Fredag d.4.August, skulle der være Sommerfest på HOTEL TØMMERGÅRDEN i Hvidbjerg. Jeg var hurtig til at få mig tilmeldt og betalt, da hun slog arrangementet op på FACEBOOK.
Festen skulle først begynde kl.18, jeg valgte at tage med toget derop kl.15.
Inden da kunne jeg nå omkring CENTERPUBBEN i Struer, og få mig tilmeldt deres Sommerfest, der først foregår i September.
Det er nu altid hyggeligt at besøge HOTEL TØMMERGÅRDEN, at sidde ved baren i krostuen, og nyde den lune stemning og de kolde øl.
Kl.18 skulle vi gå ned i Gildesalen, det var der Sommerfesten skulle foregå.
Det var Slagteren henne i Hurup som leverede den Helstegte Pattegris, og det lækre tilbehør.
Der var hyret en god gammeldags DJ, han gik på kl.21. Det var så der, jeg valgte at tage hjem.
Jeg sad ellers sammen med nogle festlige mennesker, og vi faldt noget så godt i snak med hinanden.
Men jeg var inde på Rejseplanen for at se hvornår jeg kunne komme hjemad igen. Der op var med toget, men hjemturen skulle være med Togbus. Der kørte en Togbus kl.21:14, og igen omkring midnat. Men der er intet WC i sådan en Togbus, og det er det der er problemet.
For når man har drukket mange øl, skal man rende og strinte hele tiden. Og så kan det hurtigt blive en meget lang tur fra Hvidbjerg til Struer, hvis man skal tisse. Derfor valgte jeg at tage med kl.21:14, så kunne man holde sig til man ankom på Struer Station.
Det var da godt nok træls at skulle forlade festen, når nu det skulle til at være rigtigt sjovt. Men jeg er da sikker på der nok skal komme nogle flere fester på Hotel Tømmergården, jeg kan tilmelde mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar