lørdag den 11. maj 2019

PØLSEMAMA FYLDER 50.

Enghavevejens Pølsevogns Indehaver, hun har i dag fødselsdag og fylder 50 år. 

I den anledning valgte hun at holde en reception for alle, i sin lille Pølsevogn.
Det ville unægtelig blive en smule fodkold og trængsel, hvis bare vi alle skulle stå under det beskedne halvtag.

Gudskelov havde hun fået lov at slå et partytelt op på P-pladsen.
Et telt der udefra ser stort ud, men med alle de mennesker vi efterhånden blev samlet under teltdugen, blev der hurtigt trængsel. Og med barnevogne og El-scootere opstod der skam også en trafikprop. Heldigvis tog vi alle situationen med højt humør, fordi der naturligvis skal være en plads til os alle.

Der var GRATIS pølser og fadøl, sodavand, kaffe og kage. Og det foregik på denne her skønne måde, hvor man ikke skulle føle man tog mere end man har fortjent. Alle der som deltog i løjerne kunne spise og drikke lige til man ikke havde mere plads i maven. 

Dengang jeg var en knægt på 18 år kunne jeg nemt spise 10 hotdogs, det kniber i dag, nu kan jeg klare 2 hotdogs, og så holde en pause, så kan der lige blive plads til en mere.
Til gengæld kan jeg drikke fadøl når de som i dag er perfekt kolde, og der havde jeg det, nok er de gratis, men der skal også være fadøl til alle de andre.
Og så var det også sådan, at Pølsemama ikke ønskede nogle gaver, hvis man alligevel ville komme med noget, skulle det være penge til Julehjælp til de fattige. 
Et udmærket initiativ, som man naturligvis bakker op om, og giver en skærv til.
Per Hat skulle optræde. Ham har jeg oplevet en enkelt gang før, i forbindelse med Bubsi i Struer der i Påsken havde et arrangement Pubcrawl.

Om Per Hat må man sige,
at hvis han stiller op i X-Factor, ville Thomas Blachman stensikker ønske ham hen hvor peberet gror. 
Per Hat passer heller ikke til de Københavnske cafeer, hvor folk lever med kroniske nakkeskader af at gå rundt med næsen højt hævet over andre.
Men på de små brune værtshuse i det mørke Jylland, og til træskobal på den bare asfalt, der passer Per Hat som en tå i en strømpe med hul i. 
Per Hat er ikke dum til at spille på guitar, og så har han den her hæse stemme, der passer til den folkelige musik. 

Derfor var Gratis Pølser og Øl, og Per Hat den helt rigtige kombination til en solbeskinnet Lørdag eftermiddag, hvor der skulle fejres en 50 års fødselsdag. 

Festen begyndte kl. 11, og sluttede kl. 15. Det kom lige til at passe med, jeg kunne nå en øl på Fox And Hound, inden toget hjem til Struer. 







mandag den 6. maj 2019

SÆLGES : PEUGEOT 107.

Rap salg ved fordøren. 

PEUGEOT 107  Årgang 2012. Kørt 156.000 km. 

Nu kan du blive den glade ejer af det gule lyn, en yderst velholdt Peugeot 107.
Jeg kan dokumentere jeg har overholdt samtlige service eftersyn samt undervognsbehandling, og 2 gange syn,
og så har den netop fået skiftet kobling. 

Du får en pålidelig bil helt uden rust, men desværre med en enkelt Bilka bule i højre side, og et par stenslag ved bageste nummerplade.

Bilen er udstyret med læderrat og et stereoanlæg med 4 højtalere.

Udendørs er bilen udstyret med LED kørelys, og tågelygter både foran og bagpå. 

Og så har den sommerdæk på flotte sorte 14 tommer alufælge, der medfølger vinterdæk på hjul, de bliver opbevaret hos Bojsen Biler i Holstebro. 

                 PRIS  19.000 KR.




Ønsker du at købe min Peugeot 107, kan du kontakte mig på Facebook.
Og MESSENGER 

Eller min E-mail:
n71uon@gmail.com 

Med venlig hilsen:
Lars Kristiansen. 

lørdag den 4. maj 2019

ANNETTE HEICK PÅ ST.TORV I HOLSTEBRO.

I går havde jeg bare en Flad Fredag, skulle blot en tur forbi Irish Pub i Vinderup.
Nu hvor Skipperkroen i Struer lukker, er den Sparebøsse også ophørt. Men jeg er stadig med i Sparebøssen på Irish Pub, derfor skal jeg derud en gang om ugen, og putte penge i min lille sprække.
Jeg var standhaftig, det blev kun til 1 øl, og nu jeg var i Vinderup, kunne jeg lige så godt spise aftensmad på Nørregades Køkken, der i går aftes var Frikadeller med stuvede hvidkål.

Her til formiddag ( I dag Lørdag ), kørte jeg min bil ud til STRUER CAR WASH.
For nu er det alvor, i løbet af denne uge sætter jeg min bil til salg. Gu' er det trist, nu man har haft bil i så mange år. Men jeg må bare se i øjnene at jeg ikke længere har råd til at have bil.
Min gule Peugeot 107, sætter jeg til salg i Gul & Gratis, og her i Rygerkupeen. 

I Torsdags var jeg ude hos ham som ejer Struer Car Wash, og der fik jeg lavet aftalen om Lørdag kl.10, og at det ville koste 1500 kr.
Kl.10 var jeg ude med den, og kl.13:30 kunne jeg hente min bil igen.
Hold Kæft ! Hvor er min Peugeot blevet flot, den er fuldstændig rengjort udvendig og indvendig. Så nu lugter den ikke længere af Fjerkræslagteri, nu ser den ud og dufter som en helt ny bil.
Det er også derfor mens den endnu ser ud og dufter som en ny bil, at den hurtigt skal sættes til salg.

Tidspunktet hvor jeg kunne hente min bil passede fint med, jeg kunne nå til Holstebro og opleve Annette Heick.

Hun er på rundtur i med denne varevogn "GANG I DANMARK", som flere af vores sangere/sangerinder har optrådt med, rundt om i landet.

Jeg har alle dage syntes godt om Annette Heick, har dog aldrig haft fornøjelsen af at opleve hende on stage, kun i fjernsynet.
Hun er en lækker kvinde, og det kommer man ikke udenom. Men hun kan også synge, og så har hun humor, og fortalte små anekdoter om sin far Keld Heick. 
Annette Heick optrådte i dag med de gode gamle Grand Prix hits, og det lykkedes hende at få folk til at synge med. 

Bag efter tog jeg på Bierstuben hvor jeg fik en Rød Tuborg.
Bilen var med i byen, så det blev kun til den ene øl.

Jeg gad ikke at tage hjem og få lavet en opvask, så jeg tog på Jensens Bøfhus.
Jeg kom lige til rette tid, til stadig at kunne nå at få Frokost Bøffen.
Jeg bestilte bare den og en cola. Sagen var bøf, den havde fået lige den tid den skulle have på panden, min bøf var mør saftig og gennemstegt. 

Hvad der kommer til at ske i aften, ved jeg ikke helt endnu.

For jeg har 47 øl-kort liggende til Det Lille Apotek i Struer, som jeg har vundet til Sprit Banko.
Disse øl-kort skal ikke blot ligge i min skuffe, de skal på et tidspunkt leveres tilbage.
At få brugt alle 47 øl-kort på en gang, kan jeg ikke klare. Men hvis jeg nu tage 10 stykker i baglommen, så er der til jeg kan få en gratis tur i byen.






onsdag den 1. maj 2019

1.MAJ PÅ IRISH PUB i VINDERUP.

Mit stamværtshus Irish Pub i Vinderup, stod i dag for at arrangere 1.Maj.

Jeg kan huske dengang 1.Maj var Arbejdernes Internationale Kampdag, dagen hvor man havde fri fra arbejde og gik gennem byen med røde faner og hornmusik, og der blev holdt brandtaler.
Det orker folk ikke længere at stille op til, og det er De Røde Partiers egen skyld.
De bakker ikke ordentlig op om Demokratiet, og Ytringsfriheden mener de ikke skal gælde for alle. Har du de rigtige holdninger ( socialisternes holdninger), er der ingen grænser for hvor meget de vil klappe dig på ryggen. Men tillader du dig at have en anden holdning, har De Røde nogle sortklædte unge mennesker der ikke tøver med at sætte en hel by i brand med vold og hærværk, og sende dødstrusler.
I Danmark har vi flere Folkevalgte Politikere der på Demokratiskvis er blevet stemt på og som sidder i Folketinget, må leve under Politibeskyttelse fordi de har en anden mening end Socialisterne.
Danskerne går heldigvis ikke ind for at politik skal føres med vold og dødstrusler, vi går ind for Demokrati og Ytringsfrihed, at politik skal føres kun med ord. Og vi bakker op om de politikere som tør stille sig op i mængden og stille skrappe spørgsmål og tør at provokere.

Derfor er 1.Maj ikke længere hvad dagen har været, fordi det nu kun er en dag hvor man skal høre på nogle røde banditters ligegyldig vås. 
Dette betyder dog IKKE at arbejdsgiverne skal få den gode ide at afskaffe 1.Maj, så vi skal gå på arbejde som vi plejer.
1.Maj er stadig og for evig Arbejdernes Internationale Kampdag, Dagen hvor vi har lov at holde fri og kæmpe for vores rettigheder.

Men når nu man ikke længere kan samle folk i parker og anlæg, er det godt vores værtshuse gør et forsøg på at skabe en 1.Maj.
I Holstebro var der i dag 2 værtshuse som gjorde forsøget, og i Vinderup var det Irish Pub.

Her blev dagen indledt med rundstykker og kaffe, på husets regning.

Øllene skulle vi selv betale, og det gør man jo gerne når man kan få iskolde Rød Tuborg.

Irish Pub havde forsøgt at få nogle politikere til at stille op og holde taler, det ville de såmænd også gerne. Men disse politikere havde af deres parti får mundkurv på, de må åbenbart ikke stå på et værtshus og holde taler. Det syntes jeg lyder sært, eftersom politikere burde møde op hvor Folket er samlet. 

I stedet for taler fik vi live musik, leveret af en lokal Duo. Som er de gode, og dem kan man opleve igen til Vinderups byfest Kyllingefesten i August. 

Dagen blev sluttet af med der blev tændt op i grillen, og så var der pølser og brød.
Det betyder dog ikke Irish Pub lukkede for i dag, de fortsætter til lukketid. Men jeg skal på arbejde igen i morgen, og skal i seng i aften kl. 19, derfor måtte jeg hellere tage toget hjem til Struer. 










søndag den 28. april 2019

FARVEL TIL SKIPPERKROEN.

Først skulle man lige på overarbejde, og så ellers haste hjem og på Skipperkroen.

Skipperkroen i Struer lukker, derfor skulle vi der er med i Sparebøssen, til Ekstraordinær Generalforsamling.
Der var ikke så meget andet at gøre end at blive enige om, at Spare foreningen nedlægges, og vi skal have vores penge udbetalt. Og d.1.Juni bliver der holdt en fest, den allersidste fest. Der har jeg tilmeldt mig Grill Festen på Irish Pub i Vinderup, så jeg er desværre forhindret i, at deltage i festen på Skipperkroen. 

Skipperkroen have sin storhedstid dengang værtshuset lå omme bag ved gågaden, ud mod P-pladsen. Det var et lille værtshus men hold kæft hvor var der altid mange samlet, og det var skægt at være gæst der. Det var dengang de kunne sælge 90 kasser øl om ugen. 
Men bygningen var gammel og utæt, vind og skæv, så det skulle rives ned, og i dag er der blot en grus plads. 

Skipperkroen flyttede hen på hjørnet af Søndergade, lige over for Den Glade Pingvin og Limfjordskroen.
Nu fik  Skipperkroen nyt liv i en større bygning, og det er flot. I begyndelsen gik det også godt, men pludselig begyndte folk at søge andre steder hen, og der er også mange som er gået bort og nu ligger i et hul på kirkegården.

Og når der ikke kommer kunder i butikken må værtshuset lukke, der var en der sagde at om 10 år finder der ikke længere de her brune værtshuse, folk vil hellere sidde på en cafe. 
Jeg må give personen ret, og det er en trist udvikling. For tænk lige på, at et værtshus er et sted med social samvær. Alle de mennesker som jeg kender, er mennesker jeg har mødt gennem de mange år jeg har gået på værtshus. De er mine venner eller bekendte, og nogle man blot møder. Selv når jeg engang i mellem tager til Aarhus og ind på Die Kleine Bierstube, møder jeg mennesker der, som jeg kender.
Tager jeg på cafe, møder jeg aldrig nogle jeg kender. For på en cafe er der intet samvær, der passer man sig selv. 
Så når det sidste værtshus er lukket, bliver vi alle sammen mere ensomme fordi så har vi ikke længere nogen steder at gå hen og få en øl og snakke med andre. 

Efter mødet på Skipperkroen skulle jeg hjem og i bad og gøre mig klar til en tur til Vinderup.
Først på Irish Pub, og her fik jeg lyst til at smage den nye øl de har fået.
Limfjordsporter er ikke nogen ny øl, men det er dog en nyhed, at Irish Pub nu også har special øl fra Thisted Bryghus.
En Limfjordsporter smager altså bare godt, og når man får sådan en, er det jo man sender et skål til Mobber i Himlen.
Bagefter skulle jeg ind på Nørregades Køkken, hvor Dagens Ret var karbonade med stuvede grønsager.

Lørdagen sluttede jeg af med en aften og nat på Hansi Bier Bar i Struer.

Her skulle Ugler I Mosen med Vicky optræde, og selv om det kostede 40 kr. i entre, var der fuld hus.
Det blev en festlig nat hvor jeg har glemt hvad tid jeg kom hjem. 







mandag den 22. april 2019

PÅSKEFROKOST PÅ IRISH PUB.

I går tog jeg mig en fridag fra De Sociale Medier, derfor bliver det først i dag, jeg får skrevet om 

PÅSKEFROKOST PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

I år fik vi lov at få den Påske vi gennem flere år har sukket efter; en Påske med dejlig vejr, og det fik vi. Sol fra en skyfri blå himmel og en sol der badede os i varme.
Det passede så skide godt med jeg i Lørdags, skulle til Påskefrokost på Irish Pub i Vinderup.
Så kunne vi sidde ude i den hyggelige gårdhave, og nyde den gode mad. Foråret er den skønneste tid at sidde udendørs med sin mad, for der er ingen insekter der genere, det er straks værre når man kommer hen til hvepsesæsonen, der foretrækker man at sidde indendørs med lukkede vinduer og døre, for ikke at blive angrebet. 

Der var foruden Påskefrokost, også en auktion over glemte ting.
Der var et helt bord fyldt med tøj og ting folk har glemt, og aldrig har fået hentet. Det er forbavsende, en glemt hat og paraply undre ingen, men glemte bukser og dyre vindjakker; der kan man undre sig over, hvordan folk  kan gå hjem fra pubben uden at bemærke man har glemt at få sit tøj på, og hvorfor har man ikke hentet det igen ?

Så der var nogle der fik købt sig en meget dyr mode jakke, til under en halvtresser. Af de mere sjove ting

var der også et par kostumer fra Oktoberfesten. Brian fik købt denne, jeg fik også købt en sjov dragt. Men der var en dame der spurgte om hun måtte købe den ?
Jo den ville alligevel være træls at slæbe med i toget, så hun fik den for en tyver. 
Jeg fik denne jakke med hjem, jeg købte den fordi der i lommen var en nissehue.
Og for to tykke damer 88 kr. fik jeg denne taske:

Lige netop sådan en taske har jeg længe været på udkig efter, men syntes de er for dyre.
Det er en taske der har den rette størrelse til når man bare lige skal på et kort weekendophold, hvor det eneste man skal have med, er et par rene sokker og underbukser, og sin tandbørste.
Eller når man tager på en endags udflugt, er den også velegnet. 
Pengene der blev samlet ind ved denne auktion gik til velgørende formål, i alt blev det til 3300 kr., og det tøj folk ikke gad at tage med hjem selv om de havde købt det, blev smidt i en sæk og hen i en tøjcontainer.

Dagens Ret på Nørregades Køkken i Lørdags, var Hakkebøf i Paprikasovs. Det ville jeg ikke gå glip af, og smagte som altid rigtig godt.
Og så tilbage til Irish Pub, for jeg kunne lige nå en øl mere inden toget kom. Det tog kom jeg dog aldrig med, for jeg blev lokket med hen på Den Gyldne Dame.
De havde brugt Lørdagen på en Dartturnering, så der var en god stemning.
Nogen havde puttet penge i Juke Boxen og kun for at høre Bamses Venner, det gav anledning til fællessang. 

Men toget kl.21.35 ville jeg nå, og sagde at nu stopper festen for mit vedkommen, og sagde tak for i aften. 

Som omtalt, holdt jeg i går fri fra de sociale medier, da Arriva havde One Day billetter til 169 kr. Så kan man rejse ud og hjem igen inden for samme døgn for 169 kr.

Så jeg tog et smut til Aarhus, for prøv lige at gå en tur gennem Struer på sådan en 1.Påskedag. Det er røvkedelig, der er ingen mennesker der sker intet.
Men i Aarhus, selvom butikkerne holder lukket, er gågaden fyldt med mennesker. Der er folk der sidder og spiser og får en øl, der er en rigtig god stemning.
Jeg sluttede min Søndag i Aarhus af med, at spise en Wienerschnitzel på Raadhuus Kafeen. 









fredag den 19. april 2019

PÅ PUB CRAWL MED BUBSI.

Skærslibernes fest dag Skærtorsdag, blev en skæg dag.

Skærtorsdag sidste år, var der pludselig en masse live videoer på Facebook, med mennesker jeg kender. Det viste sig at være Værtshuset Bubsi, som have arrangeret en Pub Crawl der skulle foregå i bus, og hvor de var rundt for at besøge nogle forskellige værtshuse. Det så sgu skæg ud, så da de arrangerede turen igen i år, skyndte jeg mig at få mig tilmeldt. 

Klokken ½ ni om morgenen skulle vi dukke op på Bubsi, hvor vi startede dagen med en morgen bajer, kaffe og rundstykker.
Det er farligt at få en bajer så tidligt på dagen, for det er lige på det tidspunkt en bajer smager godt. Så jeg nåede at få drukket 3 øl, men så holdt jeg også en øl-pause til vi nåede frem til første stop på ruten.

Kl.10 var der afgang, bussen blev læsset med øl. Og vi nåede frem til første stop, på den anden side af Oddesundbroen, på Hansens Bodega.

Som var vi heldige med vejret, det var en dejlig lun Skærtorsdag med sol fra en næsten skyfri himmel. Og det var godt, for Hansens Bodega er ikke meget større end en gammel telefonboks, og vi kom 40 mennesker + et tre mands orkester, og bodegaens egne stamgæster.
Mange af os, valgte at sidde udendørs.

På hele turen havde vi Peter Sort Band med, det vækker glæde og skaber omgående en god fest, på de værtshuse vi besøgte. 

Ved ½ 12 tiden blev bussen startet op, og nu gik turen til Vemb.
Det var en god lang tur fra Oddesund til Vemb, så nu kunne man nå at drikke en øl.

Dette bevirkede også, at da vi nåede frem til det eneste værtshus i Vemb, som jeg desværre har glemt navnet på, der skulle vi alle tisse.
Toiletterne blev omgående optaget, 
så man måtte jo træde af på naturens vegne, udendørs.

I Vemb blev vi i et par timer, og så skulle vi af sted til det sidste værtshus.

Pigerne's Krostue i Lemvig.

Her morede vi os resten af eftermiddagen. 

Kl. 5 kørte bussen os hjem til Bubsi, til vores egen lille efter fest.

Her stod menuen på Pølser med Brød.

Man kunne godt begynde at mærke, man har haft en dag hvor man drak lidt flere øl end man plejer. Så der gik ikke længe før jeg bestilte en Taxa, og tog hjem for at sove.

Skærtorsdag i 2020, er der igen Pub Crawl.
Og Peter Sort Band er allerede hyret til at tage med os.