Torsdag lige før sengetid læste jeg på FACEBOOK, at BODEGA KURTS MOR i Aarhus, har et arrangement Lørdag eftermiddag med livemusik fra kl.16-18.
FEDT MAND ! Så da jeg kom hjem fra arbejde i Fredags, skyndte jeg mig at ringe til TEATER BODEGAEN i Aarhus. Om de har et bord til 1 person Lørdag kl.12 ? Ja det har de, jamen så var kysten klar.
Ind på ARRIVA og bestille en ONE DAY BILLET.
Lørdag valgte jeg at spise morgenmad herhjemme, og kl.9:15 kørte toget til Aarhus.
Kl. 12 kunne jeg sætte mig til bords på TEATER BODEGAEN, og bestille min mad.
Wienerschnitzel, hvor er jeg glad for jeg ikke først bestilte en forret. Ellers var jeg sgu aldrig nået igennem denne Wiener Børge, og en dessert var der bestemt heller ikke plads til. For det var virkelig et lækkert måltid mad, og man blev mæt.
Bagefter kunne jeg nå en øl på OLD IRISK PUB, inden jeg skulle videre.
KURTS MOR var netop lige åbnet, da jeg trådte ind ad døren. Så der var endnu ikke så mange gæster, men på Kurts Mor, er det nu altid hyggeligt at kunne sidde stille og rolig ved baren, og nyde en iskold TOP PILSNER.
Efterhånden kom der flere gæster til, og kl.16 var duoen klar til at spille op, til et par hyggelige timer.
De skabte en god stemning, og folk sang lystigt med. Men efter min smag, var der lidt for mange Kim Larsen sange. Jeg har absolut intet imod Kim Larsen, men det er de samme sange man har hørt utallige gange. Det ville være rart om disse musikanter også ville vælge at spille nogle af alle de andre Danske musikere, som f.eks. Peter Belli, Lars Lilholt, eller Tørfisk.
Inden jeg skulle med toget hjem kl.19:55, ville jeg da lige nå en tur over HOS ANDERS.
Her faldt jeg vældig i snak med en sjov fætter, hans store interesse er tog. Så jeg kunne fortælle ham at min far var Lokomotivfører, det fik vi en god snak om. Og var helt enige om at i gamle dage, var der rigtige Lokomotiver til.
Når man har haft en møg uge på jobbet, og ugen har været træls at komme igennem. Er det dejligt man lige kan tage sådan en ONE DAY tur til Aarhus, her får man lækkert mad at spise, øl til overkommelige priser, og møder nogle festlige mennesker man nemt falder i snak med.
Så det varer sikkert ikke så længe, før jeg tager endnu en tur til Aarhus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar