søndag den 3. september 2023

AARHUS FESTUGE 2023

 

Jeg arbejder til daglig på, ROSE POULTRY/ HK SCAN i Vinderup, nok bedre kendt i folkemunde som, Fjerkræslagteriet i Vinderup. Da vi i Januar skulle vælge hvornår vi ville have Sommerferie i år. Valgte jeg uge- 34-35-36, de sidste to uger i August og første uge i September, fordi jeg i år ville opleve FESTUGEN I AARHUS.


Onsdag d.30/8 Pakkede jeg min kuffert, og drog af sted med ARRIVA TOGET til Aarhus. 

Det var min mening at Onsdag skulle jeg blot ankomme til Aarhus, og andet skulle der ikke ske. Jeg skulle bo omme på WAKE UP HOTELLET, og så går man jo lige forbi det Irske Telt. 


Der kunne jeg læse, at BIBI & SNIFF skulle optræde om aftenen. Dem har jeg aldrig oplevet live, kun set et meget kort glimt af dem i TV.

Dem ville jeg ikke gå glip af, og besluttede at når jeg var booket ind på hotellet, ville jeg bagefter på Aarhus Street Food og spise, og bagefter ville jeg så i DET IRSKE TELT. 


AARHUS STREET FOOD er bestemt et spændende madtempel at besøge, her er mad for en hver smag.

Først går man rundt og ser, fra hvilken bod man vil have sin mad, når det er valgt, går man til øl-boden og køber sin øl. Så tilbage til madboden, og bestille sin mad.


Mit valg faldt på JAMAIKA MAD. 

Det var noget lækkert mad, og slutte af ved KAGEBODEN, med en dessert:


Så hen til det Irske Telt på Banegårdspladsen, her var et band ved at slutte af.

Så jeg kunne få en plads tæt på baren, her fik jeg ikke lov at sidde alene ret længe. 

En pige kom til mit bord sammen med sine veninder, hun spurgte: Sig mig ! Var det ikke dig som var med til Sommerfesten HOS ANDERS ? Dig i Birthe Kjær T-shirten ?. Jo det var mig, de satte sig overfor mig.

Så kom en fyr som hedder Søren sammen med sin kone, de satte sig ved siden af mig. Så kan jeg love jer for, det blev en skæg aften. 


Så gik BIBI & SNIF på scenen, det er datter og far.

Som sagt har jeg kun set dem i fjernsynet, det var dengang Bibi kun var 15 år, og de lige var kommet frem. Der var der et kort indslag i fjernsynet, hvor nogle vist syntes det var sært at en 15 årig tøs ville synge Country sammen med sin gamle far. Og nu bliver Bibi inden længe 40 år, og de optræder stadig sammen. 

Hold nu bøtte som er de gode, det er den helt ægte Country Sound, og Bibi har stemmen til at kunne synge Country som det skal synges. De måtte også give hele 2 ekstra numre, før de fik lov at forlade scenen igen. 

Så var det tid for mig at sige godnat til dem jeg sad til bords med, og finde hen til Hotellet.

                                            TORSDAG

Det jeg havde set frem til, er at LAGKAGEHUSET ligger lige overfor WAKE UP HOTELLET. 

Hvor er det hyggeligt lige at stikke over på den anden side af vejen, efter et rundstykke og en basse, og så hjem på Hotellet og sidde på sit værelse og nyde sin morgenmad mens man ser GO' MORGEN DANMARK. 


Bagefter kunne jeg gå en rolig tur gennem Gågaden, om til værtshuset HOS ANDERS der åbner kl.11, og få en Top Pilsner og en Arnbitter. 

Noget at spise skulle jeg også have, inden jeg skulle i det Irske Telt.

Jeg tog om til Åboulevarden og fandt Restaurant GRAPPA. 


Jeg bestilte LASAGNE. En ret jeg aldrig får hjemme i Struer for her er det noget underligt splat noget, man får serveret. 

Men på Grappa får man en Lasagne som kun en Italiensk Mama ville være stolt af at servere for sin søn, den er hverken spalt eller sjap. 


I IRSKE TELT var det HAWKEYE & HOE som skulle optræde, Hoe har jeg oplevet nogle gange som solo artist. Hvor jeg har spurgt til Hawkeye, de optræder kun sammen ved særlige stunder.

Første gang jeg oplevede Hawkeye & Hoe, var da vi i Struer havde en Engelsk Pub : BURKS PUB. For Fanden hvor var de festlige.

Så lukkede Burks Pub og vi fik en ny Pub JOHN BULL. Der optrådte de også, nogle gange. 

Hawkeye & Hoe, kommer vi desværre aldrig til at opleve i Struer igen. De bands der får lov at optræde i Struer, skal være billige, og så må de kun synge Kim Larsen sange, og John Mogensen.



HAWKEYE & HOE, spiller aldrig Kim Larsen, heller ikke John Mogensen, og slet ikke Anne Linnet.

Men de spiller Tørfisk og De Gyldne Løver, ja ! Blot ikke på Dansk, men de originale sange. Hvor man i første omgang sidder og tænker, den sang har jeg da hørt før, hvor de med et smil kommer med et hint om hvem der synger sangene på Dansk.

Og så slutter de af med: Old Mc. Donald had a Farm. Og jeg kan fortælle jer, der er Not only Cows on that farm, there's also Chickens. 


FREDAG morgen skulle starte lidt sundt, ingen kage. Men grød og et Rundstykke, ovre fra Lagkagehuset. 


Fredag skulle være den helt store Festdag i teltet på Telefontorvet HOS ANDERS. 

Inden da ville jeg nå en frokost, det blev igen på Åboulevarden.

CAFE VIGGO: 


Her bestilte jeg en:
CROQUE MADAME. 


Den Sandwich har jeg aldrig nogensinde smagt, jeg så en gang for nogle år siden, en Kok som lavede den i GOD MORGEN DANMARK.

Den så da noget så lækker ud, men er en ret man ikke kan få i Struer. I Struer kan man kun få det der begynder med P.

Pommes Frites, Pølser, Pizza, Pindebøf, lidt trist. På den anden side kan jeg nu godt lide, man kun kan få kedelig mad i Struer. For tænk hvis man nu hver eneste dag, kunne gå ud og spis al den lækker mad man kan få i Aarhus. Jamen så ville det med tiden gå hen og blive hverdagsmad, og hvor skulle man så tage hen, når man trænger til noget der virkelig er lækker ? 

Så jeg er godt tilfreds med man i Struer, må nøjes med hverdagsmad, også i weekenden. For så kan man tage en tur til Aarhus, når man virkelig trænger til noget der er lækker, eller prøve at smage noget man aldrig har smagt før, men kun har set blive tilberedt og serveret i fjernsynet. 

Og jeg kan fortælle jer: CROQUE MADAM er værd at købe en togbillet til Aarhus, bare for at smage. 


Jeg kunne nå omkring BODEGA KURTS MOR, hvor der hver Fredag fra kl.12 til 17serveres iskolde TOP PILSNERE til kun 10 kr. 

Og så fik jeg en enkelt ARNBITTER, nu man er i Aarhus. 


Tiden var inde til at komme om til: HOS ANDERS. Hvor der i Festteltet skulle være livemusik fra kl.16.

Jeg var heldig at være blandt de første, og fik en plads helt oppe ved scenen.


Jeg forsynede mig med en kande øl og lidt ØF !

Så kunne jeg se uden for teltet, et par piger der virkede bekendte, og jo det var dem jeg sad til bords med i Onsdags i det Irske Telt.

Hurtigt ud og hilse på dem, og så fik man jo lige et kram. 


Første optræden på scenen var TOM DONOVAN. 

Ham har jeg kun oplevet en gang før, det var på FREDDYS BAR i Frederikshavn. 

Tom Donovan skuffer aldrig, jeg er dog sikker på at de her sarte sjæle der nemt føler sig krænket, nok ikke skal opleve ham. For Tom Donovan er ikke politisk korrekt, og ændre ikke på sin optræden. Man må finde sig i han kradser, og hvor føles det dog rart man gerne må grine ad de uartige vers. 

Da han var færdig, fortalte han at han skulle videre til Lemvig, og optræde. Og så fortalte han vittigheden om, at folk fra Lemvig ikke gifter sig med dem fra Thyborøn. Ha ha ! Den lokale vittighed, kender man jo godt. 


Og så var det THE POWLS der gik på scenen.

Der fik jeg nye folk omkring mig, og de var ægte The Powls Fans. De bor i Skanderborg, og jeg fortalte at det da var pudsigt. For jeg har lige set programmet i TV : SÆT PRIS PÅ DANMARK. Hvor de var i Skanderborg, og fik den berømte Bøfsandwich ved den runde pølsebar.

De fortalte at den Bøfsandwich har vundet 1.pladsen, og at den må du ikke gå glip af at smage. Så jeg må jo en dag finde ud af, at komme til Skanderborg. 


De havde Tarteletter med, ikke til at spise, men at kaste op på scenen til The Powls. 

Så kom The Powls på scenen, nogle påstår de er bedst når de ikke synger. De er hylene morsomme, små uartige kommentarer. Og synge ? Jo det gå da, men det er publikum der synger højest. 

Teltet var propfuld af The Powls Fans, som havde oplevet dem på SMUK FEST. De sang alle med, og sikke en byge af tarteletter der fløj gennem luften, da alle på en gang blev enige om, at nu var det nu det skulle ske. 


Jeg fik købt en T-shirt, inden jeg gik tilbage til hotellet.


Lørdag skulle jeg være HOS ANDERS allerede kl.11, for kl.13 skulle der være livemusik.


Jeg nåede en hurtig gang morgenmad fra LAGKAGEHUSET, hvor jeg også fik købt en 


Termokaffekop.

I Teltet Hos Anders, var det:


Beck & Kier Blues Band der skulle optræde.


Jeg fik købt en kande øl, så havde jeg til hele eftermiddagen.

Hold nu kæft for en gang Blues, ægte uforfalsket blues ude fra bomuldsmarkerne, i det gamle USA. 

Da de var forbi kunne jeg godt mærke, at nu gider jeg ikke mere fest, og gik tilbage til hotellet.



Ved boden hvor de sælger Frikadellesandwich, kunne jeg da godt lige spise sådan en. Da den var spist tænkte jeg, at nu vil jeg smutte ind hos Frellsens og købe lidt guf, og så op på mit hotelværelse og hygge med lidt fjernsyn. 


Så sad jeg der og hyggede mig, inden sengetid.


I dag SØNDAG min sidste dag i Aarhus, skulle med toget kl.9:55.

Jeg skulle ikke slutte af med kage, da jeg skulle hjem og have kage. 

Hjemme i Struer, kunne jeg nå med til FÆLLES SPISNING CENTER PUBBEN.

Det var i dag:


BOLLER I KARRY.

OG

CHOKOLADEKAGE.


Og Gu var det hyggeligt igen, at være i selskab med de mennesker man kender.


Jeg har vedtaget næste gang jeg tager til Aarhus, bliver min Fødselsdag.

Sidste år, faldt min Fødselsdag på en Mandag, som jeg fejrede på Det lille Apotek.

I år falder min Fødselsdag på en Tirsdag, i November. Hvorfor ikke gøre dagen til en heldags udflugt til Aarhus ?

Spise Brunch, et smut på Hos Anders og Kurts Mor, og så hjem igen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar