til huse på Holstebrovej i Viborg, og der kommer jeg meget gerne og spiser igen.
Kæft noget lækkert mad.
Man bliver taget imod af nogle små smukke piger som byder velkommen, og viser dig hen til dit bord.
Tokyo Hut består af to afdelinger, i den ene ende er det running Sushi, og i den anden ende er det Steak House.
Et stykke med marinerede sild med karrysalat, er vel det tætteste jeg kommer på at kunne li' Sushi. Så jeg satte mig til rette i Steak House afd.

Hver gang man er færdig med at spise, kommer der straks en pige og henter din brugte tallerken, så du altid spiser af en ren tallerken. En service jeg sætter pris på.

Man går op til kokken der har et udvalg på 15 slags kød, flere forskelige kartofler, sovse, samt en stor salatbar.

Jeg er vild med flæskestegen, der er med sprød svær. Til min mad bestilte jeg en fadøl,

Til dessert er der kager og is, og kaffe.

Da jeg var færdig med at spise og havde fået betalt, gik turen videre op til Pigernes Kro i Onsild.
Jeg ankom netop som dørene blev åbnet kl.19, og de 4 andre ankom også.
Der var godt nok ikke mange mennesker på kroen, de fleste busser var blevet aflyst. Så de fleste mennesker var selv kørt der op, og dette kunne mærkes på stemningen. Når der bliver solgt flere kander med vand end fadøl, var der ikke den fest som der plejer at være.

Musikken var nu ellers god nok, og i pausen var der en DJ der kunne finde alt det gode. Så jo vi var da ude og svinge lårene og ryste med røven.

Da kl. blev 22.30 sagde jeg farvel til de andre, og det kom til at passe med jeg var hjemme igen til midnat.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar