søndag den 15. december 2024

PÅ BUSTUR MED HOTEL TØMMERGÅRDEN

 

HOTEL TØMMERGÅRDEN i Hvidbjerg, havde sammen med et værtshus henne i Hurup, arrangeret en bustur UD I DET BLÅ. Jeg var hurtig på knapperne, til at få mig tilmeldt. 

Jeg frygtede dog, at vi skulle få et  typisk vintervejr, med spejlglatte fortove, så man kunne blive tvunget til at blive hjemme. Gudskelov fik vi det dejligste JULEVEJR, lidt regnvejr fra morgenstunden, ellers lunt, og op ad formiddagen stod solen op. I sådan et vejr, bliver man bare i godt humør, og jeg tog glad med toget til Hvidbjerg.


Vi skulle dukke kl. 10 på HOTEL TØMMERGÅRDEN, så var der morgenmad. Og så kunne jeg starte dagen med en øl og en UNDERBERG.


Kl. 11 ankom bussen, og vi kunne gå ombord. I bussen sad dem fra det andet værtshus, henne i Hurup. Vi var en hel busfuld, i alt 50 feststemte Værtshusgæster, som nu skulle på tur UD I DET BLÅ. 

I det skønne JULEVEJR med en klar blå himmel, var det hyggeligt at sidde i bussen, og nyde den flotte udsigt over Limfjorden.

I bussen blev der så rigeligt sørget for, vi ikke skulle tørste.


Der var øl, 


og små skarpe til halsen. 

Første STOP var i Vinderup, ved Æ BETTE BAR. 


Der kunne jeg få smagt, en Juleøl. 

Det var godt nok skægt, at vi kom 50 gæster ind på det lille værtshus. Men det gik nu ganske smertefrit, og alle nåede at købe både en og to øl.

Efter godt og vel en times tid, sad vi i bussen igen.

Turen gik nu til Skive, hvor vi skulle besøge værtshuset: 


JÆGERKROEN.

Når nu man er i Skive, bør man smage den lokale bryg


HANCOCK HØKER. Jamen det er jo altid, en god øl.

JÆGERKROEN har de en udstoppet Grævling, på en hylde, eller havde. Der var flere fra vores Bus, som gerne ville have den Grævling, og det fik de lov til, skulle blot selv pille den ned.

Historien er så, at JÆGERKROEN på et tidspunkt skal op og besøge HOTEL TØMMERGÅRDEN, og så får de Grævlingen med sig hjem. Det skal sgu nok blive skide sjovt, når SKI-BO-NITTERNE kommer op på THYHOLM. 

En fest jeg IKKE håber, at gå glip af.

Inde på FACEBOOK kan I se den REEL jeg fik filmet, hvor I ser hvordan Grævlingen med besvær, bliver pillet ned fra væggen.

Vi skulle i Bussen igen, og nu gik turen til det sidste STOP !

Det var ved Hanstholm Centeret, hvor der er en Bodega. 

Der fik vi også skabt en god fest.

Så i Bussen for sidste gang, omkring Hurup med de første gæster, og så hjem til HOTEL TØMMERGÅRDEN, hvor vi kunne stige af. 


Nu kunne jeg ikke drikke flere øl, og bestilte en ROM & COLA.

Et  par fra Struer fortalte mig, de har en ædru chauffør, som gerne ville køre dem hjem. Jeg måtte gerne komme med, hvis jeg ville.

Jo tak; jeg kunne godt mærke, jeg var blevet pænt stegt af alle de øl man har drukket gennem hele denne Lørdag.

Så det var værdsat, at blive kørt helt hjem. 


Og så kunne jeg få lidt at spise, inden sengetid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar