fredag den 13. december 2019

LUCIAOPTOG I HOLSTEBRO

I Lokalavisen læste jeg, at der Fredag d. 13. December, skulle være Luciaoptog i Holstebro. Det er så sjældent jeg kan opleve denne December begivenhed, derfor tog jeg i dag til Holstebro. 

Det var først kl.17 begivenheden skulle finde sted, så kunne jeg nå at få min frokost på Dalle Valle.
For ikke så længe siden, var jeg på Dalle Valle i Holstebro, for at få Aften Buffeten, hvilket jeg var meget tilfreds med. Man kunne tydeligt mærke, der var kommet nye medarbejdere og en mere kundevenlig betjening, og det samme kan kun siges om frokost/brunch buffeten. 

Jeg havde i dag blot bestilt Brunch buffeten, med en øl og en kop kaffe. Så kom de og sagde, at jeg kunne få det som All Inclusive til kun 129 kr. 
Og det var noget virkeligt lækkert mad, så jeg tager gerne igen på Dalle Valle i Holstebro.

Bagefter var jeg på Bierstube og nyde en Tysk øl, inden jeg skulle hen på Broen.
Men at stå på Broen og vente på Luciaoptoget, var godt nok meget koldt, så hvorfor ikke nyde en enkelt øl mere ?

Så jeg tog på River Saloon, det er mange år siden jeg sidst har været der. 
Sidst jeg var på River Saloon havde de en DJ som lignede Saddam Hussein, og han så virkelig også ond ud, men han kunne kat' mig spille alt det fede musik fra en svunden tid.
Om denne DJ lever endnu, aner jeg ikke. Men River Saloon ligner sig selv, det eneste nye tiltag er da vist, de har fået en Rygerkupe.

Klokken blev 17 nul dut, og nu skulle Luciaoptoget foregå. 
Til dem der kender Holstebro, kan jeg fortælle, at optoget kom oppe fra Gågaden, og nede ved broen skulle de ikke gå hen over broen, men dreje ind gennem smøgen mellem Banken og Pizzabaren. 
Var man blot taget til Holstebro for at se Luciaoptoget, var man blevet skuffet. For de sang ikke sangen, de viskede den kun. Og så var der heste med, og disse heste så meget nervøse ud. Og man ved godt hvordan nervøse heste kan reagere, og så i den tætte folkemængde. Til alt held, kunne rytterne styre deres heste, så ingen kom til skade.

Hele seancen varede blot 5 minutter, så kunne jeg gå tilbage til River Saloon.
Jeg havde nemlig set, de har Thor Øl, og det er nu sjældent man får denne Randers øl. Jeg kunne nå at få ikke blot en men 2'er inden jeg skulle op til toget.

Nu ligger landet sådan når man har drukket øl, går man ikke så langt på literen.
Så da jeg nåede til Kruset, kunne jeg lige nå en øl der og få tisset, inden det sidste stykke til banegården.

Og så var det også hjem. 






søndag den 8. december 2019

BOX FEST PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

Siden September sidste år, har jeg været medlem af Spareforeningen på Irish Pub i Vinderup. I går var der endelig udbetaling, hvilket jeg i spænding havde gået og set frem til.
For hvor mange penge mon der var til mig ? Det var noget af en overraskelse: 4500 kr. har jeg fået sparet sammen.
Jeg var spændt på om jeg havde fået bøder undervejs, for det er således at kassen kun bliver tømt hver anden Torsdag, så nogle gange har jeg spekuleret over om jeg mon har nået at få penge i min sprække, før den blev tømt. Og det har jeg, så der var ingen bøder til mig.

Nu tager jeg 1 år mere i Sparebøssen, for det er jo et dejligt beløb der i en kold tid varmer, at få udbetalt. 

Da pengene var udbetalt, skulle der være fest.

Der skulle også være en Firma Julefrokost, de fik plads i pubben, vi andre Sparebøsser blev så henvist til drengeværelset.
Det er sådan set ganske hyggeligt at blive bænket der, og kan sidde og glo ud på de andre.
Men for Pokker ! Når man samler så mange mennesker i det bette lokale, runger det ganske forfærdeligt, når folk snakker med hinanden. 

Så var der en der satte en hel flaske snaps på bordet, og en anden kom med en rød kande, som jeg blev budt en smagsprøve af.
Det endte med jeg gik Nord om Doggerbanke, med andre ord, jeg gik under bordet. 

Al den gode Julemad fik jeg smagt, men desværre nåede jeg ikke at opleve, Viksen der skulle komme og optræde senere på aftenen. 
Klokken var lige knapt 22, da jeg var hjemme hos mig selv, så det var altså ikke længe, jeg var til Julefrokost. 

På Lørdag tager jeg igen på Irish Pub i Vinderup, der holder de Julebanko, men først skal vi have noget at spise. 
Så vi skal være på Pubben allerede ved 12 tiden. 

Det er min hensigt at tage hjem igen til aften, når Bankoet er overstået. Det skyldes at, Arriva på Søndag har One-Day billetter til kun 49 kr.
Hvilket betyder man kan rejse ud og hjem igen, inden for samme døgn. Derfor har jeg vedtaget, at på Søndag vil jeg på en Søndags udflugt til Aarhus, og derfor bliver der ingen fest Lørdag aften. 






lørdag den 30. november 2019

SHU-BI-DUA FEST I STRUER.

Det var i går en Fredag jeg længe havde glædet mig til, der skulle nemlig være Shu-Bi-Dua fest, i Folketshus i Struer. 
Det var også i går, at Nørregades Køkken i Vinderup, som Dagens Ret havde Bøf med løg. Da Shu-Bi-Dua festen først begyndte kl. 21, kunne det sagtens nås. 

Og så kørte Irish Pub i Vinderup, et Black Friday tilbud: Øl med sidevogn kun 20 kr.

Så det jeg ikke fik nået da jeg kom hjem fra arbejde i går, var eftermiddagskaffen, og mine Twitter-Babes og Facebook venner måtte kigge langt efter mig, for kl. 15:15 skulle jeg med toget til Vinderup.

Det blev en hyggelig eftermiddag i Vinderup, der sluttede af med en rigtig lækker Bøf med løg, på Nørregades Køkken.
Der vil jeg nok ud at spise igen på Onsdag, der står Dagens Ret nemlig på; Forloren Hare.

Hjemme i Struer kunne jeg nå en tur på Limfjordskroen, inden jeg skulle over i Folketshus. Og her på kroen kunne jeg lige så godt fortsætte med at få, en øl med sidevogn. 

Kl. 20:00 blev dørene åbnet i Folketshus, og så var jeg klar til fest.
Desværre alene, for da jeg i sommers læste i avisen, at Michael Hardinger Band kommer til Struer, oven i købet på en Fredag aften, var jeg klar over der skulle handles hurtigt. 

Det her med at spørge mine venner og bekendte om de vil med, har jeg for længe siden opgivet. For man får altid det samme svar, at det kan vi ikke tage stilling til nu. Jamen med den indstilling er der risiko for at billetterne er udsolgt, når man endelig har fået taget sig sammen. Derfor når der er noget jeg vil opleve, spørger jeg ikke nogen om de vil med, så tager jeg sgu selv af sted.
Vi kunne ellers have fået en rigtig fed fest i går aftes, men jeg måtte nøjes med at feste med folk jeg ikke kender.

Michael Hardinger Band gik på scenen, præcis som lovet kl. 21.
Og de var meget begejstret over at Stuerboerne straks var med på beatet, folk havde virkelig lagt sig i selen for at skabe en fest og en god stemning, og sang med lige fra første strofe, og der blev også gynget i takt og spillet luftguitar. 

Koncerten var på 2 gange 45 minutter, så det var kun Shu-Bi-Duas største hits vi fik, desværre, for jeg stod og savnede de mere skøre hits som f.eks. :A Tomsen, Mig og så Harry, Kylling med soft ice og pølser. 
Disse melodier var der desværre ikke afsat tid til, men vi fik Vuffelig Vov, i en rigtig headbanger  Volbeat version. 

Bandet består af 3 gamle Shu-Bi-Dua rotter, og så 3 nye rotter, hvor den ene er en kvinde.
Stod hun foran dig i køen i Bilka, ville du sikkert mene hun bare en af disse kedelige kvinder fra forstaden. Men når I så kommer ud på P-pladsen, hvor hun pludselig hiver sin guitar frem, finder du ud af, hun Fandeme ikke er en af de sædvanlige kvinder.
This woman Got Balls. 
Hun kan Den Onde Lyne Mig håndtere en spade, så håret bliver blæst  af Angus Young.

De 2 gange 45 minutter, blev nogle minutter længere, for folk ville ikke slippe Michael Hardinger Band, før de havde leveret hele 2 ekstra numre. 
Så var det også slut, men de lover at komme igen i 2021.

Efter koncerten vendte jeg tilbage til Limfjordskroen, men jeg orkede ikke at blive hængende. Så det blev bare til en enkelt Tuborg, og så fik jeg ringet efter en Taxa.
Så var det hjemad, og på hovedet i seng. 

 






mandag den 25. november 2019

SLAGTEFRIDAG .

Det har været en dejlig forlænget weekend, der begyndte da jeg i Onsdags fik fyraften. Grundet min fødselsdag i Torsdags, valgte jeg at holde 2 ferie/fridage, så jeg rigtig kunne fejre at jeg nu er 57 år.
I dag vågner man op til endnu en fridag, der er mangel på kyllinger. Og derfor har vi på HK Scan i Vinderup, en Slagtefridag. 

Det valgte jeg at markere i går, at jeg for engang skyld ikke skulle på hovedet i seng kl. 19, men i stedet kunne få mig en hyggelig Søndag aften.

Jeg tog toget til Holstebro, da jeg ville ud at spise på Dalle Valle. Togtiderne passede så fint med at aftensmenuen først begynder kl. 17, så jeg kunne lige nå at få en øl på Kruset. 

Hvor er det længe siden jeg har været på Dalle Valle, og der er godt nok sket en forandring. 
Betjeningen er blevet noget mere høflig, og jeg blev ikke bænket ved et lille bord fordi jeg kommer alene. Næ, jeg fik sørme anvist en plads i den bløde sofa. 

Menuen er også forandret, nu er der Hakkebøf med bløde løg, og Bbq ben, og små kager til dessert. 
Og det hele smager bare godt, og det ses. Dalle Valle i Holstebro, er stadig et populært spisested. På sådan en Søndag aften, var der nu mange som valgte at spise der. 

Da jeg var færdig med at spise, kiggede jeg på Rejseplanen, og kunne se toget til Struer først køre kl. 19:36. Altså over en time til næste tog, så kunne jeg da lige kigge ind på Bierstuben og få en øl.
På Bierstube var der en lun stemning, og øllene var dejlig kolde. 
Det blev kun til en enkelt, og det kom til at passe med jeg nu kunne gå gennem Gågaden op til stationen, og komme med et tog hjem til Struer.

Det var herligt at vågne op i morges, til en Mandag hvor man ikke skulle på arbejde, men kunne sætte mig og nyde morgenmaden mens jeg så Go' Morgen Danmark på TV-2. 

Jeg skulle en tur i Løvbjerg, for som sagt havde jeg Fødselsdag i Torsdag. Og vi plejer at give kage til vores kollegaer når vi har fødselsdag.
Så i morgen har jeg 10 kager med på arbejde, det skal jo nok blive en hyggelig Tirsdag. 





søndag den 24. november 2019

HØNSEGÅRDENS JULEFROKOST.

For et par uger siden, var jeg et smut på Irish Pub i Vinderup, blot for at putte penge i min Spare Bøsse. Da sagde medejeren Henriette, at hun havde en gave til mig.
Det er denne fine Juletrøje fra Tuborg Julebryg, sådan en gave bliver man jo glad for. 
I år skulle vores Personaleforening på HK Scan "Hønsegården", afholde årets Julefrokost på Irish Pub, så var det jo meget passende ved den lejlighed, jeg kunne bruge trøjen.

Det var i går Lørdag d.23. November, at Julefrokosten fandt sted.
Mig og Susan havde sat hinanden stævne på Den Gyldne Dame først, lige til en øl eller to, inden vi skulle hen på Irish Pub.

Kl.18 ankom vores kollegaer til Pubben, der var foruden os, nogle knejter som også skulle holde Julefrokost. De blev placeret i det bette lokale, og så mærkede vi ikke så meget til deres tilstedeværelse.
Vi andre fra Hønsegården, havde så hele Pubben. I alt var vi samlet i nærheden af 90 personer, og vi fik god mad, øl og snaps, og små drinks.
Vi er gode til at feste, inden kom op at skændes eller slås, vi kunne feste fredeligt og i højt humør hele aftenen og natten med. 
I 3 timer var der gratis øl, samt 3 flasker snaps, og så al den gode Julemad. Så der kom gas på drengen, og et par Julelege skulle vi også igennem.

Den anden medejer af Irish Pub, Kristian, var foruden konference også vores legeonkel og senere på aftenen gav han også et par sangnumre. 

Aftenens første konkurrence var noget med et par stykker skulle fylde munden med slik, og sige nogle festlige ord.
Og den næste konkurrence var Luftguitar, jeg havde ellers sagt, at i år ville jeg ikke deltage i konkurrencen. Men folk ville have mig ud på gulvet, så pyt da !
Først skulle jeg dyste mod en pige, der vandt jeg, og gik videre til finalen, hvor jeg skulle dyste mod Peder.
Vi fik AC/DC, og så tabte Peder. Jeg vandt ! Det gjorde jeg også sidste år, så nu er jeg nød til også at deltage i Luftguitar til næste år, og se om jeg kan vinde for tredje gang.
Og så fik vi sandelig besøg af Julemanden.

Da vi var færdige med at spise, ku jeg mærke jeg lige måtte holde en øl-pause, og købte en flaske Vodka med Cola.
Det var rart lige at få noget andet end øl, men fik ikke tømt hele flasken. Og her er så det gode ved Irish Pub, at når man ikke kan drikke mere af sin flaske, får man et navneskilt sat på, og så kommer den ud på hylden at stå. Så har man til næstegang, man kommer på besøg. 

Og nu var det blevet tid til dans, og til det formål, hyrede Irish Pub, Peter Sort Band.
De er en yderst populær trio, der forstår at få fyldt dansegulvet med festglade mennesker. 
Og vi skulle ud og køre i en Volvo.
Er der en fra Peter Sort Band, som pigerne er vilde med, er det ham i badedragten.
For engang skyld skulle jeg ikke tænke på togtiderne, for min kære kollega Jess var også med til Julefrokosten. Så da han blev hentet af sin kone ved 1-tiden om natten, kunne jeg kører med dem hjem til Struer.












fredag den 22. november 2019

MIN FØDSELSDAG

Pyh ! Nu er jeg 57 år, det var i går at det kunne fejres. 
Derfor havde jeg bestilt 2 Ferie/Fridage, så jeg kunne tillade mig at gøre Torsdagen lidt mere farverig. 

Torsdag d.21. November stod jeg op kl. 5 om morgenen, jeg kunne ikke sove længere. Det gør nu ikke spor, så kunne jeg sidde og hygge mig med morgenkaffen og SE og Hør. 

Da klokken nærmede sig 8, tænkte jeg hvad skal jeg nu finde på ? Jeg kunne se på Facebook, at medejeren af Det lille Apotek, som hedder Karsten, han har også fødselsdag d.21. November. Og i den anledning, var der på kroen øl hele dagen til kun 15 kr.
Det passer som en Dildo i Måsen, for så kunne jeg smutte forbi og få en morgen bajer. 

Den der stemning der er på et værtshus, lige når de åbner kl. 8, er sgu hyggelig, og en morgen bajer smager sjovt nok bedre end en godnat bajer. 
Karsten og jeg, ønskede hinanden tillykke med fødselsdagen. 
Der var flere som fik en Underberg, så sagde jeg, at sådan en kunne jeg også godt drikke.
Jo, jeg har fået smag for Underberg, ikke sådan at jeg vil sidde og skylle flere flasker i mig, men lige en enkelt. Underberg smager langt bedre end Fernet Branca. 

Jeg havde lovet at komme ud på Irish Pub i Vinderup, når de åbner kl. 15. Og tænkte over hvad skulle man tage til frokost ?
Her var der endnu et godt tilbud på Facebook, Den Glade Pingvin, kørte et Torsdags tilbud på Pindebøf til 100 kr. 

Det passede så fint med, at jeg kunne spise der, inden jeg skulle med toget til Vinderup.

Det var medejeren Henriette som stod bag baren på Irish Pub, hun sagde hun havde en Fødselsdagsgave til mig.
e                    EN 
                   KAGEMAND.

Som var det en flot fyr, og den smagte godt. På Irish Pub forstår de, at forkæle deres stamkunder. 

Jeg spiste ikke hele kagen selv, men delte den med de øvrige gæster. Så det blev en hyggelig Fødselsdag. 

Jeg fik smagt Juleøllene fra Thisted Bryghus, de kan anbefaldes. 

Det var ellers ikke min mening jeg skulle blive på Irish Pub hele aftenen, men nu er der en ting på Irish Pub der er meget farlig; det er HYGGEN !
Når nu man sidder der rundt om baren og snakken går, og man får puttet penge i Juke Boxen og lytter til den musik vi dansede til i 70'erne og 80'erne, så har man da godt nok svært ved at finde vejen hjem igen. 
Det er kun togtiderne der kan bringe dig til fornuft, for det ville være surt at skulle overnatte på Vinderup Station. Så jeg måtte gå, så jeg kunne nå toget hjem kl. 22:35. 

Til næste år falder min fødselsdag endelig på en Lørdag, og så kan jeg regne ud, at min 60 års fødselsdag, falder på en Mandag.
Det er noget ØV ! For man får sgu ikke mange gæster på en Mandag, skal festen udsættes til weekenden, ramler man ind i Julefrokosterne. Skal festen udsættes til Januar, kan det være ligegyldig, for så kan man lige så godt vente til det bliver Sommer, så man kan holde en Garden Party. 

Derfor overvejer jeg, at jeg til næste år vil fejre min 58 års fødselsdag, nu den falder på en Lørdag. Så er jeg så nogenlunde sikker på, jeg kan få nogle gæster.

Jeg er ikke i tvivl om festen skal holdes på Irish Pub, min plan er at invitere på Brunch med Champagne.
Hvad folk så ønsker at drikke resten af dagen, må de så selv betale. 

                   I vil hører nærmere i løbet af 2020.









lørdag den 16. november 2019

TA'R PÅ IRISH PUB, MEN FØRST PÅ TORSDAG.

For et par mdr. siden læste jeg, at Lars Hjortshøj kommer til Struer og optræder. Da var jeg vaks ved havelågen, og fik købt en billet til hans optræden i Folketshus, Fredag d.15.November.
Kl.20:00 skulle Lars Hjortshøj gå på scenen, og der må jeg rose den skaldede komiker for at være mere præcis end DSB. Lars Hjortshøj kom til tiden, og talte uafbrudt og uden en pause i 1 time og 30 minutter. 
Stand up showet bar' titlen : "Plan B", hvor han fortalte om det at være fyldt 50, og have kone og voksne børn. 

Hvordan jeg lige skal anmelde Lars Hjortshøjs show her i Rygerkupeen, ved jeg ikke helt. Hans ord er vanskelige at gengive her, de ord ville blive fattige hvis jeg blot klippede dem ud af helheden. Og det er netop i helheden Lars Hjortshøjs ord står stærkt, og rammer som et cumshot lige midt i fjæset. 
Et lille dyneløft kan jeg dog komme med; Der er mange af De politiskkorrekte der mener helt bogstaveligt, at alt hvad vi har mellem halsen og knæene, ikke er noget der må omtales eller smages på.
Nu er den gode Lars ikke politiskkorrekt, og Gud ske tak for det !Hr. Hjortshøj giver i den grad Krænkelseskulturen tørt på, og hvor har han dog ret i sine meninger, om de fjolser. 

Og så har Lars Hjortshøj en befriende og festlig måde, at fortælle om alt hvad vi har mellem halsen og knæene. 

Næstegang jeg tager i Folkets Hus, er Fredag d.29. November. Der er der kæmpe Shu-Bi-Dua fest, det tror jeg bliver sjovt. 

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at i dag er det Lørdag.
Jeg havde godt nok lovet, at kigge en tur ud på Irish Pub i Vinderup. Men mine weekender i år har været så optaget, så jeg så lige mit snit til at holde en stille og rolig Lørdag herhjemme.
Jeg har pyntet op til Jul, lidt tidligt vil nogle sikkert mene, men så er der lagt an til en hyggelig Lørdag aften, hvor jeg kan se der er noget godt i fjernsynet.

I ugen vi kommer ind i, tager jeg på Irish Pub hele 2 gange, på Torsdag og igen på Lørdag.
På Lørdag gælder det Julefrokost i selskab med mine kollegaer på HK Scan, hvor vores Personaleforening Hønsegården, invitere på Julefrokost. 

Og på Torsdag er det min fødselsdag, i den anledning har jeg taget 2 ferie/fridage, Torsdag og Fredag skal jeg ikke på arbejde, og Mandag d.25. November, er der slagtefridag. Det bliver en dejlig lang weekend, der også skal være råd til at nyde. Derfor tager jeg den med ro i dag. 

Men på Torsdag vil jeg fejre min fødselsdag på Irish Pub i Vinderup, om jeg har råd til at give en øl, tør jeg ikke love.