lørdag den 30. marts 2024

FREDAGS TUR TIL AARHUS

 

Jeg ved godt, at der i går på LANGFREDAG, var der PÅSKEFROKOST DET LILLE APOTEK. Men hvor ofte, kan jeg tage en Fredags tur til Aarhus ? Det kan kun lade sig gøre, når jeg holder ferie. 

Jeg har ikke været i Aarhus siden Sommerferien, derfor tænkte jeg, at jeg kan altid tage på Det lille Apotek, og derfor valgte jeg i stedet at tage en FREDAGSTUR TIL AARHUS.


Mit stamværtshus i Aarhus HOS ANDERS, kunne i går fejre sit 41 ÅRS JUBILÆUM.

Det var først fra kl.14, inden da, kunne jeg nå en god frokost på


RAADHUUS KAFEEN. 

Her bliver man udsat for et luksus problem, til frokost kan man vælge:

Dansk Bøf med blødeløg.

Mørbradbøf med blødeløg.

Engelskbøf med blødeløg.

Jeg valgte Engelsk Bøf med blødeløg, da jeg oftere får Dansk bøf og Mørbradbøf.

Mens bøffen blev stegt, ville jeg nyde en ret jeg sjældent får: 


Røget Ål.

Lige med en snaps og fadøl til, det var meget lækkert.


Nu var Bøffen klar, i Gode Guder, hvor lækker.

Jeg bedte om at få den gennemstegt, det var den. Og alligevel var bøffen mør og saftig, med masser af bløde løg og smørsovs. Og så en Fadøl mere.

Samlet pris for hele herligheden blev 459 KR.



Nu kunne jeg tage på HOS ANDERS, sætte mig i baren og bestille et AARHUS SÆT.

Det er en TOP PILSNER & ARNBITTER. 

Hvor var det heldigt jeg var der i tide til at kunne få en siddeplads ved baren, var jeg kommet blot ½ time senere, var der ikke flere siddepladser. Vejret var desværre ikke så godt, at festen kunne foregå udendørs, så vi måtte sidde lidt tæt inde på værtshuset. Men det er jo hyggelige mennesker som er gæster Hos Anders, så det tager man med godt humør.


Kl. 14 gik festen i gang, der var GRATIS fadøl og vin frem til kl.17.

Først blev der holdt en tale i anledningen af værtshuset kunne fejre 41 års jubilæum, og så med den samme ejer gennem alle årene, Lissi.

Personalet er også stolt af at være ansat på Hos Anders, og spurgte mig: Hvor mange værtshuse i Danmark, kan prale med at have den samme ejer gennem 41 år ? Jeg tror højst de kan tælles på en hånd. 

På væggen hænger et billede, der vise Lissi sælge den første fadøl da hun åbnede værtshuset, i dag er hun en kvinde på 83 år. Og hun er altså stadig vaks ved havelågen, og mange af stamkunderne har været faste gæster gennem alle årene. Og så kender jeg flere af gæsterne, det er derfor det er skægt og hyggeligt at være gæst HOS ANDERS.


Live musik skulle der være, jeg tror de kalder sig A Kort A Lang, men de er udmærket.

Kl.16 valgte jeg at gå igen, flere sagde til mig, der er en hel time endnu med gratis øl. Sandt nok ! Men jeg kunne godt mærke, jeg trængte til lidt at spise, og så ville jeg nå en tur over på KURTS MOR.


Det passer nu så fint med at på Telefon Torvet ligger Mc. Donalds lige overfor Hos Anders, der kunne jeg nå at få en burger og en kop kaffe.

For at komme om til Kurts Mor, behøver man ikke gå hele vejen udenom , 


man kan gå ad Posthus Strædet. På plankeværket hænger et skilt, hvor man kan læse historien om denne smalle sti. 


Og nu kunne jeg sætte mig i baren på KURTS MOR. 

Her var der også hyggelig at være, og jeg nåede at få nogle øl, inden jeg skulle nå toget hjem.

Jeg var faktisk hjemme i ordentlig tid, for jeg gik i seng kl.22.


Næstegang jeg kan tage en Fredagstur til Aarhus, bliver først i min Sommerferie.

Og så kan jeg glæde mig over, AT til næste år i 2025, falder min Fødselsdag på en FREDAG. 

Der er det helt sikkert, jeg vil fejre min fødselsdag i Aarhus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar