I min Sommerferie tog jeg med rutebilen til Lemvig, og mens jeg sad der og nød turen, tænkte jeg, at det kunne da være et hyggeligt arbejde.
Bare at skulle køre ruten Struer/ Lemvig, i stedet for at stå ude på fjerkræ i Vinderup og hænge kyllinger op.
En aften jeg var på Bette Kro i Struer, mødte jeg Steen Bak, han er chauffør oppe hos Venø Bussen.
Jeg forklarede ham mit ønske, og han skulle nok ligge et godt ord ind for mig, hvis jeg får kørekortet til bus.
Den næste jeg skulle have en samtale med, var min Tillidsmand Ditlev.
Landet ligger således, at når man har været ansat i en virksomhed i en vis årrække, har man lov at tage på et kursus, hvis man har lyst til at prøve noget andet. Vi har flere ude hos os, der har taget kørekort til Lastbil, nogle har været på svejse kursus, og andre har fået Truckcerfikat. Så nu syntes jeg det var min tur til at komme af sted, og jeg vil have kørekort til Bus.
Ditlev fik tingene sat i værk, og i dag tog jeg på UCH i Holstebro, den første dag på kurset.
På Rejseplanen kunne jeg se, de Satans busplaner overhovedet ikke passer med skoletiderne.
Jeg skulle med bussen fra Struer kl.6:18, og stå af ved Måbjerg Kirke. Men bussen hjem igen kan man ikke nå, den køre kl. 15:40 og vi får fri kl. 15:24. Så jeg tog Den Bette Blå op til banegården, og tog med bussen derfra, for så kunne jeg da tage toget hjem igen her i eftermiddag.
At blive sat af bussen ved Måbjerg Kirke på en Oktober morgen, det er Fandeme uhyggeligt du !
Det er kulsort, og en lang gåtur om til UCH, ad veje der ikke er oplyste. Der tænkte jeg, hvis der nu lå isslag ville det være en virkelig uhyggelig gåtur.
Gudskelov er Hans på samme kursus som jeg, fandt jeg ud af i morges. Og vi kender hinanden, og Hans bor i Struer, så jeg må køre med ham. Hvor herligt, jeg så slipper for de gåture.
Vi er kun 4 der tager kørekort til bus, så vi deler kursus lokaler med folk der tager kørekort til lastbil.
Første dag på kurset, gik mest med at hører om selve forløbet, og så var vi på rundtur for at se skolen.
Jeg er godt nok spændt på, om jeg får kørekort til bus. For allerede næste Fredag d.30/10 skal vi til Teoriprøve, der Gudskelov kan gennemføres i Holstebro.
Dumper man, kan man risikere, at skulle helt til Aalborg til den næste Teoriprøve, og man må selv finde ud af at komme derop.
Man må kun have 3 fejl i Teoriprøven, så det ligger helt klart at i denne weekend skal jeg ikke i byen. Jeg er nød til at afsætte tid til at læse Teorien, for der er sgu meget at sætte sig ind i.
Tænk hvis jeg består Teoriprøven Fredag d.30. Oktober, er det helt sikkert, det bliver fejret ude på Irish Pub i Vinderup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar