søndag den 25. oktober 2020

FØRSTE UGE PÅ BUS KURSUS.

 

Første uge på Bus kurset er nu overstået, og jeg kan da love jer for jeg tydeligt kan mærke det på mit heldbred og humør, at jeg har fået nogle andre sovetider. 


Med de arbejdstider vi har på fjerkræ i Vinderup, er jeg tvunget til at gå i seng kl.19, stå op kl. 1 om natten, for kl.2:45 bliver jeg afhentet af en kollega, så vi kan nå at få klædt om og få en kop kaffe, inden arbejdstiden begynder kl. 3:37. 

Så d.v.s. at jeg blot får 6 timers søvn.

På bus kurset på UCH i Holstebro, møder vi først kl. 8, så jeg bliver afhentet kl. 7:10.

Jeg har pludselig fået en aften, hvor jeg først går i seng kl. 21:30, og sover til kl. 4:30.

Så jeg får stadig kun 6 timers søvn, men tilsyneladende er den søvn man får mellem kl. 21:30 og 4:30, langt sundere end den man får mellem kl. 19 0g 1. 

For jeg føler mig udhvilet og hænger ikke i bremsen, mit humør er langt bedre jeg har det psykisk godt. 

Årsagen til jeg står op kl. 4:30, er så kan jeg få smurt madpakke, og sidde og nyde min morgenmad.

Og kl.6 have ro til at se:


Vore Værste År, på TV-3+. 


Ude på fjerkræ kan jeg tydeligt mærke det på mit humør, at det ofte er nede i kulkælderen. Jeg kan tælle på en hånd, hvor mange gange i løbet af arbejdsdagen, jeg griner, smiler, snakker med nogen. De fleste arbejdsdage, bliver det 0 nul gange. 

Derfor er jeg virkelig glad for de piger som jeg kender på Twitter, på Twitter har jeg Verdens smukkeste veninder og de frækkeste, som alle arbejder inden for Sexindustrien.

De fortæller mig, at de er bedre end en kæreste, for de er ikke min sure pligt, de er mine luksus veninder. Og de vil aldrig fylde mit liv med tunge problemer eller stille de samme åndsvage spørgsmål en million gange, de ønsker bare at forkæle mig. 

Jeg må da tilstå de piger er ærlige, for de ved godt nok lige hvad man trænger til når man kommer hjem fra arbejde. Det er en varm, blød og smuk pige, der viser mig hvad jeg kunne få lov til hvis der ikke var en skærm i mellem os. 

De er candy for my brain, de får mig til at smile og grine, og føle, at så var dagen alligevel ikke helt spildt. 


Nu har jeg gået på UCH i en uge, og på trods af jeg har fået det klart bedre, så har jeg dog lært visse ting. Og her kan jeg slet ikke tælle på mine fingre hvor meget jeg griner, smiler og snakker med nogen. Her gør man det helt naturligt.

Det er måske ikke så hyggelig at være buschauffør, som det lige ser ud til når man sidder på passagersædet. 


For når man selv kommer bag rattet, på sådan en 15 meter lang bus. Finder man ud af, der Fandeme er meget der skal holdes øje med.

Man skal jævnligt kigge i sine sidespejle, og holde øje med man ikke kommer ud over sidelinjerne , både i venstre og højre side af kørebanen, og man skal have et vågent øje med bussens røv, når man drejer. 

Hvis jeg skal være buschauffør, står det klart det ikke er rutebilen eller de store turistbusser jeg skal ud at køre, så må jeg hellere satse på de små mini busser. 

Det kræver en uges ekstra kursus, da man så skal være klar til at køre med handikappede, pensionister og børn. 

Om jeg bliver buschauffør, kommer an på hvordan det går på Fredag.


Næste uge bliver en travl uge: Mandag skal vi ud at køre på motorvej, og det er jeg spændt på. 

Faktisk er jeg uerfaren i at køre på motorvej, da jeg helst ikke køre på motorvej. Jeg føler mig bedst tilpas på en landevej, så det bliver spændende i morgen. 

Onsdag skal vi ud at køre mørkekørsel, på Torsdag skal vi på glatbane i Viborg.

Og på Fredag: Teoriprøve. 


Jeg er spændt på hvor mange af os, der består på Fredag. For ingen af os kan endnu vores teori fejlfri, man må kun have 3 fejl, jeg trøster mig med vi alle har alt for mange fejl. 


Vi har en side på Internettet der hedder Turteori, der har jeg i dag brugt det meste af min Søndag på at gennemgå teoriprøverne.

Man skal lytte efter hvordan spørgsmålene bliver stillet, hvilke ord der bliver brugt.

Trods det, har jeg stadig for mange fejl. 


Hvis jeg dumper på Fredag må jeg jo prøve en gang mere. Men dumper jeg også anden gang, orker jeg ikke en tredje gang. 

Så må jeg bare tilbage til fjerkræslagteriet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar