Lørdag eftermiddag, skulle jeg til OKTOBERFEST på KOMMANDOBROEN. Man måtte først komme ind kl.14:30, jamen så kunne jeg varme op på BUBSI.
Jeg ringede efter en GUL TAXA, og så var jeg af sted.
Jeg havde 3 ØL-KORT tilbage, det kom til at passe med tiden. Nu har jeg ikke flere ØL-KORT , så jeg må snart have en tur på BUBSI, og se om jeg kunne være heldig at vinde nogle nye ØL-KORT.
Det gik hen og blev en festlig Lørdag på KOMMANDOBROEN, der var fuld hus, og dørene var låst mens vi spiste.
Det var en halv kalv der blev smidt på tallerkenen, en dejlig mør, saftig og perfekt gennemstegt WIENERSCHNITZEL, MIT ALLES.
Til DESSERT var der
COOKIES & IRSK KAFFE.
Og så var der lige tid til, at læne sig tilbage og puste ud,
inden der var livemusik.
Dem som skulle underholde os, de næste par timer var
BODEGA DUOEN .
Dørene blev låst op, og der kom flere gæster på det lille værtshus. Værtshuset kunne sagtens rumme os alle, og der var ikke de store problemer med at komme til, hverken på Toilettet eller ved Baren.
BODEGA DUOEN er Fandeme skide gode, kommer med mange gode bemærkninger, og kan både spille og synge, alle de populære sange, man ynder at synge med på. Men der var også et herligt potpourri af gamle sange, man troede var glemt.
Jeg havde ellers planer om, jeg ville tidligt hjem og se fjernsyn. Men da jeg morede mig ret så godt, blev jeg hængende noget længere tid end planlagt.
Men endelig fik jeg mig da taget sammen til, at få ringet efter en GUL TAXA.
Og så var det hjem, og direkte i seng.
I dag vil jeg bare have en herlig SØNDAG herhjemme, skal ikke ud og handle ind, og da slet ikke til SPRIT BANKO på CENTERPUBBEN. Der er nemlig FORMEL 1 på TV3+, det begynder allerede her kl.11.
Derfor er det sådan, at jeg ikke kan svare på, om jeg kommer på CENTERPUBBEN om Søndagen, før jeg har læst SE & HØR om Torsdagen. For er der FORMEL 1 i fjernsynet om Søndagen, kommer jeg ingen steder.










Ingen kommentarer:
Send en kommentar