Det var en weekend der ikke skabte de store overskrifter, men lidt er der at fortælle om.
Lørdag eftermiddag, var jeg til SOMMERFEST i Struer Fiskeri Forening.
Det var en hyggelig eftermiddag, hvor vi fik en Bøf og Pølse man selv kunne grille på den tændte grill, samt forskellige salater. Og så stod der en opvaskebalje, så man kunne vaske sin tallerken og bestik, når man var færdig med at spise. Jamen hvor var det en god ide, så var der ingen der skulle stå med aben når festen var forbi.
Vi nåede at feste i tørvejr et par timer. Da det begyndte at øsregne syntes vi jo nok, det var bedre at tage på værtshus. Et smut på Bubsi og Det lille Apotek, og så var det hjem.
I dag er det SØNDAG. Og når det er Søndag, tager jeg til FÆLLESSPISNING på CENTERPUBBEN.
Prisen for en Søndags middag er kun 35 kr., så er det med Hovedret og Dessert.
I dag var Hovedretten
GRYDERET.
Og så med Kartoffelmos, det er godt nok længe i mellem jeg får Kartoffelmos. Så det var virkelig en nydelse og glædeligt, at man gerne må tage to gange.
Desserten var:
ÆBLEKAGE MED KNUSTE MAKRONER.
Det er heller ikke noget man får at spise, hver dag.
Altid får man god mad at spise, hver Søndag på Center Pubben i Struer.
Det lå ellers i kortene at jeg i dag ville fejre jeg holder Sommerferie, og i aften ikke skal gå i seng kl.17:45, og stå op igen kl.0:40, at jeg i de næste 3 uger ikke skal på arbejde, men bare kan nyde livet.
Men jeg venter til på Tirsdag med at fejre jeg holder ferie, der skal jeg nemlig på Center Pubben igen.
På Tirsdag servere de Home Made Ribbenssandwich, der har jeg en fornemmelse af, det godt kunne stikke af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar