I Søndags var jeg på CENTER PUBBEN i Struer, hvor vi skulle sende Margit på velfortjent Pension.
Jeg lagde ud med, at få en øl, en kop kaffe og en UNDERBERG.
Så gik festen i gang, og jeg sad i et muntert selskab, hvor man blev budt på 3 UNDERBERG , pyha ! Det slog da godt nok lige min mave itu.
Så da jeg kom hjem i seng, måtte jeg sgu op flere gange og hilse på ULRIK. Og jeg skulle op og på arbejde Mandag morgen, og jeg kom op og kom af sted.
Jeg fortalte, at min mave ikke var i Top Form. Så jeg slap da for at skulle hænge kyllinger op, jeg fik lov at stå hele dagen i Slagteriet, og sortere fødder og indvolde. Det er dejligt roligt, og så er det koldt, og det var lige det min mave havde brug for, KULDE.
Jeg fik nogenlunde styr på maven, men kunne ikke spise noget.
Da jeg kom hjem, og efter et rart varmt bad, ringede jeg til
SKIPPERHUS.Jeg spurgte om det var muligt, at bestille en Wienerschnitzel ? Jo, den var klar om 15 minutter. Alletiders !
Jeg kørte der ned.
Umh ! Hvor var den lækker og velsmagende, og lige det man trængte til, at spise sig mæt.
Og så var jeg klar til, at tage ÅRETS SIDSTE BYTUR.
Jeg havde vedtaget, at årets sidste bytur, skulle være en tur til Hvidbjerg, på HOTEL TØMMERGÅRDEN.
Det var meget hyggeligt at besøge HOTEL TØMMERGÅRDEN. Dog ærgrer det mig, jeg ikke nåede at bestille billet til deres Nytårsaften i tide, da jeg hørte om menuen og planen.
De skal i aften have Tunmousse og Venøbøffer. Og så holder os gamle fest i Krostuen, mens de unge har hele Gildesalen. Jeg kan godt forstille mig, de får alletiders NYTÅRSAFTEN på Hotellet.
Jeg sagde til Pernille, til næste år, vil jeg huske at tilmelde mig.
Men så fik jeg mig tilmeldt : GAMMELDAWS MAD , Lørdag D. 8. Marts.
Desværre var min mave ikke helt i orden endnu, så jeg drak kun 2 øl, og måtte tage toget hjem igen.
Der er en ting der er helt sikkert, nu vil jeg ikke have en UNDERBERG igen før til Marts.
Og så bliver det kun 1 UNDERBERG for hyggens skyld, 1 slår ikke en mand af hesten. Men 4 lige ned i løgneren, så går min mave i baglås.
Så har man en glad aften i byen hvor man skal have andet alkohol end bare øl, så bliver det Vodka med Cola, eller Flyversjusser, dem kan min mave sagtens tåle.
Det er først i dag, min mave er helt i orden igen.
Og nu er det NYTÅRSAFTEN.
Min plan er at spise alene, jeg vil have Hotwings og Kartoffelsalat. Jeg gider ikke gå nogen steder i aften, når James er gået i seng med Miss Sophie, og klokkerne har slået, går jeg i seng.
Så venter jeg til kl.1o i morgen formiddag, når CENTER PUBBEN åbner. Så kan jeg kører der ned, og ønske GODT NYTÅR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar