lørdag den 29. april 2017

IKKE SÅ FESTLIG LØRDAG.

Jeg havde besluttet mig for, at i denne weekend skulle der være 0 alkohol. Så det passede meget godt med reklamen i fjernsynet, at der er kræmmermarked i Viborg.


Jeg kørte af sted, men fuck hvor var der piv koldt i Viborg, og lidt af et skod marked. Det var slået stort op i tv reklamen
, men det synede ikke af meget.
Og de få boder der var på pladsen, havde stort set de samme varer. Det tog mig ½ time at se det kræmmermarked, og så kunne jeg køre igen.

Jeg fandt hen til Viborgs pølsevogn Queens Corner, og der må jeg tilstå, at maden der bliver serveret i pølsevognen i Struer, smager betydeligt bedre.

Nå så kørte jeg hjem igen, og kunne få vasket noget tøj. Men det er da kedeligt der ikke skulle ske andet på en lørdag, og så oven i købet i en forlænget weekend, i det vi jo har fri på mandag hvor det er 1.Maj.
Jeg har 8 ølkort til Skipperkroen i Struer, hvilket betyder jeg kunne tage mig en gratis tur i byen.
Så da vasketøjet var klaret og aftensmaden var spist, tog jeg ned på Skipperkroen.
Men jeg var eneste gæst, det bliver en lidt lang aften at sidde der. 1 ølkort fik jeg brugt, og tog hen på Stoppestedet og købte en øl.
Der løb jeg ind i min kollega Frederik, og han ville give en øl. Vi blev enige om at finde et andet sted, og tog på FA-Bar, hvor det så var min tur til at give en øl.
Så tog vi på Buddy Holly, her var vi de eneste to gæster. Det blev lige til en enkelt øl, og så ville Frederik hjem, det ville jeg sgu også.
Men det var noget koldt, så jeg smuttede ind på Skipperkroen, lige for at få en god nat bajer. Her var der så kommet lidt flere gæster, men jeg orkede ikke mere, ikke fordi jeg havde fået så mange øl, i alt fik jeg i løbet af lørdag aften drukket 6 øl.
Men nej jeg ville hjem, og fik bestilt en taxa.

Nu har jeg 6 ølkort tilbage, til sprit banko i dag, kan jeg jo være heldig at vinde 6 ølkort mere.

Så må man da håbe der snart kommer en aften, hvor man kan få sig, en rigtig festlig gratis tur i byen.



søndag den 23. april 2017

BLEV LOKKET I FORDÆRV.

I går i Rygerkupeen skrev jeg, at lørdag aften ville jeg slappe af, da jeg i fredags var i byen med mine 4 festlige veninder. Men da jeg loggede ind på Facebook skrev Dorte til mig, om ikke jeg kom ned i byen ?
Jeg skrev til hende, at det var godt nok ikke planen. Men hvorfor ?
Jo Dorte ville en tur i byen, og da det er sjældent Dorte kommer i byen, lod jeg mig lokke i fordærv.

Det er jo en af de store fordele ved at være single, bliver man lokket i byen, skal man ikke spørge nogen om lov, og man skal heller ikke stå til regnskab.
Jeg kan se hvordan det går med de fyre jeg kender som får en kæreste, så kommer de ikke længere i byen, det må de ikke. Det bekræfter mig i, at det er sjovest at have veninder, og kedeligt at have en kæreste. Så jeg vil vente med at få en kæreste til den dag man er blevet for gammel til at have  veninder.

Jeg lod bilen blive hjemme og gik ned til Skipperkroen, her sad Dorte sammen med sin kæreste. Vi fik nogle øl, og tog så på en lille rundtur i Struer.
Først på Bubsi, på sådan en lørdag eftermiddag, var der mange mennesker på Bubsi. Og her lytter man til den forbudte musik.
Go gammel Dansk Top fra dengang Jørn Hjorting var cool, så der var liv og glade dage på Bubsi.
Så gik vi videre op til Det Lille Apotek, her sad der også mange mennesker som man kender. Det blev til et par sjove timer.
Så var det på tide at komme tilbage til Skipperkroen. Men man havde jo fået øl så hatten passer, så jeg syntes nu mere det var på tide at komme hjem igen.
Vejret var fint, så jeg gik hjem.

1.Maj falder i år på en mandag, hvilket betyder at i næste weekend har man tre fridage lige i rap. Så jeg tror nu nok jeg vil holde næste weekend alkohol fri og i stedet tage på en lille udflugt.




lørdag den 22. april 2017

SLAP AF

I dag vil jeg bare slappe af, for i går aftes røg jeg en tur i byen.
På FA Bar i Struer, hvor der i 3 timer er fadøls fest og Cuba Vodka drinks for 100 kr.

Sidst jeg var på FA Bar til 100 kroners fest, havde jeg været rundt på andre værtshuse inden. Og så kan sådan en 3 timers fest efterhånden begynde at føles, som en arbejdsdag, noget svær at komme igennem.
I går tog jeg der ned i ædru tilstand, det tør siges at det var jeg så ikke længere, da jeg gik hjem igen.
For i stedet for at drikke fadøl drak jeg i stedet Cuba Vodka drinks, uha da.
Men når man ankommer i ædru tilstand, så virker sådanne 3 timers fest som en 3 ugers sommerferie, skide sjov og solen skinner, men er alt for hurtigt overstået.

Smider man 100 kr. på bordet, så er det faktisk billigere at sidde på et værtshus og drikke end det er at sidde derhjemme og drikke. Når man så har et par gode veninder der gerne vil med i byen, jamen så bliver det en fest uden lige.

I dag og i aften vil jeg bare slappe af herhjemme. Her til frokost slog jeg et smut ud til Bilka og fik handlet ind. Og så skulle jeg jo lige prøve deres nye burger bar Carls Jr.

Det jeg syntes om ved Bilkas burger bar er, at de ikke straks langer en burger over disken, men at du må sætte dig ved et bord og vente. Det betyder det er helt frisk lavet mad og varmt, og det smager meget godt.

Og så var jeg ude omkring Bager Max efter frisk franskbrød og en kage, så nu skal der bare hygges.

 


mandag den 17. april 2017

PÅSKEFROKOST PÅ SKIPPERKROEN.

Sikke en fantastisk Påske jeg har haft i København, men alt hvad der er godt har det jo med at ende. For i går skulle jeg hjem igen, hjem til den grå hverdag med alle de sure pligter. Der ventede mig dog en glæde derhjemme, Påskefrokost på Skipperkroen.

Jeg tog med bus til København, RØD BILLET, og det var også dem jeg skulle med hjem igen. De sendte mig SMS om, at den bus jeg skulle med har et A i forruden.
Den var let at finde, og kørte fra København kl.12. Med stop i Ringsted, Odense og en kaffepause ved Lillebælt, ankom vi planmæssig til Holstebro kl.16:30.

Ovre i København er det ikke så besværligt at komme rundt, man kan altid stige på en bus, S-tog, Metro, eller ringe efter en Taxa.
Det er straks mere besværligt i Jylland, hvor køreplanen er fra hestevognens tid.
Altså bussen ankom til Holstebro kl.16:30, og jeg skulle være til Påskefrokosten på Skipperkroen i Struer kl.17:00. Men på Rejseplanen kunne jeg se, at der først køre et tog fra Holstebro kl.17:35. Så kunne jeg godt regne ud jeg først kunne være på Skipperkroen, når folk var færdige med at spise.

Så jeg havde lavet en aftale med Yvonne om hun ville hente mig ved bussen, og så vil jeg give en hund til benzin.
Jo da, Yvonne og Knud holdt klar, og så kørte vi omkring hjemme hos mig så jeg lige kunne smide kufferten inden for døren, og så ellers ned til kroen.
De skulle ikke med til Påskefrokosten, men Yvonne fik de 100 kr. jeg havde lovet hende, og Knud har så en øl til gode.

Som var det herligt at komme ind på Skipperkroen, og blive mødt af alle de glade mennesker. Og Margit havde tilberedt en flot og velsmagende Påske Buffet, med alt det der hører til.
Live musik skulle der også være, de gik på scenen kl.20:00.

Nu kan jeg ikke huske om duoen kalder sig: 40 i Feber, eller 40 i Svinget.
Men de var kun hyret til at optræde i to gange 45 minutter. De var ellers rigtig gode til at underholde, kunne mange sange også de uartige, så var knald på festen.
Det blev ved med at være festlig på Skipperkroen selv efter duoen var taget hjem, så det blev noget sent før jeg tog hjem.






lørdag den 15. april 2017

HJEM OG TIL PÅSKEFROKOST

Er det ikke bare typisk, det har regnet hele Påsken og i dag hvor ferien er forbi og jeg tager hjem igen, så kommer det gode solskinsvejr.

Vejret har nu ikke kunnet ændre på, at jeg har haft en fantastisk Påske i København. Jeg vil endda gå så langt som at sige, det er den bedste Påske jeg har oplevet i flere år.

Jeg arbejder på et fjerkræslagteri, der skal vi på overarbejde om lørdagen i Påsken, det plejer jeg normalt at sige ja til.
Det deler Påsken op i to meget små bidder, man kan lige nå at opleve lidt Skærtorsdag, for Langfredag skal man tidligt i seng og møde på arbejde kl. ½ 4 om morgenen. Så kan man lige opleve lidt 1.Påskedag, og 2.Påskedag skal man så atter tidligt i seng, for nu begynder hverdagene igen.
I år kunne jeg opleve HELE Påsken, fordi jeg sagde nej til overarbejde. Engang imellem skal man sgu have lov at sige nej til pligter, for man har jo kun det ene liv og det skal opleves før det er for sent.
Jeg har haft en træls vinter med stress og surhed, så jeg havde virkelig brug for at komme væk fra det hele, og lige få lov at slappe af, lade op og finde den indre ro.

Det er så rart at stikke af til København, jeg nyder virkelig at være herovre helt for mig selv.
At kunne gå rundt i min egen lille verden, der er ingen der bryder ind, man tøffer bare af sted i sit eget tempo. Går på museum, smutter en tur på Strøget, får noget lækkert at spise, finder et værtshus en øl's tid.
Og så er det hele så nemt, skal man på en længere tur end man kan gå, tager man med Metroen eller en bus, og med sit rejsekort i hånden, er det ikke noget problem.

Jeg kan mærke jeg har fået opfyldt mit behov, føler mig godt tilpas igen. Hvornår kan jeg stikke af til København igen ? Til næste år er jeg nok nød til at sige ja til overarbejde i Påsken, så det bliver først i min sommerferie til næste år, jeg kan smutte til København igen.

Normalt når jeg er i København plejer jeg at bo på Cab Inn City, men de skulle have næsten 2400 kr. uden morgenmad, Wake Up skulle kun have 1700 kr. uden morgenmad. Så det blev Wake Up.
Wake Up ligger nabo til Tivoli's hotel, og kun få skridt fra FISKETORVET. Til gengæld er der så en længere afstand til Rådhuspladsen og Strøget, end der er fra Cab Inn City, men det er nu ikke noget at pive over.

Alle der har boet på et Cab Inn hotel, kender den der skide irriterende bruser oppe i loftet, der gør det umuligt at vaske sin røv.
På Wake Up, er der en rigtig håndbruser, så man kan få vasket hele kroppen og alle sine kropshuller.

Eneste minus er morgenmaden til 80 kr., som jeg kun prøvede her til morgen. Når man ser de flotte Brunch buffeter, eller blot Brunchtallerken man får ude i byen til et sted mellem 100 kr. og 130 kr., så er morgenmaden på hotellet faktisk dyrt.
Men det ligger dog fast, at også næstegang jeg tager til København, vil jeg igen bo på Wake Up.
Kl.12 er det forbi for denne gang, så tager jeg med bussen hjem igen, så kan jeg stige af i Holstebro kl.16:30.

Når jeg kommer hjem skal jeg straks af sted, til Påskefrokost på Skipperkroen.







REVYMUSEET, og ØLLEBRØD I NYHAVN

Det var det værste møgvejr at stå op til, for jeg ville en tur ud til Frederiksberg og havde tænkt mig at tage en bus derud. Men så ville man blive våd af gåturen fra hotellet og til banegården, så i stedet bestilte jeg en taxa.

SE; for cirka 5 år siden var jeg ude at se Revymuseet, desværre var det i selskab med en kvinde som snakker uafbrudt, så jeg fik ikke en kæft ud af det museum. Jeg kunne dog med et kvart øre høre, at det var et ret så interessant museum. Derfor tog jeg den beslutning, at en dag vil jeg opleve Revymuseet igen, og det skal være uden papegøjer.
Hver gang jeg så reklamen for ALLEGADE 10 i Ekstra Bladet, blev jeg lækkersulten. Særligt beværtningens brunch, på Google Map kunne jeg se, at Revymuseet lå lige på den anden siden, så det har været mit ønske at slå to fluer med et smæk.
I dag fik jeg ram på de to fluer, og kan da kun anbefalde Brunch Buffeten på ALLEGADE 10 på Frederiksberg.
Der mangler sandelig ikke noget, og så  hører der også en morgen bitter med.

Jeg spurgte til deres Juleaften, som jeg har læst om på deres hjemmeside. Pigen bag baren fortalte mig, at sidste år, havde de 300 gæster til Juleaften.
Menuen er alt hvad man kan spise, en buffet med and og flæskesteg og det der hører til, og ris a la mande. Dans om Juletræet og Julesnolder.
Og så kan man booke et værelse på Allegade 10, det tror jeg sgu jeg ikke blot vil overveje. Men jeg skal snart bestille plads til Juleaften i år, da folk allerede er begyndt at bestille plads.

Jeg skulle over på Revymuseet, jeg var museets eneste gæst, så nu skulle jeg rigtig fornøje mig.
Sidst jeg var der, havde museet en hel masse guf med Dirch Passer, Oswald Helmuth, Jørgen Ryg, og alle de andre big stars. Men fordi jeg havde hende papegøjen med, fik jeg ikke oplevet noget af det, og havde faktisk glædet mig til at skulle opleve det i dag.
Men for tiden har museet en særudstilling:
HVEM HAR BUSKERNE PÅ.

Handler om de kvinder der optræder i mandetøj, og de mænd der optræder i dametøj. Og så handler det også om drag queens og de homoseksuelle, helt sikkert en historie der er vigtig at fortælle. Desværre betyder det, at det jeg kom for at opleve ikke var der.

Der er dog stadig Per Pallesen der fortælle hele Revyens historie. Hele ideen om Revy blev grundlagt/opfundet Nytårsaften 1864, en meget spændende historie fra begyndelsen og op til i dag.
Og os der er vokset op med Otto Leisner i TV og Giro 413 i radioen, husker mange af de revyperler man kun får en lille bid af.

Særudstillingen HVEM HAR BUSKERNE PÅ, tager os også tilbage i tiden blandt andet Det Brune Punktum , og Putte fra Julekalenderen.
Men de bedste ud i den genre er dog Ulf Pilgaard som Dronning Margrethe.
Og så Kirsten Lehfelt og Søs Egelin som Carsten og Helge.

Nu var det blevet tørvejr, så jeg kunne gå over på Frederiksberg Alle, og tage Bus nr.26 ind til Hovedbanegården.
Så hjem på hotellet og gøre mig klar, for nu ville jeg i Nyhavn.
På Nyhavns Færgekro, fik jeg krebinetter og en fadøl. I mens jeg spiste, blev en afrikaner smidt i den grad ud fra Hong Kong. Og så begyndte han at genere de spisende gæster på Færgekroen, utroligt så længe han fik lov til det, før der kom to grand voksne mænd og trak ham væk fra Nyhavn.

Bagefter gik jeg hen til CAP HORN, og forklarede at jeg på deres hjemmeside kan læse deres øllebrød får masser af ros, så nu ønsker jeg at bestille øllebrød, og en Thy Pilsner.
Jeg kunne fortælle tjeneren at nu kan jeg tilslutte mig den ros på hjemmesiden, for det er en virkelig god øllebrød.

Se så var det min mening jeg ville på HONG KONG, men døren var sgu låst. Gennem den lille rude i døren kunne jeg se, at tjeneren skændtes med en fuld kineser.
Jeg kunne lægge 2 og 2 sammen, det var derfor døren var låst. Først ballade med en afrikaner og nu en kineser. Så han var ikke interesseret i der kom flere ind på værtshuset, for så kunne det udvikle sig negativt.

Så måtte jeg finde et andet værtshus, det blev SAMS BAR på Strøget. Her var der en god stemning.
Det blev til et par øl, og så var det hjem til hotellet.








fredag den 14. april 2017

CAFE VICTOR SIKKEN BØF.

Min fredag i København begyndte med Brunch.

Jeg gik om til VIVALDI, der ligger på Axeltorv. Her fik jeg en meget fin Brunch tallerken incl. en lille kande kaffe og et glas juice.

Og så brugte jeg ellers hele denne regnfulde fredag på at opleve det, jeg gerne vil opleve på en varm og solrig sommerdag.
Jeg tog med de her røde turistbusser, billetten koster 175 kr. Og inden nogle råbe "Fame for dyrt", så tyg lige på den, at billetten gælder i 48 timer, og man kan hoppe af og på lige så tosset man vil. Uden at bekymre sig om at bussen kører fra dig, for der kommer altid en bus igen om ikke ret lang tid.
Vejret var nu ikke til at hoppe af og på, så jeg blev i bussen. Men på en varm sommerdag vil jeg nu gerne følge konceptet, for vi kørte blot forbi Amalienborg, og Den Lille Havfrue, og en rigtig skøn park.
Det vil jeg nu gerne bruge noget længere tid på, at få set.
Det der undre mig er de ansatte, det er ene af Østeuropæere. Hvorfor Fanden er der ingen Danskere, der kunne tænke sig dette arbejde ?
For sikke da en dejlig nem arbejdsdag, blot køre turister rundt i København i en rød bus. Så vil nogle sige, at det er det samme dag ud og dag ind, ja for pokker.
Jeg står på et fucking fjerkræslagteri og hænger kyllinger op, det er dælmen også det samme hver eneste dag.
Tænk om man i stedet skulle køre rundt i en rød bus, hver eneste arbejdsdag møder man nye mennesker der ikke er til besvær. For det er glade turister som glæder sig til en køretur rundt i Kongens København, og du skal ikke fortælle dem hvad de ser, det er indtalt på et bånd. Du skal heller ikke sælge billetter, det står der folk til ude på gaden, som for øvrigt også har, en skide nem arbejdsdag.
Så kære Danskere, det må da lige være et drømmejob for jer.

Efter denne tur rundt i Hovedstaden, var det hjem på hotellet og gøre mig i stand.

For det har længe været mit ønske, at prøve at spise på CAFE VICTOR.
Jeg havde hjemmefra bestilt bord til en person, det var en høflig betjening man fik i telefonen, og det var det sandelig også da jeg ankom til Cafeen.
Det er på Cafe Victor mange af de kendte kommer, dem var der en del af her til aften. De skal have lov til at være der, så jeg nævner ingen navne eller løber med sladder. Men altså, der var nogle meget lækre tøser som man før har set i TV og Se og Hør.

Jeg bestilte en stor fadøl og en steak bernaise, gennemstegt. Hold nu fast for en bøf jeg fik.
Her kan de malkekøer JENSENS BØFHUS trækker ud af stalden slet ikke være med, de kan kun bruges til at lave håndsæbe af.
Men de bøffer de har på menuen på Cafe Victor, er skåret af kvæg der hele deres liv har gået på en solbeskinnet grøn eng med gule Mælkebøtter, hvor ingen overhovedet har fået lov til så meget som bare at pille ved deres patter.
Man får på sin tallerken en 400 grams BØF, gennemstegt mør og saftig og velsmagende, med en god sovs og lækre fritter til.
Og til dessert fik jeg en Creme Brylee, og en fadøl mere. I alt kom jeg af med 610 kr..

Cafe Victor vil jeg opleve igen på en varm sommeraften hvor man kan sidde udendørs, og så vise man er tilstede.

Da jeg var færdig med at spise gik jeg en tur på Strøget, og kunne mærke jeg skulle tisse.
Jeg mødte ham her med sin cykeltaxa, som skulle have 100 kr. for at kører mig til Rådhuspladsen. På Rådhuspladsen er der et betjent toilet, så der altid er rent og pænt, og gratis at benytte.
Lige hvad man trængte til. Bagefter fandt jeg et værtshus, hvor jeg fik en godnat bajer, inden jeg skulle hjem til hotellet.